- Internationalt topmøde
Topmøde mellem EU og Vestbalkan, 17. december 2025
Vigtigste resultater
Mødet mellem EU og Vestbalkan, der blev ledet af formand António Costa, var en lejlighed til at demonstrere og bekræfte styrken i de strategiske forbindelser mellem EU og Vestbalkan og de fordele, det medfører for borgerne.
Budskabet fra dagens topmøde er klart: Vi støtter fuldt ud Vestbalkans fremtid i Den Europæiske Union. Udvidelse er fortsat central for vores fælles mål.
Formand António Costa
Formanden for Det Europæiske Råd repræsenterede EU på topmødet sammen med formanden for Kommissionen. Den højtstående repræsentant, Kaja Kallas, deltog også.
Ved afslutningen af topmødet mellem EU og Vestbalkan blev der udsendt en erklæring. Alle deltagende partnere fra regionen har tilsluttet sig den.
Strategisk partnerskab mellem EU og Vestbalkan
Topmødet fremhævede betydningen af de tætte politiske og økonomiske forbindelser mellem EU og partnerne på Vestbalkan, navnlig i den aktuelle geopolitiske kontekst, og behovet for stadig stærkere bånd mellem EU og Vestbalkan.
EU bekræftede på ny sit engagement i Vestbalkans perspektiv for EU-medlemskab og glædede sig over de fremskridt, der er gjort i udvidelsesprocessen.
Fremskyndelsen af tiltrædelsesprocessen, der er baseret på troværdige reformer fra partnernes side, retfærdig og streng konditionalitet og princippet om egen fortjeneste, er i vores fælles interesse.
Bruxelleserklæringen
Topmødet understregede vigtigheden af konkrete fremskridt med reformer, tilpasning til gældende EU-ret, regionalt samarbejde, gode naboskabsforbindelser og forsoning.
EU glædede sig over Vestbalkanpartnernes tilsagn om at værne om europæiske værdier og principper i overensstemmelse med folkeretten og om demokratiets, de grundlæggende rettigheder og værdiers og retsstatsprincippets forrang og forventer, at de viser dette i både ord og handling ved at tage ansvar og gennemføre de nødvendige reformer, navnlig inden for grundprincipperne.
Forbindelserne mellem EU og Vestbalkan
Gradvis integration og vækstplanen
EU er fast besluttet på at bringe partnerne på Vestbalkan tættere på EU under udvidelsesprocessen.
Udvidelse er en gennemgribende forandringsproces. Socioøkonomisk konvergens vil forankre deres fremtid i Den Europæiske Union.
Formand António Costa
Deres gradvise integration, der gennemføres på en reversibel og meritbaseret måde, pågår på flere politikområder, baner vejen for tiltrædelse og medfører konkrete fordele for borgerne.
EU udtrykte tilfredshed med de konkrete fremskridt i den gradvise integration af partnerne på Vestbalkan i EU's indre marked, navnlig gennem vækstplanen for Vestbalkan.
Vækstplanen, der blev lanceret i 2023, har til formål yderligere at integrere partnerne på Vestbalkan i EU's indre marked, fremme regionalt økonomisk samarbejde og tilskynde til de nødvendige EU-relaterede reformer ved at yde op til 6 mia. € til reformer og investeringer.
EU opfordrer til, at de hidtil usete muligheder, som vækstplanen giver, udnyttes bedst muligt gennem rettidig gennemførelse af reformer.
Bruxelleserklæringen
Vækstplanen har potentiale til at accelerere den økonomiske vækst i regionen i løbet af det næste årti og sætte skub i den socioøkonomiske konvergens mellem Vestbalkan og EU, forudsat at partnerne gennemfører de EU-relaterede reformer.
EU er Vestbalkans primære og mest pålidelige partner. Det er regionens vigtigste handelspartner, investor og donor.
Investeringer og handel mellem EU og Vestbalkan
Udenrigsanliggender og sikkerhed og forsvar
EU understregede vigtigheden af tilpasning til EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP), herunder gennemførelse og håndhævelse af EU's restriktive foranstaltninger og bekæmpelse af omgåelse. Det er stadig et stærkt udtryk for en partners strategiske valg. EU så også med tilfredshed på partnernes bidrag til missioner og operationer under EU's FSFP.
EU's og Vestbalkans ledere gentog, at de står sammen i deres urokkelige støtte til og solidaritet med Ukraine.
Lederne drøftede også samarbejdet:
- på områderne sikkerhed og forsvar, navnlig gennem den europæiske fredsfacilitet og indledningen af sikkerheds- og forsvarsdialoger
- om opbygning af modstandsdygtighed over for hybride trusler og cybertrusler for at bekæmpe udenlandsk informationsmanipulation og indblanding
Konnektivitet
EU så med tilfredshed på styrkelsen af konnektivitet i regionen og med EU inden for energi og transport.
EU vil fortsat støtte de igangværende bestræbelser på at diversificere energiforsyningskilderne og -ruterne og bidrage til energiomstillingen på Vestbalkan.
Samarbejde om migrationsstyring og bekæmpelse af organiseret kriminalitet og korruption
EU og Vestbalkan har et fælles ansvar for at tackle fælles udfordringer.
Selv om der er gjort fremskridt, er der behov for en supplerende indsats fra partnerne på Vestbalkan for fuldt ud at tilpasse deres visumpolitik til EU, bekæmpe smugling af migranter og menneskehandel og yderligere styrke grænseforvaltning, asyl- og modtagelsessystemer og tilbagesendelser til oprindelseslandene.
Lederne drøftede også en fælles indsats for at bekæmpe korruption, narkotikahandel og organiseret kriminalitet samt forebygge og bekæmpe terrorisme og voldelig ekstremisme.
Baggrundsinformation
Topmødet er et led i gennemførelsen af Det Europæiske Råds strategiske dagsorden 2024-2029.
Siden 2018 har der været afholdt regelmæssige topmøder mellem EU og Vestbalkan. Det seneste topmøde mellem EU's og Vestbalkans ledere fandt sted i december 2024 i Bruxelles.
Næste topmøde holdes i juni 2026 i Montenegro.
Mødedokumenter
Resultatdokumenter
Pressemeddelelser
Presseinformation
Pressekontakter
-
Beatriz Navarro Deputy spokesperson for the European Council President
- +32 471 33 22 92
- +32 2 281 51 50
-
Maria Tomasik Spokesperson for the European Council President
- +32 470 88 23 83
- +32 2 281 51 50
-
Magdalena Buchowska Press officer
- +32 470 88 16 32
- +32 2 281 42 02
Hvis du ikke er journalist, bedes du sende din forespørgsel til informationsafdelingen.
Akkreditering og pressearrangementer
Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.
Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.
Hold dig opdateret
- Tilmeld dig vores e-mailnotifikationer og modtag opdateringer om dette og lignende møder.
- Følg @EUCouncilPress og få de seneste presseopdateringer.
Øvrige samlinger: Internationalt topmøde
Se flere møderSeneste gennemgang: 27. maj 2026