Rådet (transport, telekommunikation og energi (telekommunikation)), 3. juni 2022

Vigtigste resultater

Kunstig intelligens

Med hensyn til forslaget til forordning om kunstig intelligens gjorde Rådet status over de fremskridt, der er gjort, og godkendte en situationsrapport fra formandskabet.

Udkastet til forordning, som Europa-Kommissionen fremlagde i april 2021, er et centralt element i EU's politik til fremme af udvikling og udbredelse på europæisk plan af pålidelig kunstig intelligens (AI), der respekterer de grundlæggende rettigheder.

Forslaget fastlægger en ensartet, horisontal retlig ramme for AI, som har til formål at:

• sikre, at AI-systemer, der bringes i omsætning og anvendes på EU-markedet, herunder af udbydere uden for EU, respekterer EU's værdier og eksisterende lovgivning om grundlæggende rettigheder
• sikre retssikkerheden med henblik på at fremme investering og innovation inden for AI
• forbedre forvaltning og effektiv håndhævelse af den eksisterende lovgivning om grundlæggende rettigheder og sikkerhedskrav til AI-systemer

Ministrene støttede forslagets hovedmål og noterede sig situationsrapporten. Arbejdet i Rådet fortsætter under det tjekkiske formandskab.

• Udkast til forordning om harmoniserede regler for kunstig intelligens (forordningen om kunstig intelligens)
• En europæisk tilgang til kunstig intelligens (Europa-Kommissionen)
• En digital fremtid for Europa (baggrundsinformation)

Ramme for en europæisk digital identitet

Rådet gjorde status over de fremskridt, der er gjort, og godkendte en situationsrapport fra formandskabet om forslaget til forordning om en ramme for en europæisk digital identitet. Den foreslåede nye ramme vil ændre forordningen fra 2014 om elektronisk identifikation og tillidstjenester til brug for elektroniske transaktioner på det indre marked (eIDAS-forordningen), som har skabt grundlaget for et system til sikker adgang til tjenester og udførelse af transaktioner online og på tværs af grænserne i EU.

Forslaget har til formål at sikre universel adgang for borgere og virksomheder til sikker og pålidelig elektronisk identifikation og autentifikation ved hjælp af en europæisk digital ID-tegnebog. Tegnebogen bør anerkendes af EU's offentlige sektor og af private tjenesteudbydere, der kræver en stærk autentifikation af brugerne, samt af store onlineplatforme. Forslaget skaber også en retlig ramme for udveksling af identifikationsattributter og oplysninger knyttet til identitet. Det indeholder bestemmelser om brugerkontrol og databeskyttelse og målrettet deling af identitetsdata, der er begrænset til behovet hos den specifikke tjeneste, der anmodes om.

Ministrene støttede forslagets hovedmål og noterede sig situationsrapporten. Arbejdet i Rådet fortsætter under det tjekkiske formandskab.

• Forordning om en ramme for en europæisk digital identitet
• Den europæiske digitale identitet (oplysninger fra Kommissionen)
• En digital fremtid for Europa (baggrundsinformation)

Dataforordningen

Rådet gjorde status over fremskridtene med forslaget til forordning om harmoniserede regler om fair adgang til og anvendelse af data.

Hovedmålene med forslaget er at sikre retfærdighed i fordelingen af værdi, der hidrører fra data, blandt aktører i dataøkonomien og fremme adgangen til og anvendelsen af data. Det drejer sig om en horisontal retsakt, som snart skal suppleres med supplerende lovgivning for specifikke sektorer. Dette lovgivningsforslag er derfor et vigtigt skridt i udviklingen af den europæiske dataøkonomi.

Ministrene støttede forslagets hovedmål og noterede sig situationsrapporten. Arbejdet i Rådet fortsætter under det tjekkiske formandskab.

• Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om harmoniserede regler om fair adgang til og anvendelse af data (dataforordningen)
• Dit liv online: Hvordan gør EU det nemmere og mere sikkert for dig? (featurehistorie)
• En digital fremtid for Europa (baggrundsinformation)

Digital og grøn omstilling

Rådet havde også en orienterende debat om den digitale og den grønne omstilling på grundlag af en note fra formandskabet. Ministrene drøftede, hvordan digital teknologis indvirkning på miljøet måles og vurderes, og hvordan bæredygtig digital teknologi kan udvikles og anvendes til grøn omstilling af økonomien.

Mere specifikt drøftede ministrene muligheden for på europæisk plan at indføre metoder til måling af digitale teknologiers miljøaftryk, idet der tages hensyn til deres potentiale til at reducere andre sektorers miljøaftryk. Ministrene drøftede også de konkrete mål, Europa bør sætte sig senest i 2030, og de løftestangsmekanismer, der bør prioriteres på europæisk plan for at håndtere de vigtigste miljømæssige omkostningsfaktorer forbundet med digital omstilling, navnlig med hensyn til digitalt udstyr, og for at tilskynde til anvendelser og tjenester, der bidrager til denne omstilling.

Ministrene understregede, at selv om intelligent anvendelse af rene digitale teknologier kan fungere som en vigtig katalysator for klimaindsatsen, den miljømæssige bæredygtighed og opfyldelsen af FN's mål for bæredygtig udvikling, skal sektoren for informations- og kommunikationsteknologi (IKT-sektoren) også sikre en miljømæssigt forsvarlig udformning og anvendelse af digitale teknologier og produkter.

De bemærkede også, at Europa kan være globalt konkurrencedygtig på markedet for grøn teknologi, især ved at fremme innovative teknologier, energieffektiv elektronik og IKT-løsningers miljømæssige bæredygtighed. Ministrene understregede behovet for at skabe en metode til måling af digitale teknologiers miljøaftryk, fastsætte mål for 2030 og fastlægge en ambitiøs strategi for digital og grøn omstilling på europæisk plan.

• En digital fremtid for Europa (baggrundsinformation)

Eventuelt

Under "Eventuelt" orienterede formandskabet ministrene om status for aktuelle lovgivningsforslag.

Hvad angår forordningen om databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation (e-databeskyttelse), orienterede formandskabet ministrene om status i Rådet og de igangværende forhandlinger med Europa-Parlamentet om denne sag, herunder resultatet af trilogen 31. marts 2022.

Hvad angår udkastet til afgørelse om vejen til det digitale årti, orienterede formandskabet ministrene om mandatet til forhandlinger med Europa-Parlamentet, som De Faste Repræsentanters Komité godkendte 11. maj 2022.

Med hensyn til direktivet om foranstaltninger til sikring af et højt fælles cybersikkerhedsniveau i hele EU (det reviderede NIS-direktiv eller NIS 2-direktivet) orienterede formandskabet ministrene om den foreløbige enighed, der blev opnået med Europa-Parlamentet 12. maj 2022.

Formandskabet orienterede også ministrene om status for den europæiske erklæring om digitale rettigheder og principper for det digitale årti.

Desuden orienterede formandskabet og andre delegationer ministrene om konferencen af befuldmægtigede for Den Internationale Telekommunikationsunion, der holdes fra 26. september til 14. oktober 2022 i Bukarest.

Den østrigske, den tjekkiske og den slovakiske delegation orienterede også ministrene om resultatet af workshoppen på højt plan om digital humanisme og kunstig intelligens, der fandt sted 3. marts 2022 i Bruxelles.

Endelig fremlagde det kommende tjekkiske formandskab sit arbejdsprogram for andet halvår af 2022.