Venezuela
EU er bekymret over situationen i Venezuela og opfordrer til fuld respekt for menneskerettighederne. Det yder humanitær bistand for at hjælpe venezuelanere i nød og har vedtaget sanktioner for at tilskynde til demokratiske løsninger.
Krisen i Venezuela
Venezuela står over for en dyb økonomisk, social og politisk krise, der går hårdt ud over landets borgere. Offentlige tjenester som sundhedspleje, vand og sanitet samt uddannelse er brudt sammen, og der er mangel på basale varer.
Ifølge FN er 7,9 millioner mennesker i humanitær nød i Venezuela (dvs. 27,7 % af befolkningen). Næsten 56 % af befolkningen lever i ekstrem fattigdom.
Fødevaresikringssituationen i Venezuela er fortsat kritisk, idet 15 % af den samlede befolkning (ca. 4 millioner mennesker) har akut behov for fødevarebistand, og 40 % oplever moderat til alvorlig fødevareusikkerhed. Omkring 62 % af befolkningen har ikke regelmæssig adgang til vand.
Siden 2015 er næsten 7,9 millioner venezuelanere blevet fordrevet på verdensplan, og størstedelen (mere end 6,9 millioner mennesker) bor i latinamerikanske og caribiske lande. Venezuelanere udgør i øjeblikket den næststørste gruppe asylansøgere i EU efter afghanere.
Op til 30 % af børn i skolealderen går ikke i skole regelmæssigt, og 13 % er uden for uddannelsessystemet. 70 % af befolkningen har mistet adgangen til sundhedsydelser. Udbrud af sygdomme som malaria og denguefeber rammer ofte de mest sårbare befolkningsgrupper.
Den forringede økonomiske situation, hvor inflationsraten ifølge Den Internationale Valutafond nåede op på 270 % i 2025, forværrer den allerede katastrofale humanitære situation.
Desuden øges presset på de humanitære ressourcer som følge af eksponering for naturlige og menneskeskabte farer som oversvømmelser, jordskred, olieudslip og væbnet vold.
Den Europæiske Union har sammen med sine venezuelanske og internationale partnere altid støttet en fredelig, demokratisk, inkluderende og venezuelansk ledet løsning på krisen.
USA's intervention i Venezuela
Den højtstående repræsentant opfordrede alle aktører til ro og tilbageholdenhed for at undgå eskalering og sikre en fredelig løsning på krisen.
Den højtstående repræsentant mindede om, at principperne i folkeretten og FN-pagten under alle omstændigheder skal overholdes. Medlemmerne af De Forenede Nationers Sikkerhedsråd har et særligt ansvar for at opretholde disse principper som en grundpille i den internationale sikkerhedsarkitektur.
EU har gentagne gange erklæret, at Nicolás Maduro mangler en demokratisk valgt præsidents legitimitet, og har slået til lyd for en venezuelansk ledet fredelig overgang til demokrati i landet i respekt for dets suverænitet. Det venezuelanske folks ret til at bestemme over sin fremtid skal respekteres.
EU deler prioriteten om at bekæmpe grænseoverskridende organiseret kriminalitet og narkotikahandel, som udgør en betydelig sikkerhedstrussel på verdensplan. Samtidig understregede den højtstående repræsentant, at disse udfordringer skal tackles gennem et vedvarende samarbejde under fuld overholdelse af folkeretten og principperne om territorial integritet og suverænitet.
EU er i tæt kontakt med USA samt regionale og internationale partnere for at støtte og lette dialogen med alle involverede parter, hvilket fører til en forhandlet, demokratisk, inkluderende og fredelig løsning på krisen under ledelse af venezuelanerne.
At respektere det venezuelanske folks vilje er fortsat den eneste måde, hvorpå Venezuela kan genoprette demokratiet og løse den nuværende krise.
På dette kritiske tidspunkt er det afgørende, at alle aktører fuldt ud respekterer menneskerettighederne og den humanitære folkeret. Alle politiske fanger, der i øjeblikket tilbageholdes i Venezuela, skal løslades betingelsesløst.
EU-medlemsstaternes konsulære myndigheder arbejder tæt sammen for at beskytte EU-borgernes sikkerhed, herunder for dem, der tilbageholdes ulovligt i Venezuela.
Præsidentvalget i 2024
Efter de menneskerettighedskrænkelser, der fulgte efter præsidentvalget 28. juli 2024 i Venezuela, er EU fortsat yderst bekymret.
