Ruslands krig mod Ukraine: EU-sanktioner

Formålet med sanktionerne mod Rusland

Siden marts 2014 har EU gradvist indført restriktive foranstaltninger over for Rusland som reaktion på:

• den ulovlige annektering af Krim (2014)
• den omfattende invasion af Ukraine (2022)
• den ulovlige annektering af Ukraines regioner Donetsk, Luhansk, Zaporizjzja og Kherson (2022)

Indtil videre er der vedtaget 21 sanktionspakker. Disse foranstaltninger, der er rettet mod landets krigsøkonomi, øger presset på Rusland og støtter dermed bestræbelserne på at bringe dets brutale angrebskrig mod Ukraine til ophør.

EU's sanktioner er omhyggeligt målrettede, udformet til at være forholdsmæssige og er midlertidige. Det betyder, at de regelmæssigt gennemgås, og at EU kan justere, lempe eller bringe dem til ophør, hvis EU's mål eller meningsfulde skridt hen imod sådanne mål nås.

Desuden har EU vedtaget sanktioner mod Belarus, Iran og Nordkorea på grund af deres støtte til Ruslands angrebskrig mod Ukraine.

Der er også vedtaget sanktioner som reaktion på krænkelser og misbrug af menneskerettighederne i Rusland og Ruslands hybride trusler og kampagner mod EU og dets medlemsstater.

Sanktioner mod personer og enheder

EU's restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed, gælder for næsten 3 000 personer og enheder.

De personer, der er omfattet af sanktioner, omfatter:

Listen omfatter også personer, der er ansvarlige for eller involveret i:

• såkaldte "folkeafstemninger" i 2022 og "valg" i 2023 i Ukraines territorier
• grusomheder begået i Butja og Mariupol
• missilangreb mod civile og kritisk infrastruktur
• tvangsdeportation, tvangsoverførsel og ulovlige adoptioner af ukrainske børn
• militær genopdragelse af ukrainske børn
• rekruttering af syriske lejesoldater til at kæmpe i Ukraine
• fremstilling og levering af droner
• omgåelse af sanktioner
• drift af Ruslands skyggeflåde
• plyndring af Ukraines kulturarv

Personer fra Iran, Belarus og Den Demokratiske Folkerepublik Korea er også opført på listen.

De enheder, der er omfattet af sanktioner, omfatter:

• politiske partier
• væbnede styrker og paramilitære grupper, herunder Wagnergruppen
• banker og finansielle institutioner
• medieorganisationer med ansvar for propaganda og desinformation
• virksomheder i forsvarssektoren, der er involveret i dronefremstilling
• virksomheder i transport- og energisektoren
• virksomheder inden for luftfart, skibsbygning og maskinbyggeri
• virksomheder i IT-, telekommunikations- og forsikringssektoren
• virksomheder, der er involveret i omgåelse af sanktioner
• virksomheder med tilknytning til skyggeflåde
• PJSC Alrosa, verdens største diamantmineselskab
• bevægelsen Den Alrussiske Folkefront
• organisationer med ansvar for indoktrinering og genopdragelse af ukrainske børn

Virksomheder fra tredjelande er også omfattet af sanktioner på grund af deres støtte til Ruslands krig. Foranstaltningerne blev først indført i marts 2014 og blev senest forlænget indtil 15. september 2026.

• Forordning om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed (EU-Tidende)
• Afgørelse om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed (EU-Tidende)

De restriktive foranstaltninger omfatter:

Rejseforbud

De berørte personer må ikke rejse ind i eller passere gennem EU's område.

Indefrysning af aktiver

Alle aktiver tilhørende personer og enheder, der er omfattet af sanktioner, indefryses.

Ingen rådighed over midler

EU's borgere og enheder må ikke stille midler til rådighed for dem, der er omfattet af sanktioner.

Økonomiske sanktioner

I 2014 indførte EU økonomiske sanktioner rettet mod samhandelen med Rusland inden for bestemte økonomiske sektorer som reaktion på den ulovlige annektering af Krim.

