Basel III: den internationale reguleringsramme for banker

Hvad er Basel III?

Baselaftalerne henviser til en række af tre på hinanden følgende internationale bankreguleringsaftaler (Basel I, II og III), der er fastsat af Baselkomitéen for Banktilsyn (BCBS).

BCBS har udarbejdet standarder for at sikre, at banker og andre kreditinstitutter har tilstrækkelig kapital og likviditet til at opfylde deres forpligtelser og absorbere uventede tab.

Den seneste aftale, Basel III, blev vedtaget på internationalt plan for at løse konsekvenserne af den globale finanskrise i 2007-2008.

For at give bankerne tid til at tilpasse sig de nye standarder og for jurisdiktionerne til at gennemføre dem i deres reguleringsrammer er Basel III blevet indfaset over en årrække, og store dele af aftalen er nu i kraft i EU.

30. maj 2024 vedtog Rådet nye regler, der gør det muligt at afslutte gennemførelsen af de internationale Basel III-aftaler i EU-retten. I praksis ændrer de nye regler kapitalkravsforordningen og kapitalkravsdirektivet.

• Basel III-reformer: nye EU-regler skal øge bankernes modstandsdygtighed over for økonomiske chok (pressemeddelelse, 30. maj 2024)
• Baselkomitéen (den internationale betalingsbank)

Færdiggørelsen af Basel III kort fortalt

Baselregelsættet kræver, at bankerne opfylder risikobaserede kapitalprocenter med fokus på en banks risikovægtede aktiver. Bankerne skal have en vis lovpligtig kapital i forhold til deres risikovægtede aktiver:

De endelige elementer i Basel III, der nu er ved at blive gennemført, er:

• ændringer af standardmetoden til fastsættelse af risikovægtede aktiver: brug af parametre, der er klart defineret og kalibreret i kapitalreglerne
• ændringer af den interne ratingbaserede metode (IRB), som gør det muligt for bankerne selv at vurdere de parametre, der anvendes til beregning af risikovægtede aktiver (dvs. indførelse af inputgulve på parametrene for IRB-metoden)
• muligheden for at anvende IRB-metoden er blevet fjernet for visse eksponeringstyper
• outputgulvet (mål, der fastsætter en nedre grænse (gulv) for risikovægtede aktiver (output)), der beregnes af banker ved hjælp af deres interne modeller, er fastsat til 72,5 % af standardmetoden
• en ny ramme for operationel risiko: henviser til risikoen for tab på grund af utilstrækkelige eller fejlbehæftede interne procedurer, eller menneskelige eller systemmæssige fejl samt udefra kommende begivenheder.

Hvad blev der ellers opnået enighed om?

Ud over gennemførelsen af den sidste del af Basel III-aftalen er der opnået enighed om andre ændringer af forordning 575/2013 (CRR) og direktiv 2013/36/EU (CRD):

styrke bankernes modstandsdygtighed over for risici inden for miljø, sociale forhold og god selskabsledelse (ESG)

sikre stærkere og mere harmoniseret tilsyn med og risikostyring af banker i hele EU, navnlig i forbindelse med filialer af tredjelandsbanker, der er meddelt tilladelse i EU

beskytte banktilsynsmyndighedernes uafhængighed

Hvordan sikrer EU bankstabilitet og pragmatisme?

EU søger at afveje regulering mod innovation og samtidig håndtere nye forstyrrende faktorer såsom klimakrisen og kryptovalutaer.

Ikkehæmmende regulering

Der er behov for at gennemføre globale standarder, samtidig med at det sikres, at de særlige kendetegn ved EU's banksystem respekteres. Regulering og innovation skal eksistere side om side, så banksektoren ikke kvæles.

For at opnå dette indfaser EU en række undtagelser fra Basel III-outputgulvet. Disse undtagelser fokuserer bl.a. på:

• behandlingen af visse lån i fast ejendom med lav risiko
• lån til ikkekreditvurderede virksomheder
• objektfinansiering

EU har også besluttet at sikre, at outputgulvet anvendes på individuelt enhedsniveau. Kapitalen skal besiddes på alle niveauer i en koncern (både moderselskab og datterselskaber) og ikke kun på moderselskabsniveau (gruppeansøgning).

