Tidslinje – Venezuela
-
2025
15. decemberEU forlænger sanktioner på baggrund af situationen i Venezuela
Rådet besluttede at forlænge sanktionerne på baggrund af situationen i Venezuela med endnu et år indtil 10. januar 2027.
-
2025
10. januarRådet forlænger sanktioner og opfører yderligere 15 venezuelanske personer på listen
Rådet besluttede at forlænge de restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Venezuela med endnu et år indtil 10. januar 2026.
Rådet besluttede også at vedtage sanktioner mod yderligere 15 personer på baggrund af udviklingen efter valget i Venezuela, de manglende fremskridt med genindførelsen af demokratiet og retsstatsprincippet og de fortsatte krænkelser af menneskerettighederne. Disse personer er medlemmer af Venezuelas nationale valgråd (CNE), retsvæsenet og sikkerhedsstyrkerne.
-
2024
19. decemberEU's ledere gentager deres bekymring over situationen i Venezuela
Det Europæiske Råd gentog, at det er bekymret over situationen i Venezuela, og opfordrede til:
- løsladelse af alle politiske fanger
- og til, at Venezuela lever op til sine forpligtelser i henhold til folkeretten
EU vil mobilisere alle sine redskaber for at støtte demokratiet og en fredelig og inkluderende overgang i Venezuela.
-
2024
17. oktoberEU's ledere opfordrer til, at det venezuelanske folks demokratiske vilje respekteres
I kølvandet på de menneskerettighedskrænkelser, der har fundet sted efter præsidentvalget 28. juli 2024 i Venezuela, er EU fortsat yderst bekymret. EU's ledere opfordrede derfor de venezuelanske myndigheder til at:
- respektere det venezuelanske folks demokratiske vilje
- sætte en stopper for volden, undertrykkelsen og chikanen af oppositionen og civilsamfundet
- løslade alle politiske fanger
- bringe de grundløse anklager mod EU-lande til ophør og give fuld konsulær adgang til europæiske borgere, der tilbageholdes i Venezuela
EU's ledere understregede endvidere, at kun fuldstændige og uafhængigt kontrollerbare resultater vil blive accepteret og anerkendt.
EU vil fortsat samarbejde med regionale partnere og er rede til at støtte en overgang med garantier for begge parter.
-
2024
24. augustErklæring fra EU om den seneste udvikling efter valget i Venezuela
EU glædede sig over FN's ekspertpanels foreløbige rapport, som har kastet lys over valgprocessen og understreget den manglende dokumentation for de resultater, som de venezuelanske myndigheder har offentliggjort.
EU opfordrer de venezuelanske myndigheder til at:
- respektere alle venezuelaneres ret til fredeligt at demonstrere og frit at give udtryk for deres politiske holdninger
- afholde sig fra overdreven magtanvendelse
- bringe undertrykkelsen og chikanen af oppositionen og civilsamfundet til ophør
- løslade alle politiske fanger
-
2024
4. augustErklæring fra EU om udviklingen efter valget i Venezuela.
Den Europæiske Union følger udviklingen i Venezuela med stor bekymring. Det fremgår klart af rapporter fra internationale valgobservationsmissioner, at præsidentvalget den 28. juli ikke opfyldte de internationale standarder for valgintegritet.
Den Europæiske Union opfordrer til:
- yderligere uafhængig kontrol af valgresultaterne
- fuld respekt for menneskerettighederne, herunder ytrings- og forsamlingsfriheden
- ophør af vilkårlige tilbageholdelser, undertrykkelse og voldelig retorik mod medlemmer af oppositionen og civilsamfundet
- løsladelse af alle politiske fanger
-
2024
13. majEU forlænger sanktioner på baggrund af situationen i Venezuela
Rådet besluttede at forlænge sine restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Venezuela indtil 10. januar 2025.
Disse restriktive foranstaltninger omfatter en embargo på våben og på udstyr til intern undertrykkelse og indførelse af rejseforbud og indefrysning af aktiver for personer og enheder.