På de efterfølgende møder i Det Europæiske Råd i oktober og december 2024 opfordrede EU's ledere de venezuelanske myndigheder til at:
- respektere det venezuelanske folks demokratiske vilje
- sætte en stopper for vold mod og undertrykkelse og chikane af oppositionen og civilsamfundet
- løslade de politiske fanger
- bringe de grundløse anklager mod EU-lande til ophør og give fuld konsulær adgang til europæiske borgere, der tilbageholdes i Venezuela
- leve op til Venezuelas forpligtelser i henhold til folkeretten
De understregede endvidere, at kun fuldstændige og uafhængigt kontrollerbare resultater vil blive accepteret og anerkendt. EU vil mobilisere alle sine redskaber for at støtte demokratiet og en fredelig og inkluderende overgang i Venezuela.
Det Europæiske Råds konklusioner:
- Det Europæiske Råds konklusioner, 19. december 2024
- Det Europæiske Råds konklusioner, 17. oktober 2024
Erklæringer på EU's vegne:
- Venezuela: erklæring fra den højtstående repræsentant på Den Europæiske Unions vegne (pressemeddelelse, 10. januar 2025)
- Venezuela: erklæring fra den højtstående repræsentant på EU's vegne om den seneste udvikling efter valget (24. august 2024)
- Venezuela: erklæring fra den højtstående repræsentant på EU's vegne om udviklingen efter valget (4. august 2024)
Humanitær bistand til venezuelanere
Siden 2016 har EU tildelt 572 mio. € til humanitær nødhjælp til Venezuela. I 2026 blev der udbetalt 52 mio. € for at dække venezuelanernes mest presserende behov.
Finansieringen hjælper med at bistå venezuelanere i nød i landet samt venezuelanere, som nabolande huser. EU's humanitære bistand ydes gennem FN-agenturer, internationale ikkestatslige organisationer (NGO'er) og Røde Kors-bevægelsen.
Bistanden er især beregnet til sårbare grupper som børn, unge, gravide kvinder, ammende mødre, ældre og oprindelige folk.
Finansieringen i landet fokuserer på ydelse af sundhedspleje, beskyttelsesbistand, vand, sanitet og hygiejne, uddannelse i nødsituationer og ernærings- og fødevarestøtte samt støtte til katastrofeberedskabs- og kriseindsatskapabiliteter.
Bistanden til flygtninge og internt fordrevne fokuserer på akut lægehjælp, fødevarebistand, juridisk information og støtte, beskyttelsesinitiativer (særlig mod kønsbestemt vold og menneskehandel), uddannelse i nødsituationer og husly.
Jordskælv 24. juni 2026
Efter de ødelæggende jordskælv, der ramte Venezuela 24. juni, har EU udsendt redningshold og anden nødhjælp til Venezuela gennem EU-civilbeskyttelsesmekanismen.
EU's satellittjeneste Copernicus er desuden aktiveret i nødkortlægningstilstand for gratis at levere rettidige og nøjagtige satellitbilleder og andre geospatiale data.
EU er rede til at yde yderligere bistand, i takt med at behovene udvikler sig på stedet.
Sanktioner vedrørende Venezuela
Rådet indførte sanktioner på baggrund af situationen i Venezuela 13. november 2017. De omfatter:
- en embargo på våben og udstyr, der anvendes til intern undertrykkelse
- et rejseforbud for personer og indefrysning af aktiver for personer og enheder, der er ansvarlige for krænkelser af menneskerettigheder og for at underminere demokratiet og retsstatsprincippet i Venezuela
Disse sanktioner har til formål at tilskynde til fælles demokratiske løsninger, der skal skabe politisk stabilitet i landet og imødekomme venezuelanernes presserende behov. De er udformet således, at de ikke skader den venezuelanske befolkning. Ophævelse af disse sanktioner vil afhænge af håndgribelige fremskridt med hensyn til menneskerettighederne og retsstatsprincippet i Venezuela samt af meningsfulde skridt hen imod en ægte dialog og en demokratisk overgang.
Sanktionerne gælder på nuværende tidspunkt for 69 personer og blev senest forlænget indtil 10. januar 2027.
Se også
Kriserespons
Humanitær bistand
Hvorfor EU vedtager sanktioner
Seneste gennemgang: 29. juni 2026