Dette beskytter de medlemsstater, der er vært for udenlandske transaktioner gennem bankkoncerners datterselskaber, da datterselskaber på denne måde ikke behøver støtte fra deres moderbank til at ride en krise af.

Oversigt over banksektoren

I 2020 var der 5 441 banker i EU. Den medlemsstat, der havde det største antal banker, var Tyskland (28 % af det samlede antal i EU) efterfulgt af Polen (11 %), Østrig og Italien (begge 9 %), hvilket betyder, at over halvdelen af alle banker i EU var beliggende i disse fire medlemsstater.

Forvaltning af grænseoverskridende bankvirksomhed: tredjelandsfilialer

EU er også nået til enighed om en ramme for minimumsharmonisering af tilladelser til og tilsyn med filialer, der er etableret i medlemsstaterne af banker, der er registreret i tredjelande (tredjelandsfilialer).

Denne fælles EU-ramme kræver en vanskelig afvejning mellem de nødvendige godkendelseskrav og betydningen af EU's integration på de globale markeder, finansieringskilder og bankprodukter for EU's borgere og virksomheder.

Rammen omfatter:

• strenge, men forholdsmæssige licens- og tilsynskrav
• begrænsede fritagelser for visse typer virksomheder og transaktioner
• en tilstrækkelig lang overgangsperiode til, at industrien kan tilpasse sig den nye ramme og til at videreføre de eksisterende kontraktforhold

Afbødning af ukortlagte risici

EU tager hensyn til nye globale udfordringer såsom klimarelaterede finansielle risici, cyberrisici og operationel modstandsdygtighed. Vigtige aspekter af aftalen vedrører miljø- og kryptorisici.

Bankerne spiller en central rolle med hensyn til at modvirke klimaændringer. EU kræver, at bankerne integrerer risici inden for miljø, sociale forhold og god selskabsledelse (ESG) i deres ledelsesstrukturer, risikostyringsrammer og strategiske planlægningsprocesser. Dette omfatter identifikation, vurdering, overvågning og styring af ESG-risici som led i den overordnede risikostyringspraksis.

Bankerne opfordres til at overveje indvirkningen af deres udlåns- og investeringsaktiviteter på miljømæssige og sociale faktorer samt ledelsesspørgsmål. Desuden vil bankerne skulle:

• tage hensyn til EU's mål om at realisere målet om kulstofneutralitet senest i 2050 og de relevante aftalte EU-bæredygtighedsmål, når der udføres interne risikostyrings- og overholdelsesopgaver
• have en lavere risikovægt for eksponering for EU's emissionshandelssystem (40 %) for at bekæmpe klimaændringer og støtte bankernes rolle i finansieringen af den grønne omstilling

Sideløbende hermed er der indført kapitalkrav for bankernes investeringer i kryptoaktiver for at beskytte mod potentiel ustabilitet i kryptovalutaer. I overensstemmelse med EU's markeder for regulering af kryptoaktiver (MiCA) vil disse gebyrer gælde midlertidigt, indtil de internationale standarder for tilsynsmæssig behandling af kryptoaktiver – som i øjeblikket er ved at blive færdiggjort under Basel – skal gennemføres i EU.

• Kryptoaktiver: sådan regulerer EU markederne (baggrundsinformation)

Gennemsigtighed for bankledere

Aftalen indeholder også bestemmelser om at undgå, at uegnede personer udpeges til bankernes bestyrelser, samtidig med at mangfoldighed og kønsbalance fremmes.

Store bankenheder skal dele oplysninger med deres tilsynsførende om egnethedsvurderingen af kandidater til bestyrelsesmedlemmer og bestyrelsesposter mindst 30 dage, før den udpegede person tiltræder stillingen.

Hvis medlemmer af ledelsesorganet ikke opfylder egnethedskravene, skal medlemsstaterne sikre, at de kompetente myndigheder har de nødvendige beføjelser til at forhindre deres udnævnelse eller afsætte sådanne medlemmer fra ledelsesorganet.

Hvad er fordelene for EU-borgerne?

Den nye bankaftale vil ikke blot skabe stabilitet i banksektoren, men også få betydelige konsekvenser for borgerne.