-
2023
13. novemberRådet revurderer restriktive foranstaltninger
13. november 2023 besluttede Rådet undtagelsesvis at forlænge de restriktive foranstaltninger med kun seks måneder i stedet for et år indtil 14. maj 2024.
De restriktive foranstaltninger omfatter en embargo på våben og på udstyr til intern undertrykkelse og indførelse af rejseforbud og indefrysning af aktiver for 54 personer, der er opført på listen. I forbindelse med den seneste revision af foranstaltningerne blev en afdød person fjernet fra listen.
-
2022
2. decemberAjourføring af restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Venezuela
På baggrund af situationen i Venezuela har Rådet besluttet, at de restriktive foranstaltninger bør forlænges for en yderligere periode på 12 måneder indtil den 14. november 2023. Rådet har også besluttet at ændre begrundelsen for 17 personer på listen i bilag I til afgørelse (FUSP) 2017/2074.
-
2021
26. novemberAjourføring af restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Venezuela
Rådet har besluttet, at de restriktive foranstaltninger bør forlænges for en yderligere periode på 12 måneder indtil 14. november 2022. Rådet har også besluttet at ændre begrundelsen for 26 personer på listen i bilag I til afgørelse (FUSP) 2017/2074.
Kandidatlandene Republikken Nordmakedonien, Montenegro, Serbien og Albanien og EFTA-landene Island og Liechtenstein, der er medlemmer af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, samt Republikken Moldova og Georgien tilslutter sig denne rådsafgørelse.
-
2021
25. februarRepræsentationschefen ved EU erklæret persona non grata
På initiativ af den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik besluttede Rådet i dag at erklære repræsentationschefen ved Den Europæiske Union for Den Bolivariske Republik Venezuela persona non grata.
Dette er et svar på den venezuelanske regerings beslutning om at erklære chefen for EU's delegation i Venezuela persona non grata. EU mener, at denne erklæring er fuldstændig uberettiget og strider mod EU's målsætning om at udvikle forbindelser og etablere partnerskaber i tredjelande.
-
2021
22. februar19 embedsmænd tilføjet til EU's sanktionsliste
Rådet tilføjede i dag 19 ledende venezuelanske embedsmænd til listen over dem, der er omfattet af restriktive foranstaltninger, på grund af deres rolle i handlinger og beslutninger, der underminerer demokratiet og retsstatsprincippet i landet, eller som følge af alvorlige krænkelser af menneskerettighederne.
Denne afgørelse følger op på Rådets konklusioner af 25. januar 2021, hvori det anføres, at EU er rede til at vedtage yderligere målrettede restriktive foranstaltninger i betragtning af den forværrede situation i Venezuela efter valget i december 2020.
-
2021
25. januarRådet vedtager konklusioner om resultatet af parlamentsvalget
Rådet vedtog konklusioner om resultatet af parlamentsvalget 6. december 2020 og EU's fremtidige politik over for Venezuela.
Konklusionerne understreger, at valget var en forpasset mulighed for demokrati, som blev afholdt uden en national aftale om valgbetingelser, og som ikke overholdt de internationale standarder for en demokratisk proces. Rådet gentager EU's opfordring til at garantere alle politiske og borgerlige rettigheder, til øjeblikkelig og betingelsesløs løsladelse af alle politiske fanger og til frihed og sikkerhed for alle politiske modstandere.
-
2021
6. januarErklæring fra den højtstående repræsentant på Den Europæiske Unions vegne
Valget til nationalforsamlingen i Venezuela 6. december 2020 fandt beklageligvis sted uden en national aftale om valgbetingelserne. Den Europæiske Union mener ikke, at valget opfyldte de internationale standarder for en troværdig proces og formåede at mobilisere det venezuelanske folk til at deltage.
