"Vi anvender cookies for at sikre, at du får en bedre browseroplevelse. Nødvendige cookies er nødvendige, fordi de understøtter væsentlige funktioner på Rådets websted. Valgfrie cookies hjælper os med at udarbejde anonyme og aggregerede statistiske rapporter, så vi bedre kan imødekomme dine behov.
Hvis du giver tilladelse til det, vil vi anvende cookies til at udarbejde aggregerede, anonyme data om vores besøgendes browsermønstre og adfærd på vores websted. Vi bruger disse data til at forbedre din oplevelse på vores websted.
Rådet og Parlamentet indgår aftale om at styrke EU's krisestyringsramme
Rådet og Europa-Parlamentet nåede i dag til politisk enighed om at iværksætte en ændring af rammen for krisestyring og indskudsforsikring (CMDI) for banker i EU.
Formålet med ændringen er at udfylde finansieringshullet ved at give små og mellemstore banker adgang til industrifinansierede sikkerhedsnet som et yderligere afviklingsfinansieringsredskab og at mindske usikrede indskyderes afhængighed af bail-in.
Enigheden markerer endnu et skridt hen imod fuldførelsen af EU's bankunion.
Rådet når til enighed om at opretholde visse banklikviditetsregler
Rådet vedtog i dag målrettede ændringer af EU's likviditetsregler for banksektoren.
Formålet med ændringerne af kapitalkravsforordningen er at bevare likviditeten på de finansielle markeder og sikre mere lige vilkår for EU's banker i forhold til deres internationale modparter.
Med dagens beslutning bliver de nuværende overgangsprocentsatser for visse kortfristede værdipapirfinansieringstransaktioner (VFT'er) hos bankerne permanente. Disse procentsatser bruges til at beregne et centralt forsigtigheds- og stabilitetskrav kendt som net stable funding ratio eller NSFR.
Rådet når til enighed om sin holdning til rammen for styring af bankkriser og indskudsforsikring
Rådet nåede til enighed om et forhandlingsmandat vedrørende revisionen af rammen for krisestyring og indskudsforsikring for banker.
Revisionen omfatter et omfattende sæt foranstaltninger, der har til formål at styrke EU's eksisterende krisestyringsramme og navnlig forbedre afviklingsprocessen for små og mellemstore banker.
Med denne enighed er Rådet rede til at indlede forhandlinger med Europa-Parlamentet om lovgivningens endelige udformning.
Kædestrukturer: Rådet vedtager direktiv om kæder for indirekte tegning
Rådet vedtog et direktiv om ændring af direktivet om genopretning og afvikling af banker (BRRD) og forordningen om den fælles afviklingsmekanisme (SRMR) for at medtage krav om målrettet proportionalitet i forbindelse med behandlingen af "internt MREL" i bankkoncerner, der er under afvikling.
Rådet og Parlamentet når til enighed om "kædestrukturer"
Rådet og Parlamentet nåede til foreløbig enighed om forslaget om "kædestrukturer" om ændring af direktivet om genopretning og afvikling af banker (BRRD) og forordningen om den fælles afviklingsmekanisme (SRMR). Ændringsforslaget tilføjer krav om målrettet proportionalitet i forbindelse med behandlingen af "internt MREL" (minimumskrav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver) i bankkoncerner, der er under afvikling.
Rådet når til enighed om en fælles holdning til "kædestrukturer"
Rådet har vedtaget et mandat til at indlede forhandlinger med Europa-Parlamentet om kædestrukturforslaget.
Forslaget er en målrettet ændring af direktivet om genopretning og afvikling af banker og forordningen om den fælles afviklingsmekanisme, som skal løse visse problemer i forbindelse med behandlingen af "internt MREL" (minimumskrav til kapitalgrundlag og nedskrivningsegnede forpligtelser) i bankkoncerner, der er under afvikling.
Rådet og Parlamentet enige om gennemførelsen af Basel III-reformerne
Forhandlerne fra Rådets formandskab og Parlamentet nåede til foreløbig enighed om ændringer af kapitalkravsdirektivet og kapitalkravsforordningen. Aftalen er sidste skridt i gennemførelsen af de globalt aftalte reguleringsmæssige Basel III-reformer.
