"Vi anvender cookies for at sikre, at du får en bedre browseroplevelse. Nødvendige cookies er nødvendige, fordi de understøtter væsentlige funktioner på Rådets websted. Valgfrie cookies hjælper os med at udarbejde anonyme og aggregerede statistiske rapporter, så vi bedre kan imødekomme dine behov.
Hvis du giver tilladelse til det, vil vi anvende cookies til at udarbejde aggregerede, anonyme data om vores besøgendes browsermønstre og adfærd på vores websted. Vi bruger disse data til at forbedre din oplevelse på vores websted.
Europa-Kommissionen og Den Europæiske Centralbank (ECB) orienterede Eurogruppen om de vigtigste resultater i overvågningsrapporterne efter programgennemførelsen vedrørende Cypern, Portugal, Irland og Spanien.
Overvågningen efter programgennemførelsen begynder automatisk efter udløbet af programmer for finansiel bistand og fortsætter, indtil mindst 75 % af den modtagne finansielle bistand er tilbagebetalt. Overvågningsrapporterne efter programgennemførelsen udarbejdes hvert halve år.
Højdepunkter fra Eurogruppens møde 17. juni 2021 i Luxembourg
Grækenland: tiende rapport om skærpet overvågning og politisk betingede gældsforanstaltninger
Ministrene udvekslede synspunkter om tiende rapport om skærpet overvågning vedrørende Grækenland, herunder om de nødvendige betingelser er opfyldt for at bekræfte frigivelsen af femte tranche af politisk betingede gældsforanstaltninger.
Med hensyn til Grækenland var vi enige om, at institutionernes positive vurdering berettiger godkendelsen af næste tranche af politisk betingede gældsforanstaltninger til en værdi af 748 mio. EUR.
Paschal Donohoe, formand for Eurogruppen
Eurogruppen glædede sig over, at EU-institutionerne vurderede, at Grækenland opfyldte de nødvendige betingelser for frigivelse af femte tranche af politisk betingede gældsforanstaltninger til en værdi af 748 millioner euro. Eurogruppen udsendte en erklæring med de tekniske detaljer.
Den skærpede overvågningsramme for Grækenland trådte i kraft i august 2018, efter at Grækenland med succes havde afsluttet sit ESM-program (den europæiske stabilitetsmekanisme).
Kvartalsrapporterne om skærpet overvågning gør det muligt nøje at overvåge den økonomiske, finanspolitiske og finansielle situation i landet og gennemførelsen af politiktilsagnene efter programgennemførelsen, der blev aftalt i Eurogruppen i juni 2018.
Den Internationale Valutafonds foreløbige artikel IV-besøg i euroområdet
Den Internationale Valutafond (IMF) fremlagde resultatet af sit personales midlertidige besøg i forbindelse med artikel IV-overvågningen af euroområdet. IMF afslutter sin overvågningscyklus ved årets udgang.
Overvågningen er en regelmæssig opgave, hvor IMF vurderer den økonomiske udvikling, rådfører sig med euroområdets politiske beslutningstagere og yder målrettet politisk rådgivning.
Valutakursmekanisme II og dens funktion
Vores drøftelser i dag er en anerkendelse af de vigtige økonomiske reformer, som Bulgarien og Kroatien allerede har gennemført, samt euroens fortsatte tiltrækningskraft som et håndgribeligt symbol på europæisk enhed, velstand og solidaritet.
Paschal Donohoe, formand for Eurogruppen
Ministrene drøftede valutakursmekanisme II (ERM II) og dens funktion. Den bulgarske lev og den kroatiske kuna kom med i ERM II 10. juli 2020, og Bulgarien og Kroatien gav en opdatering om de reformer, som landenes myndigheder gav tilsagn om at gennemføre, da de gik med i ERM II.
Det mandat, jeg fik fra lederne, og som jeg fastsatte for mig selv, er at nå til enighed om en troværdig, ambitiøs arbejdsplan, der vil skabe momentum for handling. I denne ånd vil vi vende tilbage til vores arbejde med bankunionen senere på året.
Paschal Donohoe, formand for Eurogruppen
Eurogruppen forberedte som fastsat i traktaten om stabilitet, samordning og styring (TSSS) eurotopmødet, der finder sted 25. juni 2021.
I den forbindelse orienterede formanden for gruppen på højt plan ministrene fra de 27 medlemsstater om fremskridtene med udarbejdelsen af en arbejdsplan for alle udestående elementer, der er nødvendige for bankunionens fuldførelse. Der blev på eurotopmødet i december 2020 ytret ønske herom.
Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.
Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.