- Rådet for Den Europæiske Union
- Pressemeddelelse
- 29. april 2024 11.55
Rådet giver endeligt grønt lys for forlængelsen af en foranstaltning til beskyttelse børn mod seksuelt misbrug
Rådet vedtog i dag en forordning om forlængelse af en midlertidig foranstaltning til bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn online. Den midlertidige foranstaltning bliver forlænget frem til 3. april 2026.
Hovedelementer
Forordningen, som blev vedtaget i dag, opretholder en fravigelse af databeskyttelsesreglerne i den elektroniske kommunikationssektor, som gør det muligt for udbydere af såkaldte nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester (f.eks. meddelelsestjenester) at anvende specifikke teknologier til behandling af personoplysninger og andre data for at opspore seksuelt misbrug af børn online på deres tjenester, indberette og fjerne dem.
Forlængelsen fastsætter også, at udbydere for at opnå omfattende rapportering og sammenlignelige statistikker bør gøre oplysninger om de indberetninger om seksuelt misbrug af børn online, som de indsender til myndighederne og Kommissionen, tilgængelige i et struktureret format.
Næste skridt
Forordningen træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i EU-Tidende. Den finder direkte anvendelse i alle medlemsstater.
Baggrund
Fravigelsen, der første gang blev vedtaget i 2021 og nu forlænget til 3. april 2026, skal lukke hullet, indtil en ny EU-lovgivning, som i øjeblikket er under behandling i Rådet og Europa-Parlamentet, skaber en langsigtet retlig ramme for opsporing af seksuelt misbrug af børn online.
Pressekontakter
-
Laura Bérard Press officer
- +32 471 33 09 49
- +32 2 281 57 95
Hvis du ikke er journalist, bedes du sende din forespørgsel til informationsafdelingen.
Seneste gennemgang: 4. februar 2025