Efter intense forhandlinger er vi nået til enighed om ajourførte regler, som vi mener vil øge styrken og modstandsdygtigheden hos bankerne i EU. Det er et stort skridt fremad, som vil være med til at sikre, at europæiske banker fortsat kan fungere, herunder efter eksterne chok, kriser eller katastrofer.
Elisabeth Svantesson, Sveriges finansminister og formand for Rådet
Forhandlerne blev enige om, hvordan det såkaldte "outputgulv" (fastsættelse af en lavere grænse for de kapitalkrav, som bankerne beregner ved hjælp af deres interne modeller) skal gennemføres, og foretog forbedringer på områderne kreditrisiko, markedsrisiko og operationel risiko.
Den foreløbige enighed skal stadig bekræftes af Rådet og Parlamentet, før den kan vedtages formelt.
Rådet fastlægger holdning til Basel III-reformerne
Rådet nåede til enighed om sin holdning til forslagene til ændring af kapitalkravsdirektivet og kapitalkravsforordningen. Disse er de 2 resterende dele af Kommissionens bankpakke og lovgivning fra 2021, der er nødvendige for at fuldføre gennemførelsen af de internationale Basel III-aftaler i EU-retten.
Reformerne skal øge modstandsdygtigheden hos banker, der opererer i EU, og styrke tilsynet med banker og deres risikostyring.
Ministrene vedtog den såkaldte kædestrukturforordning, som styrker den retlige ramme for tilsyn med kreditinstitutter, der driver virksomhed i EU. Forordningen indfører målrettede tilpasninger, der forbedrer bankers afviklingsmuligheder og bidrager til at sikre, at bankerne forbliver modstandsdygtige og kan modstå chok.
Kædestrukturer: foreløbig aftale om en revideret bankafviklingsramme
Rådet og Europa-Parlamentet indgik en foreløbig aftale om kædestrukturforslaget.
Formålet med Unionens reviderede bankafviklingsramme er i højere grad at sikre, at bankers tabsabsorbering og rekapitalisering sker ved hjælp af private midler, når disse banker ikke længere er finansielt levedygtige og afvikles.
Kædestruktur: Medlemsstaterne er klar til at forhandle med Europa-Parlamentet
EU-ambassadørerne godkendte et forhandlingsmandat fra Rådet om kædestrukturforslaget, så Rådet kan indlede drøftelser med Europa-Parlamentet med henblik på at nå til enighed om en endelig tekst.
Formålet med Unionens reviderede bankafviklingsramme er i højere grad at sikre, at bankers tabsabsorbering og rekapitalisering sker ved hjælp af private midler, når disse banker ikke længere er finansielt levedygtige og derefter afvikles.
Eurogruppen når til enighed om reformen af den europæiske stabilitetsmekanisme (ESM)
Eurogruppen besluttede at gå videre med reformen af den europæiske stabilitetsmekanisme (ESM), undertegne den reviderede traktat i januar 2021 og iværksætte ratificeringsprocessen. Ministrene blev også enige om at fremskynde ikrafttrædelsen af den fælles bagstopperordning for Den Fælles Afviklingsfond til begyndelsen af 2022.
Rådet vedtager foranstaltninger, der skal begrænse risikoen i bankvæsenet
Rådet vedtog en omfattende lovgivningspakke, som skal begrænse risiciene i banksektoren. Den vil også sætte bankerne i stand til endnu bedre at modstå eventuelle chok.
Dette er et led i EU's bestræbelser på at indføre en ny ramme, som skal styrke bankunionen.
Rådet noterer sig fremskridtene med EDIS-forslaget
Ministrene noterede sig fremskridtene med forslaget om en europæisk indskudsforsikringsordning (EDIS). En halvårlig situationsrapport opsummerer arbejdet i Rådets arbejdsgruppe, både om EDIS og om risikoreduktion og andre foranstaltninger i forbindelse med bankunionen. Den skal lette det videre arbejde.
Rådet enigt om foranstaltninger, der skal nedbringe risikoen i banksektoren
25. maj 2018 vedtog Rådet (økonomi og finans) sin holdning til en pakke med foranstaltninger, der sigter mod at reducere risikoen i banksektoren.