I marts 2015 besluttede EU's ledere at tilpasse den eksisterende sanktionsordning til en fuldstændig gennemførelse af Minskaftalerne, der var planlagt til slutningen af december 2015.

Da det ikke skete, forlængede Rådet de økonomiske sanktioner indtil 31. juli 2016.

Siden juli 2016 er de økonomiske sanktioner blevet forlænget med seks måneder ad gangen. De er i øjeblikket forlænget indtil 31. juli 2027.

Efter Ruslands omfattende invasion af Ukraine i 2022 har EU intensiveret foranstaltningerne i denne sanktionsordning.

De økonomiske sanktioner er rettet mod Ruslands finans-, handels-, energi-, transport-, teknologi- og forsvarssektor samt mod tjenesteydelser, der leveres til Rusland eller russiske statsborgere.

De er også rettet mod Belarus på grund af landets samarbejde med Rusland og mod Iran som reaktion på fremstillingen og leveringen af droner.

Finansiering

Forsvar og teknologi

Energi

Handel

Transport

Tjenesteydelser

Her er en oversigt over de økonomiske sanktioner mod Rusland.

Finansiering

Foranstaltningerne i finanssektoren omfatter restriktioner for Ruslands adgang til EU's kapitalmarkeder og finansielle markeder og forbud mod:

• transaktioner med over 100 russiske banker
• anvendelse af "System for Transfer of Financial Messages" (SPFS)
• EU-operatørers engagement i det russiske nationale betalingskortsystem ("Mir") eller systemet for hurtigere betalinger ("SBP")
• store indskud fra russiske statsborgere i EU's banker
• investeringer i projekter, der medfinansieres af Den Russiske Fond for Direkte Investeringer
• forsyning af pengesedler denomineret i euro til Rusland
• transaktioner i visse kryptovalutaer og med en række kryptoplatforme
• levering af kryptoaktiver og rådgivning om truster til russiske statsborgere

Energi

Foranstaltningerne i energisektoren omfatter et prisloft for søtransport af russisk olie og russiske olieprodukter og en anmeldelsespligt for salg af LNG-tankskibe. De omfatter også forbud mod:

• import af råolie, olieprodukter og kul fra Rusland
• import af raffinerede olieprodukter, der er fremstillet af russisk olie og kommer fra ikke-EU-lande
• transaktioner med en række oliehandlere
• import af russisk flydende naturgas (LNG) og flydende gas (LPG)
• transaktioner vedrørende Nord Stream 1 og 2
• forsyning af gaslagringskapacitet til russiske statsborgere
• nye investeringer i Ruslands LNG-projekter
• eksport til Rusland af varer og teknologier til brug i energisektoren
• nye investeringer i Ruslands energi- og minesektor

Transport

Foranstaltningerne i transportsektoren omfatter lukning af EU's luftrum for alle russiske luftfartøjer, lukning af EU-havne for alle russiske skibe og over 670 ikke-EU-skibe, der er en del af den russiske skyggeflåde. De omfatter også forbud mod:

• eksport til Rusland af varer og teknologi til brug i luftfarts-, søfarts- og rumfartssektoren
• eksport til Rusland af alle luftfartøjer, herunder flydele og jetbrændstof
• russiske vejtransportvirksomheder, der transporterer varer ind i EU
• påhængsvogne og sættevogne, som er indregistreret i Rusland, der transporterer varer ind i EU
• transaktioner med det russiske søfartsregister
• levering af transportrelaterede reparations- og vedligeholdelsestjenester samt finansielle tjenesteydelser

Forsvar og teknologi

Foranstaltningerne i forsvars- og teknologisektoren omfatter eksportrestriktioner for en række enheder, der direkte støtter Ruslands militære og industrielle kompleks, hvoraf mange er beliggende i tredjelande. De omfatter også et forbud mod eksport til Rusland af:

