- Rådet for Almindelige Anliggender
Rådet (almindelige anliggender), 20.11.2017, 20. november 2017
Vigtigste resultater
Rådet indledte forberedelserne til Det Europæiske Råds møde i december ved at drøfte en foreløbig dagsorden. På dette møde ventes EU's ledere at drøfte forsvarsspørgsmål og vedtage konklusioner om sociale anliggender, uddannelse og kultur. I henhold til ledernes dagsorden vil lederne afholde en tematisk debat om migrationspolitik.
Ministrene drøftede også status for gennemførelsen af konklusionerne fra Det Europæiske Råd i oktober og især finansieringen til Nordafrikadelen i EU's trustfond.
Som led i den årlige lovgivningsmæssige planlægning udvekslede ministrene synspunkter om Kommissionens arbejdsprogram for 2018. Rådet (almindelige anliggender) i december forventes at godkende en fælles erklæring om EU's lovgivningsmæssige prioriteter for 2018, som herefter vil blive undertegnet af formændene for de tre institutioner i tilknytning til Det Europæiske Råds møde i december.
Rådet noterede sig status for gennemførelsen af en interinstitutionel aftale om bedre lovgivning.
Som forberedelse til det europæiske semester 2018 forelagde det estiske formandskab sammen med det kommende bulgarske formandskab køreplanen for det europæiske semester 2018, som beskriver, hvordan arbejdet vil forløbe i den resterende del af 2017 og i første halvdel af 2018.
Rådet vedtog konklusioner om at styrke cybersikkerheden i EU. "Cyberkriminalitet og statsstøttede ondsindede cyberaktiviteter er en af de største globale trusler mod vores samfund og økonomier. Vi mister allerede hvert år omkring 400 mia. € på verdensplan på grund af cyberangreb. Det understreger med al tydelighed, at EU er nødt til at bruge alle disponible midler for at øge stabiliteten i cyberspace og reagere på omfattende cyberhændelser. EU er simpelthen nødt til at være på forkant", sagde Matti Maasikas, Estlands viceeuropaminister og formand for dagens samling i Rådet. "En forøget indsats og investering i cybersikkerhed er en forudsætning for at kunne opbygge et stærkt og sikkert digitalt indre marked for vores borgere", tilføjede Matti Maasikas.
Rådet vedtog konklusioner om digitalisering for udvikling. Konklusionerne vedrører integrationen af digitalisering i den eksterne dimension, især gennem EU's udviklingssamarbejde, eftersom digitaliseringen giver nye muligheder for vækst i udviklingslandene. EU-landene ser frem til konkrete skridt i gennemførelsen af digitalisering for udvikling, herunder gennem resultater i forbindelse med topmødet i Det Østlige Partnerskab 24. november og topmødet mellem EU og Afrika 29.-30. november.
Rådet vedtog også forordninger for at oprette et ind- og udrejsesystem til registrering af oplysninger vedrørende ikke-EU-borgere, der passerer Schengenområdets ydre grænser. "Ind- og udrejsesystemet skal bidrage til at forbedre kontrollen ved de ydre grænser for bedre at kunne identificere personer, hvis opholdstilladelse er udløbet, og styrke bekæmpelsen af terrorisme", sagde Estlands indenrigsminister Andres Anvelt.
Cybersikkerhed
Rådet forventes også at vedtage konklusioner om cybersikkerhed uden debat.
Mødedokumenter
Forberedende dokumenter
- Foreløbigt program - Rådet (almindelige anliggender) og Rådet (almindelige anliggender (artikel 50)), 20. november 2017
- Baggrundsorientering
- Foreløbig dagsorden, Rådet (almindelige anliggender), 20. november 2017
- Liste over A-punkter, lovgivningsmæssige forhandlinger, Rådet (almindelige anliggender), 20. november 2017
Pressemeddelelser
Presseinformation
Pressekontakter
-
Dimosthenis Mammonas Press officer
- +32 477 61 20 77
- +32 2 281 2504
Hvis du ikke er journalist, bedes du sende din forespørgsel til informationsafdelingen.
Akkreditering og pressearrangementer
Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.
Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.
Hold dig opdateret
- Tilmeld dig vores e-mailnotifikationer og modtag opdateringer om dette og lignende møder.
- Følg @EUCouncilPress og få de seneste presseopdateringer.
- Hashtag på X: #GAC
Øvrige samlinger: Rådet for Almindelige Anliggender
Afholdte møder
Seneste gennemgang: 8. januar 2025