"Vi anvender cookies for at sikre, at du får en bedre browseroplevelse. Nødvendige cookies er nødvendige, fordi de understøtter væsentlige funktioner på Rådets websted. Valgfrie cookies hjælper os med at udarbejde anonyme og aggregerede statistiske rapporter, så vi bedre kan imødekomme dine behov.
Ekstraordinær samling i Rådet (udenrigsanliggender), 25. februar 2022
Vigtigste resultater
Ministrene vedtog en yderligere pakke af restriktive foranstaltninger, der vil få omfattende og alvorlige konsekvenser for Rusland. Disse foranstaltninger omfatter finanssektoren, energi- og transportsektoren, varer med dobbelt anvendelse, eksportkontrol og eksportfinansiering, visumpolitik, yderligere sanktioner mod russiske personer og nye kriterier for opførelse på listen.
Som et tegn på øjeblikkelig støtte til Ukraine har vi vedtaget en sanktionspakke, som medlemsstaternes ledere nåede til enighed om i nat. Dette er en hidtil uset pakke – både hvad angår hastighed og omfang. Disse sanktioner er den hårdeste pakke, vi nogensinde har gennemført. De er udformet med henblik på at forhindre evnen til at fortsætte aggressionen og finansiere besættelsen.
Josep Borrell, højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik
Ministrene blev enige om at optrappe de diplomatiske bestræbelser på at sikre den bredest mulige internationale fordømmelse af Ruslands ulovlige og uprovokerede aggression. Der var også klar enighed om fortsat at støtte Ukraine og øge indsatsen for at bekæmpe desinformation.
Ministrene var enige om, at det er nødvendigt at øge støtten til Moldova og Georgien og at afskrække fra provokationer på det vestlige Balkan.
Ukraines udenrigsminister, Dmytro Kuleba, talte til ministrene ved begyndelsen af deres samling.
Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.
Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.