• varer og teknologi med dobbelt anvendelse til militær brug
• dronemotorer og komponenter til produktion af droner
• våben og civile skydevåben samt dele hertil
• ammunition, militærkøretøjer og paramilitært udstyr
• IT-, elektroniske og optiske komponenter
• kemikalier, navigationsinstrumenter, generatorer og termostater
• kameraer, linser, legetøjsdroner, bærbare computere og harddiskdrev
• andre varer og anden teknologi, der kan styrke Ruslands forsvars- og sikkerhedssektor

Handel med råmaterialer og andre varer

Foranstaltningerne i handelssektoren omfatter forbud mod eksport til Rusland af luksusvarer, kvoter på import af kaliumklorid og forbud mod import fra Rusland af:

• stål, jern, råjern, aluminium og andre metaller
• tråd, rør og folie af kobber eller aluminium
• cement, tjære og asfalt
• træ, papir, gummi og plast
• helium og andre kemikalier
• fisk og skaldyr, spiritus, cigaretter og kosmetik
• diamanter og guld, herunder smykker
• andre varer, som kan styrke Ruslands industrielle kapabiliteter

Tjenesteydelser

Foranstaltningerne i servicesektoren omfatter en obligatorisk forudgående tilladelse for alle tjenesteydelser, der leveres til den russiske regering, og et forbud mod at levere følgende tjenesteydelser til Rusland eller til russiske statsborgere:

• bogførings- og revisionsvirksomhed samt skatterådgivning
• bygge- og anlægsarbejder samt arkitekt- og ingeniørvirksomhed
• cybersikkerhed, IT-konsulenttjenester og juridisk rådgivning
• reklamevirksomhed, markedsanalyse og offentlig meningsmåling
• teknisk bistand, mæglervirksomhed eller finansiel bistand i forbindelse med varer og teknologi, der er omfattet af andre sanktioner
• intellektuelle ejendomsrettigheder eller forretningshemmeligheder i forbindelse med varer og teknologi, der er omfattet af andre sanktioner
• software til virksomhedsledelse, til industrielt design og fremstillingsvirksomhed og til visse anvendelser i bank- og finanssektoren
• kryptoaktivtjenester
• vedligeholdelse af LNG-tankskibe, isbrydere og LNG-terminaltjenester

Ovenstående lister er ikke udtømmende. Den fuldstændige liste over sanktioner findes på webstedet for EU-Tidende:

• Forordning om restriktive foranstaltninger på baggrund af Ruslands handlinger, der destabiliserer situationen i Ukraine (EU-Tidende)
• Afgørelse om restriktive foranstaltninger på baggrund af Ruslands handlinger, der destabiliserer situationen i Ukraine (EU-Tidende)

Immobiliserede russiske aktiver

Med vedtagelsen af den tredje pakke af sanktioner mod Rusland 28. februar 2022 blev ca. 210 mia. € af Ruslands centralbanks aktiver immobiliseret i EU.

I maj 2024 tilpassede Rådet den retlige ramme for at sikre, at de ekstraordinære indtægter fra immobiliseringen af Ruslands centralbanks aktiver i EU kan anvendes til at støtte Ukraine.

Ifølge EU-reglerne, der blev vedtaget 25. oktober 2024, vil 95 % af de ekstraordinære indtægter blive tildelt EU-budgettet og kanaliseret gennem samarbejdsmekanismen vedrørende lån til Ukraine, et instrument, som EU har oprettet for at hjælpe Ukraine med at tilbagebetale EU-G7-lån på ca. 45 mia. €. De resterende 5 % vil blive tildelt den europæiske fredsfacilitet.

I december 2025 vedtog Rådet et midlertidigt forbud mod enhver overførsel af aktiver, der tilhører Ruslands centralbank, og som er immobiliseret i EU, tilbage til Rusland.

• Hvordan anvendes immobiliserede russiske aktiver?

Forbud vedrørende medieforetagender

Siden 2022 har EU suspenderet flere Kremlstøttede desinformationsforetagenders TV- og radioaktiviteter og -tilladelser.

