Skip to content
  • Eurogruppen

Eurogruppens videokonference, 15. marts 2021

Vigtigste resultater

Ordinært format

Covid-19: sektorspecifikke indvirkninger og strukturelle ændringer i euroområdet

Eurogruppen drøftede pandemiens indvirkning på forskellige sektorer i euroområdets økonomi og eventuelle strukturelle ændringer, som den kan have udløst. Drøftelsen tog udgangspunkt i en note udarbejdet af Europa-Kommissionen.

Kommissionens analyse har vist, hvordan forskellige sektorer er blevet påvirket forskelligt, og derfor kan deres vækstudsigter også variere. Krisen har sat fart i nogle allerede eksisterende tendenser i vores økonomier, som igen kræver, at vi styrker vores ambitioner med hensyn til den grønne og digitale omstilling. Paschal Donohoe, formand for Eurogruppen

Status over finanspolitiske støtteforanstaltninger

På baggrund af Kommissionens meddelelse "Et år siden covid-19 brød ud: finanspolitisk reaktion" af 3. marts 2021 gjorde finansministrene status over de finanspolitiske støtteforanstaltninger med fokus på den finanspolitiske strategi og den finanspolitiske kurs i euroområdet. De blev enige om hovedbudskaberne i den igangværende koordinerede finanspolitiske reaktion og vedtog en erklæring.

Eurogruppen nåede i dag til enighed om behovet for at fastholde en finanspolitisk linje i 2021 og 2022, som vil støtte og bane vej for genopretningen. Dette lettes også af støtte fra genopretnings- og resiliensfaciliteten. Vi står sammen, og vi er fast besluttet på at beskytte arbejdspladser, virksomheder og vores borgere i denne meget akutte fase af en fortsat sundhedskrise. Paschal Donohoe, formand for Eurogruppen

9. rapport om skærpet overvågning vedrørende Grækenland

Eurogruppen drøftede 9. rapport om skærpet overvågning vedrørende Grækenland. Rapporten havde ikke tilknytning til en afgørelse om de politisk betingede gældsforanstaltninger.

Kvartalsvis rapportering gør det muligt nøje at overvåge den økonomiske, finanspolitiske og finansielle situation og fremskridtene med hensyn til de politiktilsagn efter programgennemførelsen, som Eurogruppen nåede til enighed om 22. juni 2018.

Forberedelse af internationale møder

Eurogruppen gjorde status over valutakursudviklingen i de seneste måneder med henblik på Verdensbankgruppens og Den Internationale Valutafonds forårsmøder, som finder sted 5.-11. april 2021.

Valutakursudviklingen er regelmæssigt på Eurogruppens dagsorden, navnlig forud for internationale møder.

Inklusivt format (EU-27)

Ministrene drøftede euroens internationale rolle som forberedelse til eurotopmødet 26. marts 2021.

Vores mål er ikke at konkurrere med andre valutaer, men snarere at udnytte euroens fordele som en værdifuld international valuta. I den forbindelse fremhævede vi betydningen af en stærk økonomi, integrerede finansielle markeder og betalingssystemer samt arbejdet med at udvikle og levere grøn og digital finansiering. Paschal Donohoe, formand for Eurogruppen
Oversigt over EU's foranstaltninger til afbødning af pandemiens virkninger
Afbødning af de økonomiske virkninger af covid-19-krisen (Infografik)

Afbødning af de økonomiske virkninger af covid-19-krisen (Infografik)

Mødedokumenter

Pressemeddelelser

Presseinformation

Pressekontakter

  • Johannes Kleis Spokesperson for Eurogroup President

  • +32 478 83 26 64
  • +32 2 281 75 32

Hvis du ikke er journalist, bedes du sende din forespørgsel til informationsafdelingen.

Akkreditering og pressearrangementer

Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.

Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.

Hold dig opdateret

Øvrige samlinger: Eurogruppen

Se flere møder

Seneste gennemgang: 13. januar 2025