Skip to content
  • Rådet for Landbrug og Fiskeri

Rådet (landbrug og fiskeri), 23. februar 2026

Vigtigste resultater

Forslag til den fælles landbrugspolitik efter 2027

Ministrene drøftede de nationale henstillinger vedrørende den fælles landbrugspolitik, som Kommissionen har foreslået. Drøftelserne fokuserede på henstillingernes anvendelsesområde, navnlig deres rolle i udformningen af interventioner under den fælles landbrugspolitik, deres samspil med andre politikområder under de nationale og regionale partnerskabsplaner (NRP-planer), tidsplanen for deres vedtagelse og medlemsstaternes inddragelse i processen.

De vigtigste betænkeligheder, som medlemsstaterne gav udtryk for, omfattede behovet for rettidig udstedelse af henstillinger til støtte for den nationale planlægning, hvor mange opfordrede til passende overgangsordninger. Ministrene mindede også om behovet for at sikre, at henstillingerne er evidensbaserede, i overensstemmelse med nationale prioriteter og særlige lokale forhold og er baseret på deeksisterende strategiske planer under den fælles landbrugspolitik.

Henstillingerne tilsigter at vejlede medlemsstaterne ved udarbejdelsen af deres NRP-planer og gennemførelsen af de mål, der er relateret til den fælles landbrugspolitik. De vil tjene som etstrategisk redskab til at identificere centrale udfordringer i landbruget såsom landbrugsindkomst, konkurrenceevne, generationsskifte, klimaresultater, modstandsdygtighed over for risici samt viden og innovation.

Debatten havde også til formål at præcisere, hvordan henstillingerne kan øge effektiviteten af og ambitionsniveauetfor den fremtidige fælles landbrugspolitik under FFR 2028-2034.

Drøftelserne fandt sted i en bredere sammenhæng med fastlæggelse af den fremtidige retning for den fælles landbrugspolitik med nationale henstillinger som ikke juridisk bindende instrumenter, der giver politiske retningslinjer, samtidig med at medlemsstaterne får fleksibilitet til at tilpasse interventionerne til deres unikke omstændigheder og særlige nationale og regionale forhold.

Ministrene var enige om, at henstillingerne skal være i overensstemmelse med NRP-planerne og den bredere EU-ramme og sikre sammenhæng med andre EU-politikker.

<p>Maria Panayiotou, Republikken Cyperns minister for landbrug, landdistriktsudvikling og miljø</p>

Dagens møde fokuserede på at styrke fødevaresikringen som en central søjle i styrkelsen af EU's strategiske autonomi. Drøftelserne lagde vægt på støtte til landbrugssektoren, sikring af rimelig beskyttelse af landbrugere i hele fødevareforsyningskæden og styrkelse af EU's lederskab med hensyn til at fremme den globale fødevaresikring.

<p>Maria Panayiotou, Republikken Cyperns minister for landbrug, landdistriktsudvikling og miljø</p>

Maria Panayiotou, Republikken Cyperns minister for landbrug, landdistriktsudvikling og miljø

Evaluering af direktivet om urimelig handelspraksis (på en offentlig samling)

Rådet drøftede rapporten om evalueringen af direktivet om urimelig handelspraksis, som Kommissionen har forelagt.

Ifølge evalueringsrapporten, som Kommissionen offentliggjorde i december 2025, har direktivet (fra 2019) bidraget til et fald i visse former for urimelig handelspraksis, navnlig forsinkede betalinger, og til bedre håndhævelse i hele Unionen. Det har også sikret et minimumsniveau af beskyttelse for landbrugere og små leverandører i alle medlemsstater og dermed bidraget til mere lige konkurrencevilkår. Samtidig identificerer evalueringen vigtige udfordringer og områder, hvor der kan være behov for yderligere overvejelser, såsom inkonsekvent håndhævelse af direktivet på tværs af medlemsstaterne. Dette har ført til forskellige beskyttelsesniveauer for leverandører og betænkeligheder vedrørende repressalier blandt leverandører, hvilket forhindrer dem i at indgive klager på trods af oplysningsindsatsen.

Debatten havde til formål at give input til en fremtidig revision af direktivet om urimelig handelspraksis senere i 2026 med henblik på at styrke landbrugernes position i fødevareforsyningskæden og forbedre den effektive gennemførelse af den eksisterende ramme i hele EU.

Som led i bestræbelserne på yderligere at styrke landbrugernes position i fødevarekæden foreslog Kommissionen den 10. december 2024 lovgivning med nye regler om grænseoverskridende håndhævelse af direktivet om urimelig handelspraksis. Fælleslovgiverne nåede til politisk enighed om forslaget i november 2025. Den nye forordning forventes offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende i foråret 2026.

Uformel frokost

Under en uformel frokost drøftede ministrene "EU's strategiske prioriteter for De Forenede Nationers Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO) for 2026 og 2027".

Andre punkter

Rådet drøftede flere punkter under "Eventuelt" på offentlige samlinger.

Mødedokumenter

Pressemeddelelser

Presseinformation

Pressekontakter

Hvis du ikke er journalist, bedes du sende din forespørgsel til informationsafdelingen.

Akkreditering og pressearrangementer

Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.

Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.

Hold dig opdateret

Øvrige samlinger: Rådet for Landbrug og Fiskeri

Se flere møder

Seneste gennemgang: 27. februar 2026