Den russiske regering har benyttet disse foretagender som instrumenter til at manipulere information og fremme desinformation om den militære aggression mod Ukraine, bl.a. propaganda, med det formål at destabilisere Ruslands nabolande, EU og dets medlemsstater.

I øjeblikket gælder TV- og radioforbuddet for 27 medieforetagender:

• EADaily/Eurasia Daily
• Fondsk
• Izvestia
• Katehon
• Krasnaya Zvezda/Tvzvezda
• Lenta
• New Eastern Outlook
• NewsFront
• NTV/NTV Mir

• Oriental Review
• Pervyi Kanal
• REN TV
• RIA Novosti
• RuBaltic
• Russia Today og dets datterselskaber
• Rossiya RTR/RTR Planeta
• Rossiya 24/Russia 24
• Rossiya 1

• Rossiyskaya Gazeta
• SouthFront
• Spas-TV-kanal
• Sputnik og dets datterselskaber
• Strategic Culture Foundation
• Tsargrad-TV-kanal
• TV Centre International
• Voice of Europe

Finansiering af politiske partier i EU

Rusland forsøger løbende at blande sig i demokratiske processer i EU og undergrave dets demokratiske grundlag, herunder gennem påvirkningskampagner og ved at fremme desinformation.

EU har derfor besluttet, at politiske partier og fonde, ikkestatslige organisationer, tænketanke og medietjenesteudbydere i EU ikke længere skal kunne acceptere finansiering fra den russiske stat og dens stedfortrædere.

Ifølge EU's charter om grundlæggende rettigheder vil disse tiltag ikke forhindre medietjenesteudbydere og deres personale i at udføre andre aktiviteter i EU, f.eks. forskning og interviews.

Andre økonomiske restriktioner

Restriktioner for økonomiske forbindelser med specifikke områder

Rådet har vedtaget målrettede økonomiske foranstaltninger på specifikke områder som følger:

• Ruslands ulovlige annektering af Krim og Sevastopol
• Ruslands anerkendelse af de ikkeregeringskontrollerede områder i Donetsk, Luhansk, Zaporizjzja og Kherson

Disse foranstaltninger omfatter restriktioner for:

import

eksport

tjenesteydelser

De restriktive foranstaltninger som reaktion på den ulovlige annektering af Krim og Sevastopol blev indført i 2014 og blev senest forlænget indtil 23. juni 2027.

De restriktive foranstaltninger blev vedtaget i februar 2022 som reaktion på Ruslands beslutning om at anerkende de ikkeregeringskontrollerede områder i Donetsk oblast og Luhansk oblast i Ukraine som uafhængige enheder og den efterfølgende beslutning om at sende russiske tropper ind i de pågældende områder.

I oktober 2022 blev disse foranstaltninger udvidet til også at omfatte de ikkeregeringskontrollerede områder Zaporizjzja og Kherson. De blev senest forlænget indtil 24. februar 2027.

• Forordning om restriktive foranstaltninger som reaktion på den ulovlige annektering af Krim og Sevastopol (EU-Tidende)
• Afgørelse om restriktive foranstaltninger som reaktion på den ulovlige annektering af Krim og Sevastopol (EU-Tidende)
• Forordning om restriktive foranstaltninger som reaktion på Den Russiske Føderations ulovlige anerkendelse, besættelse eller annektering af visse ikkeregeringskontrollerede områder i Ukraine (EU-Tidende)
• Afgørelse om restriktive foranstaltninger som reaktion på Ruslands ulovlige anerkendelse, besættelse eller annektering af visse ikkeregeringskontrollerede områder i Ukraine (EU-Tidende)

Foranstaltninger vedrørende økonomisk samarbejde

I 2014 besluttede Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD), at Rusland ikke længere skulle være et modtagerland, og ophørte med at godkende investeringer i landet.

Samme år suspenderede Den Europæiske Investeringsbank (EIB) undertegnelse af nye finansieringstransaktioner i Rusland. EU's bilaterale og regionale samarbejdsprogrammer med Rusland blev vurderet på ny og suspenderet.

