Rådet (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik)
Rådet (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik) (EPSCO) arbejder for at forbedre leve- og arbejdsvilkårene og sikre et højt sundhedsbeskyttelsesniveau i EU.
Rådet (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik) vedtager lovgivning og politiske retningslinjer, der har til formål at forbedre velfærden, arbejdsvilkårene, den sociale inklusion, ligestillingen mellem kønnene og folkesundheden i EU.
Det godkender også de beskæftigelsesmæssige og sociale aspekter af det europæiske semester.
Arbejdsområder for Rådet (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik)
Rådet fremmer ligestilling mellem kønnene, ikkeforskelsbehandling og lige muligheder i hele EU og sikrer retfærdig behandling af alle europæere.
Rådet udarbejder politikker, der støtter arbejdstagernes rettigheder, herunder rimelig løn, sikre arbejdsvilkår og beskyttelse mod udnyttelse.
Rådet udformer socialpolitikker, der har til formål at mindske fattigdom, forbedre social inklusion og forbedre den sociale beskyttelse for sårbare grupper.
Rådet forbedrer folkesundheden ved at fastsætte standarder for adgangen til sundhedspleje, sygdomsforebyggelse og tilgængelighed af lægemidler i hele EU.
Sådan arbejder Rådet (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik)
Rådet (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik) (EPSCO) mødes i tre forskellige sammensætninger afhængigt af dagsordenen.
Beskæftigelse
EPSCO-Rådet (beskæftigelse) samler beskæftigelsesministrene. De fokuserer på arbejdsmarkedspolitikker, jobskabelse, nedbringelse af arbejdsløsheden og forbedring af arbejdsvilkårene i hele EU.
Socialpolitik
EPSCO-Rådet (socialpolitik) består af social- og ligestillingsministre. De mødes for at koordinere velfærdspolitikkerne med fokus på at mindske fattigdom, fremme social inklusion og sikre lige adgang til social beskyttelse for sårbare grupper.
Sundhed
EPSCO-Rådet (sundhed) består af sundhedsministrene. De fokuserer på folkesundhed, sygdomsforebyggelse, kriseberedskab og sikring af adgang til sundhedspleje af høj kvalitet for alle EU-borgere.
Der er normalt mindst fire samlinger i Rådet (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik) om året. To samlinger er som regel forbeholdt beskæftigelses- og socialpolitik. De relevante europakommissærer deltager også i samlingerne.
EPSCO-Rådets arbejde forberedes af Coreper I og en række specialiserede arbejdsgrupper med fokus på områder som beskæftigelse, sociale anliggender, arbejdsmarkedsforhold og folkesundhed.
Arbejdsprogram under Cyperns formandskab
Cyperns formandskab fokuserer på at styrke Europas sociale model ved at fremme den europæiske søjle for sociale rettigheder, fremme færdighedsunionen og øge EU's sundhedssystemers modstandsdygtighed.
Cypern prioriterer alle EU-borgeres trivsel og værdighed med særligt fokus på børn og sigter mod at forbedre den sociale retfærdighed, lige muligheder og adgangen til basale varer og tjenesteydelser som betalbare boliger, sundhedspleje og kvalitetsjob med anstændige arbejdsvilkår.
Cyperns formandskab fremmer tiltag, der forbedrer EU-borgernes hverdag ved at styrke adgangen til og tilgængeligheden af lægemidler, understøtte innovation og øge sundhedssystemernes modstandsdygtighed og integration i hele EU.
Samlinger i Rådet (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik)
Pressekontakter
-
Emma O'Driscoll Press officer
Employment, Social Policy, Health and Consumer Affairs; Education, Youth, Culture and Sport
- +32 475 88 48 33
- +32 2 281 48 10
- @eo_press
Hvis du ikke er journalist, bedes du sende din forespørgsel til informationsafdelingen.
Alle rådssammensætninger
-
Rådet (almindelige anliggender)
-
Rådet (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik)
-
Rådet (konkurrenceevne)
-
Rådet (landbrug og fiskeri)
-
Rådet (miljø)
-
Rådet (retlige og indre anliggender)
-
Rådet (transport, telekommunikation og energi)
-
Rådet (uddannelse, ungdom, kultur og sport)
-
Rådet (udenrigsanliggender)
-
Rådet for Økonomi og Finans
Seneste gennemgang: 8. maj 2026