Manglen på politisk pluralisme og den måde, hvorpå valget blev planlagt og gennemført, herunder udelukkelsen af oppositionsledere, indebærer, at EU ikke kan anerkende denne valgproces som troværdig, inklusiv eller gennemsigtig og heller ikke kan betragte dens resultat som repræsentativt for det venezuelanske folks demokratiske vilje. EU beklager dybt, at nationalforsamlingen tiltrådte sit mandat 5. januar på grundlag af dette udemokratiske valg.
-
2020
9. decemberAjourføring af restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Venezuela
Rådet har besluttet, at de restriktive foranstaltninger bør forlænges for en yderligere periode på 12 måneder indtil 14. november 2021. Rådet besluttede også at ændre begrundelsen for 14 personer på restriktionslisten.
Kandidatlandene Republikken Nordmakedonien, Montenegro, Serbien og Albanien og EFTA-landene Island og Liechtenstein, der er medlemmer af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, samt Ukraine, Republikken Moldova og Georgien tilslutter sig denne rådsafgørelse.
-
2020
7. decemberErklæring fra den højtstående repræsentant på EU's vegne om valget til nationalforsamlingen
Valget i Venezuela den 6. december 2020 fandt beklageligvis sted uden en national aftale om valgbetingelserne, opfyldte ikke de internationale minimumsstandarder for en troværdig proces og formåede ikke at mobilisere det venezuelanske folk til at deltage.
Denne manglende respekt for politisk pluralisme og udelukkelsen og retsforfølgningen af oppositionsledere indebærer, at EU ikke kan anerkende denne valgproces som troværdig, inklusiv eller gennemsigtig og dens resultater som repræsentative for det venezuelanske folks vilje.
-
2020
12. novemberRådet forlænger sanktioner mod Venezuela indtil 14. november 2021
Rådet forlængede EU's sanktionsordning over for Venezuela med 1 år indtil 14. november 2021.
Afgørelsen blev truffet i lyset af den igangværende politiske, økonomiske, sociale og humanitære krise i Venezuela med vedvarende tiltag, der undergraver demokratiet, retsstaten og respekten for menneskerettighederne. Foranstaltningerne omfatter en embargo på våben og udstyr til intern undertrykkelse samt rejseforbud og indefrysning af aktiver for 36 opførte personer i officielle stillinger, som er ansvarlige for krænkelser af menneskerettighederne og/eller for at undergrave demokratiet og retsstaten.
-
2020
12. augustAjourføring af restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Venezuela
Rådsafgørelsen tilføjede 11 personer på listen over fysiske og juridiske personer, enheder og organer, der er omfattet af restriktive foranstaltninger.
Kandidatlandene og de potentielle kandidatlande, EFTA-landene Island og Liechtenstein, der er medlemmer af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, samt Ukraine, Republikken Moldova og Georgien tilslutter sig denne rådsafgørelse.
-
2020
30. juniErklæring fra EU om den seneste udvikling i Venezuela vedrørende EU-ambassadøren
29. juni meddelte Maduro-regimet, at EU-ambassadøren havde 72 timer til at forlade landet. EU fordømte på det kraftigste denne afgørelse og beklagede dybt den yderligere internationale isolation, der vil blive resultatet heraf. EU opfordrede til, at denne afgørelse omstødes.
-
2020
29. juni11 venezuelanske embedsmænd tilføjet på EU-sanktionsliste
Rådet føjede 11 ledende venezuelanske embedsmænd til listen over dem, der er omfattet af restriktive foranstaltninger på grund af deres rolle i handlinger og beslutninger, der undergraver demokratiet og retsstatsprincippet i Venezuela.
De personer, der tilføjes på listen, er navnlig ansvarlige for at modvirke nationalforsamlingens demokratiske funktion, herunder ved at fratage flere af dens medlemmer deres parlamentariske immunitet, ikke mindst dets formand Juan Guaidó.
-
2020
16. juniEU's erklæring om den seneste udvikling vedrørende valgudnævnelsesvalget
EU opfordrer regeringen og oppositionen til at indgå i meningsfulde og inklusive forhandlinger om sammensætningen af valgudnævnelsesudvalget (CNE) og ophævelsen af forbud mod oppositionspartier. Alle nationale aktører bør gå tilbage til forhandlingsbordet i alle venezuelaneres interesse.
