- Eurogruppen
Eurogruppen, 1.10.2018, 1. oktober 2018
Vigtigste resultater
Møde i Eurogruppen i ordinært format med 19 eurolande
Nationale automatiske stabilisatorer
Eurogruppen holdt en tematisk drøftelse om nationale automatiske stabilisatorers rolle. Ministrene diskuterede, hvordan nationale politikker kan forbedre de automatiske stabilisatorer, og delte deres nationale erfaringer på dette område.
Velfungerende nationale automatiske stabilisatorer, herunder skatte- og socialsikringssystemet, er de første forsvarsmekanismer, når et land oplever et økonomisk chok. De er især vigtige for lande, der tilhører en monetær union, fordi de ikke kan forlade sig på deres egen penge- og valutakurspolitik for at modvirke chok.
Ministrene diskuterede også, hvordan nationale automatiske stabilisatorer og finanspolitiske stødpuder hænger sammen med behovet for en mulig fælles finanspolitisk kapacitet for euroområdet.
- Note til Eurogruppen om nationale automatiske stabilisatorer
- Præsentation om nationale automatiske stabilisatorer (PowerPoint-præsentation)
Forberedelse af internationale møder, herunder drøftelse af valutakursudviklingen
Ministrene gjorde status over den seneste valutakursudvikling. Dette er en tilbagevendende drøftelse i Eurogruppen forud for internationale møder.
De næste møder i G20 og IMF afholdes på Bali, Indonesien, henholdsvis 11.-12. oktober og 12.-14. oktober.
Møde mellem 27 EU-lande
Reform af den europæiske stabilitetsmekanisme
Ministrene drøftede reformen af den europæiske stabilitetsmekanisme (ESM) i overensstemmelse med det mandat, der blev givet på eurotopmødet i juni i år. Eurogruppen forventes at nå til enighed "om et term sheet for videreudviklingen af ESM senest i december 2018".
Drøftelsen fokuserede på to aspekter af reformen:
- en revision af ESM's værktøjskasse, navnlig effektiviteten af forebyggende instrumenter og deres støtteberettigelseskriterier
- ESM's rolle i krisestyring og kriseforebyggelse
Ministrene blev enige om at anmode om yderligere teknisk arbejde, især om effektiviteten af den forebyggende betingede kreditlinje og de dermed forbundne forudgående støtteberettigelseskriterier.
De blev også enige om at fortsætte drøftelserne om udvikling af ESM's rolle i krisestyring og kriseforebyggelse med fokus på behovet for at undgå mulig overlapning med de eksisterende EU-processer og Kommissionens beføjelser på dette område.
Mødedokumenter
Forberedende dokumenter
Pressemeddelelser
Presseinformation
Pressekontakter
-
Johannes Kleis Spokesperson for Eurogroup President
- +32 478 83 26 64
- +32 2 281 75 32
Hvis du ikke er journalist, bedes du sende din forespørgsel til informationsafdelingen.
Akkreditering og pressearrangementer
Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.
Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.
Hold dig opdateret
- Tilmeld dig vores e-mailnotifikationer og modtag opdateringer om dette og lignende møder.
- Følg @EUCouncilPress og få de seneste presseopdateringer.
- Hashtag på X: #EUROGROUP
Øvrige samlinger: Eurogruppen
Afholdte møder
Kommende møder
Seneste gennemgang: 13. januar 2025