"Vi anvender cookies for at sikre, at du får en bedre browseroplevelse. Nødvendige cookies er nødvendige, fordi de understøtter væsentlige funktioner på Rådets websted. Valgfrie cookies hjælper os med at udarbejde anonyme og aggregerede statistiske rapporter, så vi bedre kan imødekomme dine behov.
Medlemsstaterne i euroområdet anbefaler, at Kroatien bliver det 20. medlem af euroområdet
Eurogruppen godkendte i dag en henstilling til Rådet fra euroområdets medlemsstater. Ministrene var enige med Europa-Kommissionens og Den Europæiske Centralbanks positive vurdering af Kroatiens opfyldelse af konvergenskriterierne. I henstillingen foreslås det, at Kroatien indfører euroen 1. januar 2023. Det er første skridt i en proces, hvor EU-Rådet vedtager retsakter, der vil gøre det muligt for Kroatien at blive medlem af euroområdet og drage fordel af at anvende vores fælles valuta, euroen, fra næste år.
Det glæder mig at kunne meddele, at Eurogruppen i dag besluttede, at Kroatien opfylder alle de nødvendige betingelser for at indføre euroen. Det er et afgørende skridt på Kroatiens vej mod at blive det 20. medlem af euroområdet og et stærkt signal om europæisk integration. Jeg vil især hylde den kroatiske regering for dens engagement og store indsats for at opnå dette resultat i de seneste år under særligt vanskelige forhold.
Paschal Donohoe, formand for Eurogruppen
Næste skridt
Henstillingen forventes vedtaget af Økofinrådet (med kvalificeret flertal blandt euroområdets medlemsstater) på samlingen 17. juni 2022. Rådet ventes også at godkende en skrivelse fra formanden for Økofinrådet til Det Europæiske Råd. Det Europæiske Råd vil drøfte spørgsmålet på mødet 23.-24. juni.
Processen afsluttes med, at Rådet (efter høring af Europa-Parlamentet og Den Europæiske Centralbank) skal vedtage tre retsakter, der er nødvendige for, at Kroatien kan indføre euroen 1. januar 2023. Disse retsakter forventes at blive vedtaget i juli.
Denne ressource er i øjeblikket kun tilgængelig på følgende sprog: