Skip to content

Bankregulering

EU's bankregelsæt gælder for alle banker, andre kreditinstitutter og investeringsselskaber, der opererer i EU. Formålet er at sikre stabilitet og integritet og samtidig bevare offentlighedens tillid til det finansielle system.

Målene for EU's bankregelsæt

Beskytte indskydere

Garantere indskydernes midler ved at opretholde velregulerede banker, der kan modstå finansielle chok.

Forebygge systemiske risici

Afbøde risici, der kan føre til finansielle kriser og destabilisere økonomien.

Harmonisere standarder

Indføre ensartede regler for at skabe lige vilkår og fremme fair konkurrence mellem kreditinstitutter.

Øge modstandsdygtighed og gennemsigtighed

Styrke den overordnede stabilitet og klarhed for at opbygge tillid og sikre langsigtet bæredygtighed.

Centrale retlige instrumenter

EU har vedtaget retsakter om forskellige aspekter af banksektoren. Her er et resumé af de vigtigste retsakter.

Kapitalkravsforordningen og -direktivet

Kapitalkravsforordningen (CRR) og kapitalkravsdirektivet (CRD) fastsætter detaljerede tilsynsmæssige krav til bl.a. kapitalgrundlag, likviditet, gearing, risikostyring og tilsyn.

Disse regler sikrer, at bankerne har tilstrækkelig kapital og likviditet til at afbøde risici og absorbere potentielle tab.

Indskudsgarantiordningsdirektivet

Direktivet om indskudsgarantiordninger beskytter indskydere i hver medlemsstat ved at garantere tilbagebetaling af indskud på op til 100 000 €, hvis en bank går konkurs. Direktivet fastsætter også regler for nationale indskudsgarantiordninger, bl.a. dækningsbegrænsninger, finansiering og udbetalingsprocedurer.

Alle banker skal deltage i disse ordninger.

Medlemsbankerne bidrager med beløb på grundlag af deres risikoprofil og andre faktorer. Garantiordningen samler alle bidragene i en fond. Hvis en bank bryder sammen, og indskuddene ikke længere er tilgængelige, skal garantiordningen kunne tilbagebetale indskydere af ethvert indskud, der er omfattet af direktivet.

Direktivet om genopretning og afvikling af banker

Direktivet om genopretning og afvikling af banker (BRRD) fastlægger en ramme for en velordnet genopretning og afvikling af nødlidende banker, der skal mindske konsekvenserne for økonomien og fjerne behovet for skatteyderfinansierede redningspakker.

Direktivet:

  • sikrer, at nødlidende banker forvaltes effektivt ved hjælp af afviklingsplanlægning og kriseprotokoller
  • forebygger behovet for at bruge skatteydernes penge i tilfælde af bankkrak ved at indføre en bail-in-mekanisme (aktionærer og kreditorer skal bære omkostningerne, hvis banken går konkurs)
  • opretter afviklingsfonde finansieret af banksektoren, som kan yde støtte til afviklingen af nødlidende banker, hvis det er nødvendigt

Forordningen om den fælles tilsynsmekanisme

Forordningen om den fælles tilsynsmekanisme (FTM) fastlægger rammerne for Den Europæiske Centralbanks (ECB's) rolle i tilsynet med signifikante banker i bankunionen.

FTM skitserer ECB's tilsynsansvar og samarbejde med de kompetente nationale myndigheder.

Forordningen om den fælles afviklingsmekanisme

Forordningen om den fælles afviklingsmekanisme (SRM) udgør rammen for Den Fælles Afviklingsinstans' (SRB's) rolle i afviklingen af nødlidende banker inden for bankunionen.

SRM-forordningen definerer SRB's beføjelser med hensyn til afviklingsplanlægning, beslutningsprocesser og anvendelsen af Den Fælles Afviklingsfond.

Basel III-standarder

Basel III-standarderne er et sæt internationale bankregler udviklet af Baselkomitéen for Banktilsyn, der skal styrke bankernes kapitalkrav ved at øge likviditeten og mindske bankernes gearing.

Disse standarder er medtaget i EU's regelsæt via ændringer af CRR og CRD.

Sammenlignet med Basel II tilføjer Basel III en række centrale bestemmelser, hvor:

  • bankerne skal have mere kapital til at dække potentielle tab og sikre større stabilitet i finansielle nedgangstider
  • bankerne skal opretholde en tilstrækkelig mængde likvide aktiver af høj kvalitet til at overleve et 30-dages stressscenario (likviditetsdækningsgrad)
  • bankerne skal have stabile finansieringskilder til støtte for deres aktiviteter over en tidshorisont på et år (net stable funding ratio)
  • der gennemføres en ikkerisikobaseret foranstaltning for at begrænse opbygningen af overdreven gearing i banksektoren (gearingsgrad)
  • bedre risikostyringspraksis og strengere stresstest sikrer, at bankerne kan modstå økonomiske chok effektivt

30. maj 2024 vedtog Rådet lovgivningspakken om gennemførelse af Basel III. De nye regler trådte i kraft 1. januar 2025, og nogle krav var underlagt en flerårig indfasningsperiode.

