Skip to content

Ukraine

EU og dets medlemsstater står sammen i deres urokkelige støtte til Ukraine. Tiltrædelsesforhandlingerne med Ukraine blev formelt indledt i juni 2024. EU og Ukraine samarbejder også inden for rammerne af Det Østlige Partnerskab.

Udvidelse

Ansøgning om EU-medlemskab

28. februar 2022 ansøgte Ukraine om EU-medlemskab.

17. juni 2022 afgav Europa-Kommissionen udtalelse om ansøgningen om EU-medlemskab.

23. juni 2022 tildelte Det Europæiske Råd Ukraine status som kandidatland. Det opfordrede Europa-Kommissionen til at aflægge rapport til Rådet om opfyldelsen af de betingelser, der er angivet i Kommissionens udtalelse om ansøgningen om medlemskab.

Tiltrædelsesforhandlinger

I november 2023 fremsatte Europa-Kommissionen en henstilling om at indlede tiltrædelsesforhandlinger med Ukraine. I december 2023 besluttede EU's ledere at indlede tiltrædelsesforhandlinger med Ukraine og opfordrede Rådet til at vedtage en forhandlingsramme, når de relevante skridt, der er anført i Kommissionens rapport af 8. november 2023, var taget.

I overensstemmelse med den reviderede udvidelsesmetode godkendte Rådet forhandlingsrammen 21. juni 2024, og fire dage efter holdt EU den første regeringskonference med Ukraine for at indlede tiltrædelsesforhandlinger med landet.

Tiltrædelseskonferencemøder

Tiltrædelsesforhandlinger finder sted på regeringskonferencer (ofte kaldet "tiltrædelseskonferencer") mellem EU-medlemsstaternes og et kandidatlands ministre og ambassadører. Forhandlingerne omfatter en række fælles rettigheder og lovgivning ("gældende EU-ret") og er opdelt i forskellige kapitler eller klynger af kapitler, som omfatter forskellige politikområder. Tiltrædelseskonferencer kan finde sted på enten minister- eller stedfortræderplan.

EU holdt den første regeringskonference med Ukraine 25. juni 2024 og åbnede dermed formelt medlemskabsforhandlingerne.

På den anden tiltrædelseskonference mellem EU og Ukraine, der blev afholdt 15. juni 2026, indledte parterne forhandlinger om klynge 1, "grundprincipklyngen". Denne klynge dækker de demokratiske institutioners funktion, reform af den offentlige forvaltning og økonomiske kriterier og omfatter følgende forhandlingskapitler:

  • kapitel 23 – retsvæsen og grundlæggende rettigheder
  • kapitel 24 – retfærdighed, frihed og sikkerhed
  • kapitel 5 – offentlige udbud
  • kapitel 18 – statistikker
  • kapitel 32 – finansiel kontrol

På konferencen fastsatte EU foreløbige benchmarks for klynge 1 og for kapitel 23 og 24, som skal opfyldes, før forhandlingerne om denne klynge kan fortsætte. EU fastsatte også benchmarks for den foreløbige afslutning af kapitel 5, 18 og 32.

På Det Europæiske Råds møder forud for den anden tiltrædelseskonference opfordrede EU's ledere flere gange Rådet til straks at åbne forhandlingsklyngerne – begyndende med grundprincipklyngen – i overensstemmelse med udvidelsesmetoden og den meritbaserede tilgang.

Årlig statusrapport

Hvert år gør Rådet status over de hidtidige fremskridt, som de enkelte EU-kandidatlande og ‑partnerlande, herunder Ukraine, har gjort på deres vej mod EU.

16. december 2025 udsendte det danske formandskab for Rådet konklusioner, der fik politisk støtte fra 26 EU-medlemsstater.

Ruslands omfattende invasion af Ukraine

EU og dets medlemsstater fordømmer på det kraftigste Ruslands uprovokerede og uberettigede militære aggression mod Ukraine.

