"Vi anvender cookies for at sikre, at du får en bedre browseroplevelse. Nødvendige cookies er nødvendige, fordi de understøtter væsentlige funktioner på Rådets websted. Valgfrie cookies hjælper os med at udarbejde anonyme og aggregerede statistiske rapporter, så vi bedre kan imødekomme dine behov.
Uformel videokonference mellem udenrigsministrene, 19. april 2021
Vigtigste resultater
Ukraine
Den russiske militære opbygning ved den ukrainske grænse og på Krim er meget bekymrende. Risikoen for yderligere optrapning er tydelig. Vi roste Ukraine for dets begrænsede reaktion og opfordrede indtrængende Rusland til at nedtrappe og mindske spændingerne.
Josep Borrell, højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik
EU's udenrigsministre udvekslede synspunkter om Ukraine, og Ukraines udenrigsminister, Dmytro Kuleba, deltog via videokonference.
Ministrene gentog deres stærke støtte til Ukraines suverænitet og territoriale integritet, herunder ikkeanerkendelsen af den ulovlige annektering af Krim og den fulde gennemførelse af Minskaftalerne. De bifaldt også den øgede diplomatiske indsats for at genoprette Ukraines territoriale integritet.
For så vidt angår nationale reformer bifaldt ministrene Ukraines betydelige fremskridt og ambition om at tilnærme sine politikker til den europæiske grønne pagt. De understregede også behovet for forbedringer på retsstatsområdet og inden for retsvæsenet.
Etiopien
EU's udenrigsministre drøftede situationen i Tigrayregionen, hvor kampene fortsætter, fuld humanitær adgang stadig forhindres, og overtrædelser af menneskerettighederne fortsætter. De blev orienteret af Finlands udenrigsminister, Pekka Haavisto, som rejste til regionen for anden gang som repræsentant for den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik for at vurdere situationen.
Drøftelsen understregede, at det haster med en overvåget våbenhvile for at forbedre sikkerhedsforholdene i Tigray og efterforske påstande om overtrædelser af menneskerettighederne, krigsforbrydelser og kønsbaseret vold. Den højtstående repræsentant tilskyndede den etiopiske menneskerettighedskommission og FN's Højkommissariat for Menneskerettigheder til at anvende fælles efterforskninger.
Ministrene understregede også, at den etiopiske regering skal vise vilje til at tilrettelægge en national dialog forud for valget.
Aktuelle sager
EU's udenrigsministre blev orienteret om Aleksej Navalnyjs forværrede situation i Rusland og gentog budskabet i EU's erklæring af 18. april om, at de russiske myndigheder skal give ham øjeblikkelig adgang til lægeligt personale, han har tillid til.
Den tjekkiske minister orienterede derefter sine kolleger om den nylige udvisning af russiske diplomater i forbindelse med eksplosionen på et ammunitionslager i 2014.
Den højtstående repræsentant orienterede også ministrene om de igangværende forhandlinger i Wien, som har til formål at genoplive JCPOA, atomaftalen med Iran, og lette USA's tilbagevenden til aftalen.
Endelig blev ministrene orienteret om, at der var fremsat et nyt forslag om Georgien under ledelse af formanden for Det Europæiske Råd, Charles Michel, i forsøget på at finde en vej ud af den nuværende politiske krise.
Andre spørgsmål
Rådet vedtog nye sanktioner over for Myanmar ved skriftlig procedure.
Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.
Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.