-
2020
3. aprilEU-erklæring om Venezuela
Venezuela står som resten af verden lige nu over for hidtil usete udfordringer med coronaviruspandemien, som risikerer at få katastrofale menneskelige følger i et land, der kæmper med en i forvejen alvorlig økonomisk, social og humanitær situation.
Nu er tiden inde for alle aktører i Venezuela til at stå sammen og i fællesskab håndtere den nødsituation, der er opstået som følge af coronavirus, af hensyn til det venezuelanske folk. I denne forbindelse noterer Den Europæiske Union sig med tilfredshed den demokratiske overgangsramme for Venezuela, som USA har foreslået.
-
2020
9. januarErklæring om den seneste udvikling i nationalforsamlingen
De seneste handlinger mod nationalforsamlingen, det eneste demokratisk valgte organ i Venezuela, og mange af dens medlemmer, herunder nationalforsamlingens formand, har eskaleret den venezuelanske krise yderligere. Forsøgene på med magt at blokere en legitim valgproces for nationalforsamlingens ledelse den 5. januar og magtanvendelsen mod formanden og flere lovgivere for at forhindre, at de får adgang til nationalforsamlingen, er aldeles uacceptable.
-
2019
21. decemberEU-erklæring om den seneste udvikling i Venezuela
EU udsendte en erklæring, hvori det understregede sin alvorlige bekymring over den seneste udvikling i Venezuela. Venezuelas højesteret og den ikkeanerkendte forfatningsgivende forsamling fratog den 16. december yderligere fire medlemmer af nationalforsamlingen deres parlamentariske immunitet ifølge forfatningen.
EU gentager, at en fredelig og politisk løsning kun kan opnås, hvis nationalforsamlingen, det eneste demokratisk valgte organ i Venezuela, respekteres fuldt ud, og dets medlemmer frit kan udøve deres forfatningsmæssige beføjelser. -
2019
11. novemberRådet forlænger sanktioner indtil 14. november 2020
Rådet forlængede de restriktive foranstaltninger over for Venezuela indtil 14. november 2020. Afgørelsen blev truffet i lyset af den igangværende politiske, økonomiske, sociale og humanitære krise i Venezuela med vedvarende tiltag, der underminerer demokratiet, retsstaten og respekten for menneskerettighederne.
-
2019
27. septemberEU-erklæring om Venezuela
EU fremsætter en erklæring om Venezuela, da Rådet tilføjer 7 medlemmer af sikkerheds- og efterretningsstyrkerne til sanktionslisten.
-
2019
27. septemberEU tilføjer 7 medlemmer af sikkerheds- og efterretningsstyrker til sanktionslisten
Rådet tilføjede 7 medlemmer af de venezuelanske sikkerheds- og efterretningsstyrker til sanktionslisten. De personer, der er opført på listen, er involveret i tortur og andre alvorlige krænkelser af menneskerettighederne. Afgørelsen betyder, at 25 personer nu er omfattet af sanktioner på baggrund af situationen i Venezuela.
-
2019
16. juliEU-erklæring om den seneste udvikling i Venezuela
EU udsendte en erklæring i forlængelse af rapporten fra FN's højkommissær for menneskerettigheder, Michelle Bachelet. Rapporten bekræfter
den fortsatte forværring af menneskerettighedssituationen, udhulingen af retsstatsprincippet og afviklingen af demokratiske institutioner i landet.
EU støtter kraftigt resultaterne i rapporten og opfordrer styret til omgående at bringe de udbredte krænkelser af menneskerettighederne til ophør og indgå i et fuldt samarbejde med OHCHR og alle FN's særlige procedurer for at sikre gennemførelse af henstillingerne i rapporten. -
2019
18. juniEU-erklæring om situationen i Venezuela
EU har udsendt en erklæring for at understrege sin dybe bekymring over den forværrede politiske og humanitære situation i Venezuela. EU understreger behovet for øget koordinering mellem alle internationale aktører til støtte for det nuværende arbejde i retning af et forhandlet resultat, der fører til frie og retfærdige valg.