Derudover aftalte EU sammen med andre medlemmer af Verdenshandelsorganisationen at nægte mestbegunstigelsesbehandling af russiske varer og tjenesteydelser på EU's markeder.

Uretmæssig tilegnelse af ukrainske statsmidler

I marts 2014 besluttede Rådet at indefryse aktiver tilhørende personer, der er ansvarlige for uretmæssig tilegnelse af ukrainske statsmidler. Foranstaltningerne blev senest forlænget indtil 6. marts 2027.

• Forordning om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine (EU-Tidende)
• Afgørelse om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine (EU-Tidende)

EU har også indført sanktioner mod medieorganisationer og personer, der forurener det offentlige rum med desinformation.

Told på landbrugsprodukter og gødningsstoffer

12. juni 2025 vedtog Rådet en forordning, der indfører nye toldsatser på landbrugsprodukter og visse kvælstofholdige gødningsstoffer fra Rusland og Belarus, som endnu ikke var pålagt ekstra told.

Importen fra Rusland af de gødningsstoffer, der er omfattet af den nye told, udgør over 25 % af EU's samlede import af gødning, i alt næsten 3,6 mio. ton.

Tolden ventes at reducere Ruslands eksportindtægter og dermed begrænse Ruslands evne til at finansiere sin angrebskrig mod Ukraine. Forordningen vil kun vedrøre import til EU. Den russiske landbrugs- og gødningseksport til tredjelande berøres ikke.

• Handel: EU vedtager ny told på russiske og belarusiske landbrugsvarer og gødningsstoffer (pressemeddelelse, 12. juni 2025)

Diplomatiske foranstaltninger

Suspension af bilaterale topmøder

Topmødet mellem EU og Rusland i 2014 blev aflyst, og EU-medlemsstaterne traf beslutning om at afslutte afholdelsen af regelmæssige bilaterale topmøder med Rusland. Bilaterale drøftelser med Rusland om visumspørgsmål blev suspenderet.

I stedet for G8-topmødet i Sotji blev der holdt et G7-møde – uden deltagelse af Rusland – 4.-5. juni 2014 i Bruxelles. Siden da er møderne fortsat i G7-format.

EU-landene støttede også indstillingen af forhandlingerne om Ruslands tiltrædelse af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) og Det Internationale Energiagentur (IEA).

Siden oktober 2025 har russiske diplomater været forpligtet til på forhånd at underrette den relevante EU-medlemsstat, når de rejser i Schengenområdet ud over deres akkrediteringsland.

Suspension af visumaftaler

EU besluttede i februar 2022, at russiske diplomater, andre russiske embedsmænd og russiske forretningsfolk ikke mere kan drage fordel af visumlempelsesbestemmelser, der giver privilegeret adgang til EU.

Rådet vedtog i september 2022 en afgørelse, der fuldstændigt suspenderer visumlempelsesaftalen mellem EU og Rusland. De generelle regler i visumkodeksen vil derfor finde anvendelse på russiske borgere.

Rådet vedtog i december 2022 en afgørelse om ikkeaccept af russiske rejsedokumenter udstedt i Ukraine og Georgien.

Denne afgørelse var en reaktion på Ruslands praksis med at udstede russiske internationale pas til fastboende i besatte regioner. Den fulgte også i kølvandet på Ruslands ensidige beslutning om at anerkende de georgiske områder Abkhasien og Sydossetien som uafhængige i 2008.

Russiske rejsedokumenter udstedt i eller til personer fastboende i de russiskbesatte regioner i Ukraine eller udbryderregioner i Georgien er ikke accepteret som gyldige rejsedokumenter til at opnå visum eller krydse grænserne i Schengenområdet.

