Skip to content

Det europæiske semester i 2023

  • 2023

    • 9. november

      Ministrene udveksler synspunkter om indhøstede erfaringer

      Rådet udvekslede synspunkter om erfaringer vedrørende processen med det europæiske semester. Det er en regelmæssig statusopgørelse, der har til formål at forbedre den måde, processen gennemføres på. Ministrene drøftede gennemførelsen af processen for 2023 og udstak politiske retningslinjer for næste års proces.

    • 14. juli

      Rådet vedtager konklusioner som led i proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer

      Rådet vedtog konklusioner om de dybdegående undersøgelser for 2023 under proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer.

      Rådet minder i konklusionerne om, at EU's økonomi fortsat udviser modstandsdygtighed på trods af et udfordrende miljø, og anerkender den robuste genopretning efter pandemien. Det påpeger betydningen af en fuldstændig, rettidig og effektiv gennemførelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten via de planlagte reformer og investeringer i de nationale genopretnings- og resiliensplaner. Rådet understreger også betydningen af en fortsat tæt samordning af EU's økonomiske politik og af opdagelse, forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer.

      Illustrationer af tidslinjen for det europæiske semester, økonomiske diagrammer og en stak mønter
      Det europæiske semester (Infografik)

      Det europæiske semester (Infografik)

    • 30. juni

      EU's ledere drøfter landespecifikke henstillinger

      På deres møde i juni havde EU's ledere en drøftelse af de landespecifikke henstillinger som drøftet af Rådet, og det europæiske semester 2023 kunne således afsluttes.

    • 27. juni

      Rådet godkender de landespecifikke henstillinger

      EU-ministrene i Rådet (almindelige anliggender) godkendte de integrerede landespecifikke henstillinger, som giver EU-medlemslandene årlig vejledning om nationale reformer.

      EU's ledere har nu fået disse henstillinger forelagt og skal godkende dem på Det Europæiske Råds møde 29.-30. juni. Henstillingerne forventes formelt vedtaget af Rådet i juli, hvorved det europæiske semester 2023 afsluttes.

    • 16. juni

      Rådet godkender de landespecifikke henstillinger

      Rådet godkendte sine landespecifikke henstillinger om medlemsstaternes nationale reformprogrammer for 2023 og sine udtalelser om deres opdaterede stabilitets- eller konvergensprogrammer.

      Det Europæiske Råd forventes at godkende de landespecifikke henstillinger på mødet 29.-30. juni 2023.

      Rådet vil derefter kunne gå videre med den formelle vedtagelse, som afslutter sidste fase af processen med det europæiske semester 2023.

      Elisabeth Svantesson, Sveriges finansminister og formand for Rådet
      Jeg er meget tilfreds med, at vi i dag er nået til enighed om de landespecifikke henstillinger. Dette vil fremme vores overordnede mål om at øge væksten og styrke vores modstandsdygtighed. I betragtning af Ruslands krig i Ukraine og den vanskelige økonomiske situation er det afgørende at sikre vores økonomiers modstandsdygtighed og føre ansvarlige finanspolitikker.
      Elisabeth Svantesson, Sveriges finansminister og formand for Rådet
      Elisabeth Svantesson, Sveriges finansminister og formand for Rådet
    • 16. maj

      Rådet vedtager henstilling om den økonomiske politik i euroområdet

      Rådet vedtog sin henstilling om den økonomiske politik i euroområdet. Rådet havde allerede godkendt teksten 17. januar 2023 med forbehold af jurist-lingvisternes gennemgang, og Det Europæiske Råd godkendte den på mødet 23.-24. marts 2023.

    • 23. marts

      EU's ledere tilslutter sig henstillingen om den økonomiske politik i euroområdet

      På Det Europæiske Råds møde tilsluttede EU's ledere sig udkastet til Rådets henstilling om den økonomiske politik i euroområdet.

      De tilsluttede sig også de politiske prioriteter i den årlige undersøgelse af bæredygtig vækst og opfordrede medlemsstaterne til at afspejle dem i deres nationale reformprogrammer og stabilitets- eller konvergensprogrammer.

    • 17. januar

      Rådet vedtager konklusioner om rapporten om varslingsmekanismen og om den årlige undersøgelse af bæredygtig vækst

      Rådet indledte den årlige proces med det europæiske semester for overvågning af medlemsstaternes økonomiske politikker, beskæftigelsespolitikker og finanspolitikker.

      Økonomi- og finansministrene vedtog konklusioner om rapporten om varslingsmekanismen 2023 og konklusioner om den årlige undersøgelse af bæredygtig vækst 2023. De godkendte også henstillingen om den økonomiske politik i euroområdet 2023. Sidstnævnte vil blive forelagt Det Europæiske Råd med henblik på godkendelse i marts 2023.