- Rådet for Den Europæiske Union
- Pressemeddelelse
- 18. oktober 2017 14.55
Erklæring fra den højtstående repræsentant på EU's vegne om visse tredjelandes tilslutning til de restriktive foranstaltninger over for ISIL (Da'esh) og al-Qaeda og dem, der er knyttet til dem
14. september 2017 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2017/1560[1].
Ved Rådets afgørelse forlænges de nuværende restriktive foranstaltninger, der blev indført ved Rådets afgørelse (FUSP) 2016/1693, til 31. oktober 2018.
Kandidatlandene den tidligere jugoslaviske republik Makedonien*, Montenegro*, Serbien* og Albanien*, Bosnien-Hercegovina, der er omfattet af stabiliserings- og associeringsprocessen og er potentielt kandidatland, og EFTA-landene Island og Liechtenstein, der er medlemmer af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, samt Ukraine, Republikken Moldova, Armenien og Georgien tilslutter sig denne rådsafgørelse.
De vil sikre, at deres nationale politikker er i overensstemmelse med disse rådsafgørelser.
Den Europæiske Union noterer sig dette tilsagn og udtrykker sin tilfredshed hermed.
[1] Offentliggjort 15.9.2017 i Den Europæiske Unions Tidende L 237, s. 71.
* Den tidligere jugoslaviske republik Makedonien, Montenegro, Serbien og Albanien deltager fortsat i stabiliserings- og associeringsprocessen.
Pressekontakter
-
Maja Kocijančič EU-Udenrigstjenestens talsmand
- +32 2 298 65 70
- +32 498 98 44 25
Hvis du ikke er journalist, bedes du sende din forespørgsel til informationsafdelingen.
Seneste gennemgang: 14. januar 2024