- Rådet for Transport, Telekommunikation og Energi
Rådet (transport, telekommunikation og energi (telekommunikation)), 4.12.2018, 4. december 2018
Vigtigste resultater
Rådet fastlagde sin holdning (delvis generel indstilling) til forslaget til et EU-finansieringsprogram for et digitalt Europa, som er udformet, så det støtter de europæiske samfunds og økonomiers digitale omstilling. Det dækker 5 afgørende områder: supercomputere, kunstig intelligens, cybersikkerhed, højtudviklede IT-færdigheder og udbredt anvendelse af digitale teknologier i økonomien og samfundet.
Programmet for et digitalt Europa skal være med til at sikre, at borgere, virksomheder og forvaltninger udnytter de enorme muligheder, digitaliseringen giver. En kombination af finansiel støtte og ekspertise, som tilbydes f.eks. af netværket af europæiske digitale knudepunkter burde kunne få selv de mindste virksomheder til at tage risici og være innovative. Det vil betyde, at EU kan bevare sin førerposition på områder såsom robotteknologi og kunstig intelligens. Norbert Hofer, Østrigs forbundsminister for transport, innovation og teknologi, formand for Rådet
Rådet vedtog også uden debat en central telekommunikationsreform, der omfatter en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation og et ajourført mandat til Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC). De nye regler vil fremme en hurtig udbygning af 5G i hele Europa, anspore til innovation og styrke forbrugerbeskyttelsen inden for elektronisk kommunikation.
Vi har i dag vedtaget en vidtrækkende reform af elektronisk kommunikation, der sikrer et meget højt kvalitetsniveau for fast og mobil konnektivitet for alle og styrke forbrugerbeskyttelsen. Med de nye regler indføres der også et livsvigtigt offentligt varslingssystem – et "omvendt 112" – og prislofter for opkald og tekstbeskeder inden for EU, hvilket er en god nyhed for alle. Norbert Hofer, Østrigs forbundsminister for transport, innovation og teknologi, formand for Rådet
Ministrene gjorde status over fremskridtene med et forslag om oprettelse af Det Europæiske Kompetencecenter for Cybersikkerhed inden for Industri, Teknologi og Forskning og Netværket af Nationale Koordinationscentre. Formålet med udkastet til forordning er at indføre en effektiv struktur til at samle og udveksle forskningskapacitet inden for cybersikkerhed og indføre innovative cybersikkerhedsløsninger.
Ministrene vurderede også fremskridt og udvekslede synspunkter med hensyn til et forslag om at ajourføre reglerne om databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation (e-databeskyttelse). Forslaget har til formål at sikre et højt niveau af beskyttelse af privatlivets fred, kommunikation og personoplysninger i den elektroniske kommunikationssektor og skabe lige vilkår for udbydere af forskellige tjenester. Drøftelsen udstak retningslinjerne for det videre arbejde med forslaget.
Formandskabet orienterede ministrene om 3 lovgivningsforslag, hvor forhandlingerne med Europa-Parlamentet enten er i gang eller skal til at begynde: videreanvendelse af den offentlige sektors informationer, gennemførelsen af topdomænet .eu, og forordningen om cybersikkerhed.
Mødedokumenter
Forberedende dokumenter
Resultatdokumenter
Pressemeddelelser
- EU vedtager regler, der skal gøre nationale konkurrencemyndigheder mere effektive i deres håndhævelse
- 4.12.2018
- Programmet for et digitalt Europa – Rådet fastlægger sin holdning
- 4.12.2018
- Bedre konnektivitet: EU vedtager telereform
- 4.12.2018
- Energieffektivitet, vedvarende energikilder, forvaltning af energiunionen: Rådet godkender 3 større sager om ren energi
- 4.12.2018
- Indicative programme - Transport, Telecommunications and Energy Council meeting (Telecommunications), 4 December 2018
- 2.12.2018
Presseinformation
Pressekontakter
-
Niels Timmermans Press officer
- +32 470 18 22 47
- +32 2 281 32 65
Hvis du ikke er journalist, bedes du sende din forespørgsel til informationsafdelingen.
Akkreditering og pressearrangementer
Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.
Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.
Hold dig opdateret
- Tilmeld dig vores e-mailnotifikationer og modtag opdateringer om dette og lignende møder.
- Følg @EUCouncilPress og få de seneste presseopdateringer.
- Hashtag på X: #TTE
Øvrige samlinger: Rådet for Transport, Telekommunikation og Energi
Afholdte møder
Seneste gennemgang: 3. februar 2025