Skip to content
  • Rådet for Udenrigsanliggender

Uformel videokonference mellem udenrigsministrene (udvikling), 29. april 2021

Vigtigste resultater

EU's udviklingsministre havde en orienterende debat om den fremtidige europæiske finansielle udviklingsstruktur (EFAD) med deltagelse af Den Europæiske Investeringsbank (EIB) og Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD).

Ministrene drøftede navnlig konklusionerne og resultaterne af feasibilityundersøgelsen om mulighederne for styrkelse af den europæiske finansielle udviklingsstruktur og udstak politiske retningslinjer for vejen frem.

I overensstemmelse med resultatet af feasibilityundersøgelsen udtrykte ministrene klar støtte til en styrket Team Europe-tilgang, som vil have den fordel, at man undgår fragmentering, øger synergierne og fremmer den kollektive virkning af EU's støtte til udvikling.

Ministrene understregede også, at EU's indsats bør have en stærk politisk styring, og at en gnidningsløs koordinering og en stærk forvaltning er afgørende for, at denne tilgang kan lykkes.

Josep Borrell, højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik
På dagens uformelle videokonference med udviklingsministrene gjorde vi et vigtigt skridt i retning af en forbedret europæisk finansiel udviklingsstruktur (EFAD) og så på resultaterne og løsningsmodellerne i feasibilityundersøgelsen. For at imødegå de nuværende og fremtidige globale udfordringer og etablere EU's lederskab for at sikre bedre genopbygning er vi nødt til at udnytte EFAD's fulde potentiale ved at bygge videre på de styrker og den komplementaritet, som alle dens aktører har. Vi er fast besluttet på at udvikle konkrete foranstaltninger til en meningsfuld forbedring af den nuværende struktur, navnlig ved at styrke koordineringen og udvikle fælles og supplerende investeringer blandt bl.a. europæiske udviklingsfinansieringsinstitutioner. Team Europe vil naturligvis spille en vigtig rolle i denne tilgang, navnlig ved at udvikle innovative fælles aktioner og sikre synligheden af EU's eksterne finansiering.
Josep Borrell, højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik
Josep Borrell, højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik

Den uafhængige feasibilityundersøgelse om mulighederne for styrkelse af den europæiske finansielle udviklingsstruktur indeholder en omfattende analyse af 3 muligheder for EFAD's fremtid med henblik på at sikre en stærk og sammenhængende europæisk tilgang, der bedst kan opfylde EU's udenrigspolitiske mål og geopolitiske interesser.

Overordnet set konkluderes det i undersøgelsen, at udnyttelse af allerede eksisterende ressourcer og komplementaritet synes at være det mest hensigtsmæssige scenario til at sikre en stærk og sammenhængende tilgang til at håndtere de vigtigste udviklingsudfordringer lige nu (det såkaldte status quo+-scenarie).

Drøftelsen vil indgå i forberedelsen af Rådets konklusioner om styrkelse af EFAD, som det portugisiske formandskab planlægger at foreslå til godkendelse i maj 2021.

Mødedokumenter

Forberedende dokumenter

Resultatdokumenter

Presseinformation

Pressekontakter

Hvis du ikke er journalist, bedes du sende din forespørgsel til informationsafdelingen.

Akkreditering og pressearrangementer

Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.

Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.

Hold dig opdateret

Øvrige samlinger: Rådet for Udenrigsanliggender

Se flere møder

Seneste gennemgang: 5. februar 2025