-
2019
30. aprilEU-erklæring om de seneste begivenheder i Venezuela
EU udsendte en erklæring, hvori det gentog, at de mange kriser, som landet står over for, kun kan løses politisk, fredeligt og demokratisk. EU tager afstand fra enhver form for vold og opfordrer til at udvise den største tilbageholdenhed for at undgå tab af menneskeliv og optrapning af spændingerne.
-
2019
4. aprilEU-erklæring om beslutningen om at ophæve Juan Guaidós parlamentariske immunitet
EU udsendte en erklæring, hvori det afviser den beslutning, som er truffet af den ikkeanerkendte nationale forfatningsgivende forsamling, om at ophæve Juan Guaidós parlamentariske immunitet.
-
2019
7. martsEU-erklæring om de seneste begivenheder i Venezuela
EU fremsatte en erklæring, hvori det på det kraftigste fordømmer, at den tyske ambassadør i Caracas presses til at forlade landet, og udtrykker sin fulde solidaritet med Tyskland.
-
2019
2. martsEU-erklæring om Venezuela
EU fremsatte en erklæring, hvori det understreger, at ethvert tiltag, der kan true Juan Guaidós frihed, sikkerhed eller personlige integritet, vil udgøre en stor optrapning af spændingerne og blive fordømt stærkt af det internationale samfund.
-
2019
24. februarEU-erklæring om de seneste begivenheder i Venezuela
EU fremsatte en erklæring efter optrapningen af spændingen på et tidspunkt, hvor regimet nægter at anerkende den humanitære nødsituation. Der er bekymrende rapporter om uroligheder, voldshandlinger og et stigende antal ofre, navnlig i grænseområderne og blandt den oprindelige Pemonbefolkning. EU opfordrer retshåndhævelses- og sikkerhedsorganerne til at udvise tilbageholdenhed, undgå magtanvendelse og sørge for, at nødhjælpen kan komme ind.
-
2019
7. februarFørste møde i den internationale kontaktgruppe
På gruppens første møde gjorde den status over situationen i Venezuela og drøftede, hvordan den bedst kunne bidrage til at finde en fredelig vej hen imod afholdelsen af et nyt præsidentvalg. Med hensyn til den stadig værre humanitære krise gav gruppen tilsagn om at mobilisere yderligere bistand til trængte områder.
Kontaktgruppen sender en teknisk mission til landet for at gennemføre disse to mål. Gruppen skal mødes igen på ministerniveau senest i begyndelsen af marts for at gøre status over fremskridtene.
-
2019
31. januarEU opretter en international kontaktgruppe vedrørende Venezuela
EU's medlemslande vedtog at oprette en international kontaktgruppe med visse latinamerikanske lande. Kontaktgruppen skal forsøge at fremme en fælles forståelse for og en samordnet tilgang til situationen i Venezuela blandt internationale nøgleaktører.
-
2019
26. januarEU-erklæring om den seneste udvikling i Venezuela
EU udsendte en erklæring efter de omfattende folkelige demonstrationer i Venezuela, der blev mødt med vilkårlig vold fra myndighedernes side. EU fordømte på det kraftigste disse handlinger og udtrykker sin dybe medfølelse med de afdødes familier. Desuden gentog EU sin fulde støtte til nationalforsamlingen, som er Venezuelas demokratiske legitime organ.
-
2019
10. januarEU-erklæring om præsident Nicolás Maduros nye embedsperiode
EU udsendte en erklæring om Venezuelas præsident Nicolás Maduros nye embedsperiode. EU beklager dybt, at dets opfordring til "et nyt præsidentvalg i overensstemmelse med internationalt anerkendte demokratiske standarder og Venezuelas forfatningsmæssige orden" blev ignoreret, og at præsident Nicolás Maduro indleder en ny embedsperiode på grundlag af et ikkedemokratisk valg.
