"Vi anvender cookies for at sikre, at du får en bedre browseroplevelse. Nødvendige cookies er nødvendige, fordi de understøtter væsentlige funktioner på Rådets websted. Valgfrie cookies hjælper os med at udarbejde anonyme og aggregerede statistiske rapporter, så vi bedre kan imødekomme dine behov.
Hvis du giver tilladelse til det, vil vi anvende cookies til at udarbejde aggregerede, anonyme data om vores besøgendes browsermønstre og adfærd på vores websted. Vi bruger disse data til at forbedre din oplevelse på vores websted.
Budgetinstrument for konvergens og konkurrenceevne
Eurogruppen i inklusivt format nåede til enighed om alle de kritiske elementer i forvaltningen og finansieringen af budgetinstrumentet for konvergens og konkurrenceevne (BICC) for euroområdet.
Den definerede forvaltning, finansiering samt tildeling og graduering af BICC i et termsheet.
For kun 2 år siden var en finanspolitisk kapacitet for euroen et rent akademisk projekt. I går aftes gjorde vi det til virkelighed. Dette er en ny grundpille i fundamentet for euroen.
Mário Centeno, formand for Eurogruppen
Formanden for Den Europæiske Centralbanks tilsynsråd, Andrea Enria, forelagde tilsynsrådets seneste aktiviteter med fokus på bankernes rentabilitet, brexitforberedelser, foranstaltninger til bekæmpelse af hvidvask af penge, gennemførelse af Basel 3 og de tilsynsmæssige udfordringer i 2019.
Formanden for Den Fælles Afviklingsinstans, Elke König, orienterede om Afviklingsinstansens igangværende aktiviteter med fokus på fremskridt inden for afviklingsplanlægning, minimumskrav til kapitalgrundlag og nedskrivningsegnede forpligtelser (MREL) og afviklingsmuligheder. Hun vil også opdatere ministrene om oprettelsen af Den Fælles Afviklingsfond og orientere om brexitforberedelserne.
Tematisk drøftelse om vækst og beskæftigelse: udviklingen i konkurrenceevnen i euroområdet
Som led i drøftelsen om vækst og beskæftigelse udvekslede ministrene synspunkter om udviklingen i konkurrenceevnen i euroområdet på grundlag af en teknisk note fra Kommissionen.
Overvågning efter programgennemførelsen i Portugal – 10. revision
Europa-Kommissionen og Den Europæiske Centralbank (ECB) orienterede ministrene om de vigtigste resultater af 10. overvågningsbesøg efter programgennemførelsen i Portugal, der fandt sted 14.-19. juni. Den europæiske stabiliseringsmekanisme (ESM) orienterede Eurogruppen om sit system for tidlig varsling. Den Internationale Valutafond (IMF) aflagde sideløbende sit artikel IV-besøg.
Overvågning efter programgennemførelsen begynder automatisk efter udløbet af programmer for finansiel bistand og fortsætter, indtil mindst 75 % af den finansielle bistand er tilbagebetalt. Overvågning efter programgennemførelsen er halvårlig med hensyn til rapportering og besøg.
Eurogruppen støttede Fabio Panettas kandidatur som efterfølger for det afgående medlem af ECB's direktion, Benoît Cœuré.
Eurogruppens formand, Mário Centeno, opfordrede også medlemsstaterne til at foreslå deres kandidater til afløsning af Sabine Lautenschläger i ECB's direktion med henblik på at nå til enighed om en kandidat i Eurogruppen i november.
Eurogruppen havde en opfølgende drøftelse om de økonomiske udsigter i euroområdet. Den har gennem flere måneder nøje overvåget den økonomiske udvikling og er blevet enig om at samordne politikkerne snævert, hvis der opstår risiko for tilbageslag.
Vi blev enige om, at hvis der sker en mere markant nedgang, bør vi ikke stramme vores politikker og gøre den værre. Vores finanspolitiske kurs bør være mere lempelig, hvis det er muligt.
Mário Centeno, formand for Eurogruppen
Ministrene gjorde også status over valutakursudviklingen i de seneste måneder med henblik på Verdensbankgruppens og Den Internationale Valutafonds kommende årsmøder 14.-20. oktober.
Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.
Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.