"Vi anvender cookies for at sikre, at du får en bedre browseroplevelse. Nødvendige cookies er nødvendige, fordi de understøtter væsentlige funktioner på Rådets websted. Valgfrie cookies hjælper os med at udarbejde anonyme og aggregerede statistiske rapporter, så vi bedre kan imødekomme dine behov.
Hvis du giver tilladelse til det, vil vi anvende cookies til at udarbejde aggregerede, anonyme data om vores besøgendes browsermønstre og adfærd på vores websted. Vi bruger disse data til at forbedre din oplevelse på vores websted.
Ekstraordinær samling i Rådet (transport, telekommunikation og energi (energi)), 9. september 2022
Vigtigste resultater
EU's energiministre havde 2 drøftelser om energisituationen i EU.
Foranstaltninger til at reducere høje energipriser
Under den første drøftelse gav ministrene udtryk for deres præferencer med hensyn til forskellige politiske løsningsmodeller, der kan lette byrden ved høje energipriser for borgere, offentlige tjenester, virksomheder og industrier og gennemføres på EU-plan inden for kort tid.
I dag lykkedes det os at nå til enighed om en fælles kurs for midlertidige nødforanstaltninger og pålægge Kommissionen at fremsætte et solidt og konkret forslag inden for få dage. Vi vil gøre alt for at hjælpe vores borgere og virksomheder, der mærker de høje energipriser.
Jozef Síkela, Tjekkiets industri- og handelsminister
Drøftelsen tog udgangspunkt i en note fra formandskabet, der skitserede flere løsningsmodeller for kortsigtede foranstaltninger, der kan lette energisituationen. Kommissionen forelagde også uofficielle dokumenter for delegationerne med en foreløbig vurdering af mulighederne for nødforanstaltninger med henblik at få de stærkt stigende el- og gaspriser under kontrol.
Drøftelserne omfattede 4 hovedområder, hvor medlemsstaterne forventer, at Kommissionen handler. Disse omfatter begrænsning af indtægterne for elproducenter, der har lave produktionsomkostninger, et eventuelt prisloft for gas, foranstaltninger til en koordineret reduktion af elefterspørgslen i hele EU og foranstaltninger, der kan bidrage til at løse problemet med nedsat likviditet.
Ministrene opfordrede til, at der handles hurtigt, og formandskabet erklærede, at det vil hastebehandle Kommissionens kommende forslag.
Beredskab forud for vinteren
Ministrene gjorde status over deres lands beredskab forud for vinteren. EU's medlemsstater har gjort flere tiltag på både nationalt plan og EU-plan. Især har de vedtaget en forordning om at fylde gaslagrene og dele dem i en ånd af solidaritet, de har diversificeret forsyningskilderne, og de har forpligtet sig til at reducere gasefterspørgslen med 15 % til vinter. På trods af den seneste udvikling og navnlig afbrydelsen af de russiske gasstrømme via Nord Stream 1 er Europa forberedt til den kommende vinter. EU's underjordiske gaslagre er blevet fyldt op til 82,5 % af deres kapacitet i god tid inden fristen 1. november, der er fastsat i forordningen om gasoplagring.
Rådet vedtog uden debat nedenstående liste over A-punkter, bl.a. et forslag til afgørelse om at suspendere visumlempelsesaftalen med Rusland.
Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.
Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.