EU står urokkeligt sammen med Ukraine og dets folk og vil fortsat yde politisk, finansiel, økonomisk, humanitær, militær og diplomatisk støtte til Ukraine og dets folk, så længe det er nødvendigt, og så intenst som nødvendigt. EU's foranstaltninger til støtte for Ukraine omfatter:

EU har vedtaget et hidtil uset antal sanktioner som reaktion på Ruslands angrebskrig mod Ukraine og den ulovlige annektering af Ukraines regioner Donetsk, Luhansk, Zaporizjzja og Kherson.

Foranstaltningerne har til formål at svække Ruslands økonomiske fundament og afskære landet fra kritiske teknologier og markeder og i væsentlig grad begrænse dets evne til at føre krig.

Det Østlige Partnerskab

Associeringsaftale

Associeringsaftalen, der er indgået i henhold til Det Østlige Partnerskab, er det vigtigste redskab til at bringe Ukraine og EU tættere på hinanden. Den fremmer:

  • dybere politiske bånd
  • stærkere økonomiske forbindelser
  • respekt for fælles værdier

Det vidtgående og brede frihandelsområde (DCFTA) er den økonomiske del af aftalen. Den trådte i kraft 1. september 2017, men EU og Ukraine blev enige om at tage den op til revision 30. juni 2025.

Den opgraderede DCFTA trådte i kraft 29. oktober 2025. Den øger handelsstrømmene yderligere, samtidig med at der tages hensyn til visse følsomme landbrugssektorer i EU, og bidrager til Ukraines gradvise integration i EU's indre marked ved at støtte landet i at tilpasse sig EU's standarder.

Associeringsrådet

Associeringsrådet er det vigtigste organ, der er oprettet i henhold til associeringsaftalen mellem EU og Ukraine for at overvåge og føre tilsyn med gennemførelsen af aftalen.

Tiende møde i Associeringsrådet EU-Ukraine fandt sted 9. april 2025. EU og Ukraine udvekslede synspunkter om situationen efter Ruslands angrebskrig og kom ind på bredere globale og regionale spørgsmål. De drøftede også gennemførelsen af associeringsaftalen siden begyndelsen af Ruslands omfattende invasion, genopbygningen af og reformerne i Ukraine og EU's finansielle bistand.

Visumliberalisering

Aftalerne om visumlempelse og tilbagetagelse med Ukraine trådte i kraft i 2008. Samme år blev der indledt en visumdialog.

Rådet vedtog 11. maj 2017 en forordning om visumliberalisering for ukrainske statsborgere, der rejser til EU for en opholdsperiode på 90 dage i enhver periode på 180 dage.

Roaming

1. januar 2026 blev Ukraine integreret i EU's område med "roaming til hjemmetakst". Det betyder, at ukrainere i EU og EU-borgere i Ukraine nu kan ringe, sende SMS'er og bruge mobildata uden ekstra omkostninger.

Før denne afgørelse trådte i kraft, havde en frivillig aftale mellem EU og ukrainske teleoperatører om at sikre europæere og ukrainere opkald, SMS'er og data til rimelige priser været gældende siden april 2022.

Topmøder mellem EU og Ukraine

24. topmøde mellem EU og Ukraine, 3. februar 2023

Topmødet fandt sted i Kyiv og var det første topmøde, siden den russiske aggression blev indledt, og siden Ukraine blev et EU-kandidatland.

På topmødet drøftede EU's og Ukraines ledere:

  • Ukraines vej mod Europa og tiltrædelsesprocessen
  • EU's reaktion på Ruslands angrebskrig mod Ukraine
  • Ukraines initiativer med henblik på retfærdig fred og ansvarliggørelse
  • samarbejde om genopbygnings- og nødhjælpsspørgsmål og inden for energi og konnektivitet
  • global fødevaresikring

Relaterede dokumenter og publikationer

Se også

Emner

Seneste gennemgang: 15. juni 2026