Skip to content
  • Rådet for Miljø

Rådet (miljø), 5.3.2018, 5. marts 2018

Vigtigste resultater

Cirkulær økonomi

Ministrene drøftede to initiativer fra Kommissionen under handlingsplanen for den cirkulære økonomi: EU-strategien for plast i en cirkulær økonomi og samspillet mellem kemikalier, produkter og affald. De foreslåede nye regler skal begrænse henholdsvis plasts og mikroplastpartiklers og farlige kemiske stoffers negative miljøpåvirkninger. Under drøftelserne fokuserede ministrene på metoder til at fremme en betydelig stigning i brugen af genanvendt plast samt sikker nyttiggørelse af affald, der indeholder problematiske stoffer.

Vi skal beskytte miljøet mod plastforurening. Vi skal også beskytte havene mod mikroplastpartikler. I dag har vi taget et meget vigtigt første skridt hen imod tilsagn, som betyder, at vi kan holde vores løfte om at beskytte miljøet og borgernes helbred. Neno Dimov, Bulgariens minister for miljø og vandforvaltning

Miljøinnovation

Under frokosten drøftede ministrene og kommissær Karmenu Vella miljøinnovation i sammenhæng med den cirkulære økonomi.

Et mere miljøvenligt europæisk semester

Ministrene fik lejlighed til at drøfte processen med det europæiske semester. De drøftede også den årlige vækstundersøgelses miljørelaterede aspekter. Desuden drøftede ministrene, hvordan miljøudfordringer, bæredygtig udvikling og klimaændringer kan indgå i EU's flerårige finansielle ramme (FFR) efter 2020.

Ministrene, som mindede om miljøpolitikkens påviste potentiale til at fremme beskæftigelse og vækst gennem grønne bæredygtige investeringer og finansiering, understregede nødvendigheden af, at miljøudfordringer prioriteres tilstrækkeligt i FFR.

Andre emner på dagsordenen

På en offentlig samling kunne Rådet høre Kommissionen forelægge lovgivningsforslaget om CO2-normer for personbiler og varevogne. Den polske delegations oplysninger om COP 24 og tilknyttede klimaforanstaltninger blev også transmitteret direkte.

Mødedokumenter

Pressemeddelelser

Presseinformation

Pressekontakter

Hvis du ikke er journalist, bedes du sende din forespørgsel til informationsafdelingen.

Akkreditering og pressearrangementer

Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.

Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.

Hold dig opdateret

Øvrige samlinger: Rådet for Miljø

Se flere møder

Seneste gennemgang: 14. januar 2025