• Rådet vedtager en fuldstændig suspension af visumlempelsesaftalen med Rusland (pressemeddelelse, 9. september 2022)
• Rådet vedtager afgørelse om ikke at acceptere russiske dokumenter udstedt i Ukraine og Georgien (pressemeddelelse, 8. december 2022)

Foranstaltninger til modvirkning af omgåelse

I lyset af omfanget af EU's sanktioner har russiske mål anvendt forskellige teknikker til at omgå dem, f.eks. ved at anvende komplekse finansielle ordninger, forfalske arten eller oprindelsen af de handlede varer eller forlade sig på tredjelandes jurisdiktioner.

EU har truffet adskillige foranstaltninger for at bekæmpe omgåelse, herunder:

• sanktioner mod personer og enheder, der er involveret i omgåelse, herunder dem, der er involveret i Ruslands skyggeflåde
• restriktioner for eksport af produkter med dobbelt anvendelse og avancerede teknologiprodukter til hundredvis af enheder, herunder mange uden for Rusland, som direkte støtter Ruslands krig
• udvidelse af transaktionsforbuddet til at omfatte ikke-EU-operatører, der er etableret uden for Rusland, og som letter omgåelse af olierelaterede restriktioner

EU har forbudt anløb af EU-havne for skibe:

• som er en del af Ruslands skyggeflåde, der transporterer russisk råolie eller produkter fremstillet af russisk råolie, og som er ansvarlige for at omgå olieprisloftet (indtil videre over 670 skibe)
• som foretager skib-til-skib-omladninger og mistænkes for overtrædelse af sanktioner
• som mistænkes for ulovligt at forstyrre eller deaktivere deres skibsbårne automatiske identifikationssystem, når de transporterer russisk olie

Desuden er der også indført forbud mod transaktioner med russiske havne, sluser og lufthavne, der anvendes til omgåelse af olieprisloftet.

EU har indført forbud mod transit af varer og teknologier med dobbelt anvendelse og slagmarksprodukter, der eksporteres fra EU til tredjelande via russisk territorium, og mod reeksport af særligt følsomme varer og teknologi til Rusland og til brug i Rusland (klausulen om eksklusion af Rusland).

EU har krævet:

• at EU-moderselskaber sikrer, at deres datterselskaber i tredjelande ikke deltager i aktiviteter, der fører til et resultat, som sanktionerne har til formål at forhindre
• at EU-erhvervsdrivende gennemfører due diligence-mekanismer for salg af slagmarkvarer til tredjelande
• at EU-erhvervsdrivende, der overfører industriel knowhow til fremstilling af slagmarkvarer til tredjelande, medtager kontraktlige bestemmelser for at sikre, at denne knowhow ikke anvendes til varer, som er bestemt til Rusland

For at begrænse omgåelsen af forbuddet mod ydelse af kryptoaktivtegnebogs-, konto- eller depottjenester til russiske personer eller personer bosiddende i Rusland har EU indført et forbud mod, at russiske statsborgere eller fysiske personer, der er bosiddende i Rusland, kan eje eller kontrollere juridiske personer, enheder eller organer, der leverer sådanne tjenester, eller bestride stillinger i deres styrende organer. EU har også vedtaget sanktioner rettet mod kryptoudbydere.

Desuden kræves der underretninger for pengeoverførsler på over 100 000 € uden for EU fra enhver enhed, der er etableret i EU, og som ejes eller kontrolleres af Rusland.

Andre sanktioner mod Rusland

Ud over sanktionerne som reaktion på Ruslands krig mod Ukraine har EU også indført sanktioner rettet mod dem, der er ansvarlige for alvorlige krænkelser og misbrug af menneskerettighederne, undertrykkelse af civilsamfundet og den demokratiske opposition og underminering af demokratiet og retsstatsprincippet i Rusland.

Der er også vedtaget sanktioner som reaktion på Ruslands hybride trusler og kampagner mod EU.

Se også

• EU's sanktioner mod Rusland: spørgsmål og svar
• Sanktioner vedtaget efter Ruslands militære aggression mod Ukraine (Europa-Kommissionen)
• EU-sanktioner mod Belarus
• EU-sanktioner mod Iran
• EU-sanktioner mod Nordkorea