-
2018
6. novemberEU forlænger sanktioner med et år
Rådet besluttede at forlænge de målrettede restriktive foranstaltninger, der i øjeblikket er indført, indtil 14. november 2019.
-
2018
25. oktoberEU-erklæring om situationen i Venezuela
EU udsendte en erklæring om den tiltagende politiske, økonomiske og sociale krise i Venezuela. EU understregede, at den eneste mulige løsning på den nuværende krise er en fredelig og demokratisk politisk løsning. Det opfordrede den venezuelanske regering til at træffe konkrete foranstaltninger til at afbøde virkningerne af krisen.
-
2018
15. oktoberRådet (udenrigsanliggender) drøfter eventuel kontaktgruppe
EU-udenrigsministrene diskuterede situationen i Venezuela og dens indvirkning i regionen, herunder på migration. Da krisen kun kan løses gennem en politisk proces, blev EU-ministrene enige om at sondere muligheden for at nedsætte en kontaktgruppe, der under de rette betingelser kan bidrage til at fremme en sådan proces.
-
2018
25. juniEU føjer 11 embedsmænd til sanktionslisten
Rådet føjede 11 personer, der beklæder officielle poster, til sanktionslisten pga. krænkelser af menneskerettighederne og underminering af demokratiet og retsstatsprincippet i Venezuela. I alt er der i øjeblikket 18 personer på sanktionslisten. Beslutningen følger efter valget i Venezuela 20. maj 2018, som hverken var frit eller retfærdigt, og hvis resultat manglede enhver form for troværdighed.
-
2018
28. majRådets konklusioner opfordrer til nye restriktive foranstaltninger
Rådet vedtog konklusioner, der opfordrer til afholdelse af et nyt præsidentvalg i overensstemmelse med internationalt anerkendte demokratiske standarder og Venezuelas forfatningsmæssige orden. EU opfordrede også til yderligere målrettede og reversible restriktive foranstaltninger, der ikke skader den venezuelanske befolkning.
-
2018
23. majErklæring fra G7-lederne om Venezuela
G7-lederne vedtog en fælles erklæring, der forkaster den valgproces, som ledte frem til præsidentvalget i Venezuela 20. maj 2018.
-
2018
22. majEU-erklæring om præsident- og regionalvalget i Venezuela
EU udsendte en erklæring om præsident- og regionalvalget, der blev gennemført uden en national aftale om en valgtidsplan, og som ikke overholdt de internationale minimumsstandarder for en troværdig proces, idet de ikke respekterede politisk pluralisme, demokrati, gennemsigtighed eller retsstatsprincippet.
-
2017
13. novemberEU vedtager konklusioner og målrettede sanktioner
Rådet vedtog konklusioner om Venezuela og nåede til enighed om målrettede sanktioner for at fremme en troværdig og meningsfuld proces, der kan føre til en fredelig forhandlingsløsning. De restriktive foranstaltninger omfatter:
- en embargo på våben og udstyr til intern undertrykkelse
- et retsgrundlag for mulig målrettet listeopførelse af personer
-
2017
30. juliEU-erklæring om situationen i Venezuela
EU vedtog en erklæring om situationen i Venezuela forud for valget til den forfatningsgivende forsamling 30. juli 2017. EU opfordrede regeringen og oppositionen til at genåbne dialogkanalerne og genoptage seriøse politiske forhandlinger i hele landets interesse.
-
2017
15. majRådets konklusioner om Venezuela
EU opfordrede alle politiske aktører og institutioner i Venezuela til konstruktivt at arbejde hen imod en løsning på krisen i landet.
-
2016
18. juliKonklusioner om Venezuela
Rådet vedtog konklusioner, der indtrængende opfordrer Venezuela til at udvirke en politisk forsoning.
Seneste gennemgang: 15. december 2025