Ministrene anmodede formandskabet om at indlede forhandlinger med Europa-Parlamentet, så snart Parlamentet er parat til at forhandle.
box-sizing: border-box;
box-sizing: border-box;
box-sizing: border-box;
Formålet med forslagene er at gennemføre reformer, der blev aftalt på internationalt niveau efter den finansielle krise i 2007-2008. De blev præsenteret i november 2016 og omfatter elementer, der er aftalt af Baselkomitéen for Banktilsyn og Rådet for Finansiel Stabilitet (FSB).
Rådet vedtager regler om kreditorrækkefølge og IFRS 9/store eksponeringer
Rådet vedtog 7. december 2017 to retsakter om banker:
et direktiv om usikrede gældsinstrumenters prioritetsrækkefølge ved insolvensbehandling (bankkreditorrækkefølgen)
en forordning om overgangsordninger med henblik på indfasning af virkningen af den internationale regnskabsstandard IFRS 9 på den lovpligtige kapital
Udkastet til forordning indeholder også en udfasning af bestemmelser om behandlingen af offentlig gæld, der ikke er denomineret i medlemslandenes nationale valutaer, som store eksponeringer.
Rådet gør status over fremskridtene med risikobegrænsende foranstaltninger og EDIS
15. juni gjorde Rådet (økonomi og finans) status over fremskridtene med forslagene om risikobegrænsning i bankunionen og forslaget til en forordning om oprettelse af en europæisk indskudsforsikringsordning. Formandskabet for Rådet udarbejdede en fremskridtsrapport.
Formandskabet orienterede Rådet om fremskridtene med foranstaltningerne til yderligere styrkelse af bankunionen og forslaget om oprettelse af en europæisk indskudsforsikringsordning.
Rådets konklusioner om styrkelse af bankunionen – køreplan
Rådet vedtog konklusioner, som fremlægger en køreplan for, hvordan reglerne i den europæiske indskudsforsikringsordning og reglerne i Den Fælles Afviklingsfonds fælles bagstopperordning kædes sammen med gennemførelsen af en række risikoreducerende foranstaltninger.
Fremskridtsrapport
Formandskabet for Rådet forelagde en rapport, som beskriver de fremskridt, der er opnået, og de vigtigste spørgsmål, som Ad hoc-Gruppen vedrørende Styrkelse af Bankunionen har udpeget. Rapporten afspejler status for gruppens drøftelser af to centrale spørgsmål:
forslaget til en europæisk indskudsforsikringsordning
de foreslåede risikoreducerende foranstaltninger til styrkelse af bankunionen
Med hensyn til forslaget til den europæiske indskudsforsikringsordning (EDIS) gennemgår rapporten de vigtigste spørgsmål, som EU-landene har rejst. De omfatter "ønskeligheden" af og tidspunktet for oprettelsen af EDIS, manglen på en konsekvensanalyse fra Europa-Kommissionens side og egnetheden af det retsgrundlag, der er valgt til forslaget.
Rapporten sammenfatter også status for drøftelserne blandt de nationale eksperter af nogle specifikke elementer i Kommissionens forslag, som fremlægges i tre hovedkategorier:
elementer, som anses for at være midlertidigt accepteret af et stort antal EU-lande
elementer, for hvilke vejen frem er midlertidigt acceptabel for et stort antal EU-lande, men som kræver yderligere overvejelser
elementer, som kræver en mere grundlæggende debat i ad hoc-gruppen
Rapporten kortlægger det igangværende arbejde i ad hoc-gruppen med foranstaltninger, som kan bidrage til at reducere risikoen i banksystemet. Den inddeler foranstaltningerne i kategorier på grundlag af objektive kriterier og forelægger EU-landenes vigtigste holdninger.
Rådet havde sin første udveksling af synspunkter om to dokumenter fra Kommissionen: forslaget til en europæisk indskudsforsikringsordning og meddelelsen om fuldførelsen af den europæiske bankunion.
Efter intense forhandlinger er vi nået til enighed om ajourførte regler, som vi mener vil øge styrken og modstandsdygtigheden hos bankerne i EU. Det er et stort skridt fremad, som vil være med til at sikre, at europæiske banker fortsat kan fungere, herunder efter eksterne chok, kriser eller katastrofer.