Skip to content
  • Rådet for Konkurrenceevne

Videokonference mellem turismeministrene, 20. maj 2020

Vigtigste resultater

Ministrene drøftede, hvordan gennemførelsen af de retningslinjer og henstillinger, som Kommissionen forelagde 13. maj, bedst kan fremmes med henblik på at hjælpe medlemsstaterne med at koordinere den gradvise ophævelse af rejserestriktionerne og gøre det muligt for turistvirksomheder at genåbne, samtidig med at alle nødvendige sundhedsmæssige forholdsregler overholdes.

Gari Cappelli, Kroatiens turismeminister
Turisme er en af de vigtigste sektorer i den europæiske økonomi. Det er desværre også en af de sektorer, der er hårdest ramt af covid-19-krisen. Dagens videokonference, som er den anden på mindre end en måned vedrørende turisme, bekræftede, at vi alle står sammen og er fast besluttet på at gøre alt, hvad der kræves, for at sikre en hurtig og fuldstændig genopretning af europæisk turisme. En genopretning, der gør det muligt for turistvirksomheder at genoptage deres aktiviteter, og som garanterer både besøgendes og lokalsamfunds sundhed og sikkerhed.
Gari Cappelli, Kroatiens turismeminister
Gari Cappelli, Kroatiens turismeminister

Drøftelserne var tilrettelagt omkring følgende to spørgsmål:

  • Hvad mener du om de foranstaltninger, der er truffet på EU-plan, og hvilke yderligere foranstaltninger bør der træffes for at sikre tilstrækkelig finansiel og andre former for støtte til turismesektoren?
  • Hvad er de bedste næste skridt for at sikre en effektiv og rettidig koordinering af gennemførelsen af retningslinjerne og foranstaltningerne i pakken om turisme og transport?

Ministrene så generelt med tilfredshed på Kommissionens retningslinjer som et nødvendigt første skridt til genopretning af turismesektoren.

Mere specifikt gav ministrene udtryk for stærk støtte til en række principper, der bør være retningsgivende for denne genopretning, såsom:

  • tæt koordinering på EU-plan
  • en gradvis og trinvis tilgang
  • beslutninger truffet på baggrund af pålidelige epidemiologiske data
  • ikkeforskelsbehandling

I betragtning af at klar kommunikation og fuld gennemsigtighed er nødvendige forudsætninger for at genskabe tilliden til rejseaktivitet og turisme, opfordrede ministrene Kommissionen til at gennemføre sine planer om at oprette et interaktivt websted med oplysninger i realtid til offentligheden om de betingelser og foranstaltninger, der findes i hver enkelt medlemsstat vedrørende turister.

Flere medlemsstater var af den opfattelse, at turismesektoren har behov for hurtig og målrettet finansiel støtte på EU-plan for at håndtere indvirkningen af covid-19-krisen, herunder tilstrækkelig finansiel støtte fra den kommende EU-genopretningsplan, som Kommissionen skal forelægge 27. maj 2020.

Med hensyn til passagerer, som har fået flyvninger aflyst på grund af pandemien, opfordrede en række ministre afslutningsvis Kommissionen til at give medlemsstaterne yderligere fleksibilitet med henblik på at håndtere luftfartsselskabernes likviditetsproblemer.

Mødedokumenter

Resultatdokumenter

Presseinformation

Pressekontakter

Hvis du ikke er journalist, bedes du sende din forespørgsel til informationsafdelingen.

Akkreditering og pressearrangementer

Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.

Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.

Hold dig opdateret

Øvrige samlinger: Rådet for Konkurrenceevne

Se flere møder

Seneste gennemgang: 14. januar 2025