EU-institutionernes roller

EU's bankregelsæt vedrører flere centrale institutioner, som hver især spiller en særlig rolle med hensyn til at opretholde finansiel stabilitet.

Den Europæiske Centralbank er den vigtigste tilsynsmyndighed for signifikante banker i euroområdet under den fælles tilsynsmekanisme. Den sikrer, at disse banker overholder tilsynskravene.

Den Fælles Afviklingsinstans er ansvarlig for at planlægge og forvalte afviklingen af nødlidende banker under den fælles afviklingsmekanisme. Dens arbejde støttes af Den Fælles Afviklingsfond.

Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) fremmer effektiv og konsekvent tilsynsmæssig regulering og tilsyn i hele EU. Den udvikler tekniske standarder og retningslinjer for at harmonisere reguleringspraksis.

De kompetente nationale myndigheder (NCA) fører tilsyn med mindre banker og gennemfører EU-forordninger på nationalt plan som supplement til ECB's og EBA's arbejde.

Seneste og igangværende udvikling

EU's bankregelsæt tilpasser sig og udvikler sig fortsat som reaktion på globale økonomiske forandringer, teknologiske fremskridt og bæredygtighedsprioriteter. Formålet er at styrke det finansielle systems modstandsdygtighed og samtidig fremme innovation og sikre forbrugerbeskyttelse.

Pakken om digital finans

Som reaktion på den hurtige stigning i digital finansiering er EU ved at udvikle et omfattende regelsæt for at tackle de udfordringer, der er forbundet med kryptovalutaer, finansteknologiske innovationer og digitale betalingssystemer.

Bæredygtig finansiering

Det er en prioritet for EU at medtage miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter i bankreguleringen. 19. november vedtog Rådet nye regler med det formål at gøre vurderingsaktiviteterne i EU mere konsekvente, gennemsigtige og sammenlignelige for at øge investorernes tillid til bæredygtige finansielle produkter.

Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) vil godkende og føre tilsyn med ESG-vurderingsleverandører, der opererer i EU, og sikre, at de overholder gennemsigtighedsstandarderne.

Bekæmpelse af hvidvask af penge

For at imødegå nye risici og bekæmpe økonomisk kriminalitet styrker EU sin ramme for bekæmpelse af hvidvask af penge (AML). Det indebærer bl.a. strengere kontrol, øget gennemsigtighed i finansielle transaktioner og større samarbejde mellem nationale myndigheder og EU-myndigheder.

Oprettelsen af en ny EU-myndighed for bekæmpelse af hvidvask af penge (AMLA) kommer til at spille en central rolle med hensyn til at sikre overholdelse og en ensartet anvendelse af reglerne om bekæmpelse af hvidvask af penge i medlemsstaterne.

Reform af rammen for krisestyring og indskudsforsikring

I de seneste år har medlemsstaternes myndigheder ofte søgt løsninger uden for EU's rammer, når mellemstore og mindre banker er gået konkurs i EU. Det har til tider ført til, at skatteydernes penge er blevet brugt til at støtte nødlidende banker i stedet for bankens foreskrevne interne ressourcer eller private, industrifinansierede sikkerhedsnet, som det var hensigten ifølge EU's bankafviklingsramme.

Som reaktion på denne situation foreslog Kommissionen i april 2023 en reform af rammen for krisestyring og indskudsforsikring (CMDI). 19. maj 2024 fastlagde Rådet sin holdning til rammen med vedtagelsen af et forhandlingsmandat. 25. juni 2025 nåede Rådet og Europa-Parlamentet til enighed om revisionen, hvilket markerer endnu et skridt hen imod fuldførelsen af EU's bankunion.

Reformpakken omfatter lovgivningsforslag, der kommer til at ændre direktivet om genopretning og afvikling af banker, forordningen om den fælles afviklingsmekanisme og direktivet om indskudsgarantiordninger. Revisionen har til formål at udfylde finansieringshullet ved at give små og mellemstore banker adgang til industrifinansierede sikkerhedsnet som et ekstra afviklingsfinansieringsredskab og gøre usikrede indskydere mindre afhængige af bail-in.

Kædestrukturer

26. marts 2024 vedtog Rådet det såkaldte kædestrukturdirektiv som led i reformen af CMDI-rammen. Direktivet ændrer BRRD og forordningen om den fælles afviklingsmekanisme. Det indfører en række målrettede tilpasninger, som vil være vigtige for at forbedre rammens proportionalitet.

Se også

Emner

Seneste gennemgang: 25. juni 2025