Skip to content
  • Rådet for Beskæftigelse, Socialpolitik, Sundhed og Forbrugerpolitik

Rådet (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik (socialpolitik)), 29. juni 2026

Vigtigste resultater

Cybervold mod piger

Rådet godkendte konklusioner om forebyggelse og bekæmpelse af cybervold mod piger. På grundlag af en rapport fra Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder (EIGE) opfordres der i konklusionerne til forskellige tiltag, bl.a.:

  • bedre støtte til ofre, forældre og undervisere
  • forebyggende foranstaltninger såsom effektiv indholdsmoderation fra økonomiske aktørers side (f.eks. platforme og sociale medier)
  • flere ressourcer og mere teknisk ekspertise til retshåndhævende myndigheder og ikkestatslige organisationer
<p>Clea Papaellina, Republikken Cyperns viceminister for social velfærd</p>

Dagens konklusioner markerer en afgørende milepæl i beskyttelsen af piger og unge kvinder online. At beskytte mindreårige mod digital vold har været en horisontal prioritet for Cyperns formandskab. Vi anerkender, at cybervold mod piger er reel, udbredt og i hastig udvikling, og at beskyttelse af piger og unge kvinder i den digitale tidsalder er et fælles europæisk ansvar. Det betyder, at skoler og forældre skal have den bevidsthed og de værktøjer, de har brug for til at beskytte unge, samtidig med at det sikres, at retshåndhævelsen er mere effektiv, så vold online får reelle konsekvenser.

<p>Clea Papaellina, Republikken Cyperns viceminister for social velfærd</p>

Clea Papaellina, Republikken Cyperns viceminister for social velfærd

Konklusionerne blev udarbejdet i forbindelse med gennemgangen af gennemførelsen af Beijinghandlingsprogrammet, som er FN's dagsorden for ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders indflydelse og status.

Boliger og demografi

Ministrene godkendte konklusioner om boliger med fokus på demografiske ændringer og udformning af fremtidige politikker.

<p>Constantinos Ioannou, Republikken Cyperns indenrigsminister</p>

Boligbehovene i hele Europa ændrer sig som følge af aldrende befolkninger, mindre husholdninger og urbanisering. Dette skift skaber en voksende udfordring for mange europæere, især unge, familier og arbejdstagere i kritiske funktioner. Cyperns formandskab satte fra begyndelsen et klart politisk mål: Boligområdet skal have en central plads på den europæiske sociale og politiske dagsorden. Boliger handler jo i sidste ende om mennesker. Disse konklusioner udstikker en fælles kurs for indsatsen og opfordrer til, at der gøres en større indsats for at forbedre adgangen til økonomisk overkommelige og passende boliger for alle og for at sikre, at boligsystemerne i højere grad tilpasses demografiske forandringer og folks hverdag.

<p>Constantinos Ioannou, Republikken Cyperns indenrigsminister</p>

Constantinos Ioannou, Republikken Cyperns indenrigsminister

I konklusionerne opfordres de politiske beslutningstagere på nationalt plan til at tage hensyn til samspillet mellem den demografiske udvikling og boligbehovene samt behovene hos dem, der kæmper for at få adgang til økonomisk overkommelige boliger.

Kommissionen opfordres til fortsat at støtte medlemsstaternes indsats, herunder på regionalt og lokalt plan.

Fremme af fair arbejdskraftmobilitet

Efter den vellykkede afslutning af forhandlingerne om revision af EU's forordninger om koordinering af de sociale sikringsordninger udvekslede ministrene synspunkter om yderligere potentielle ændringer af lovgivningen på dette område. De fokuserede navnlig på at styrke samarbejdet og dataudvekslingen mellem medlemsstaterne.

Resultaterne af dagens drøftelser forventes at indgå i Kommissionens arbejde med et nyt forslag, som skal tage fat på disse spørgsmål, sammen med nye tendenser såsom grænseoverskridende telearbejde.

EU-strategi for bekæmpelse af fattigdom

Ministrene drøftede den nyligt offentliggjorte sociale pakke med fokus på at nå målene i EU-strategien for bekæmpelse af fattigdom.

De udvekslede navnlig synspunkter om, hvordan de foranstaltninger, der foreslås i strategien, bedst kan gennemføres for at fremskynde fremskridtene hen imod opfyldelse af målet om fattigdomsreduktion.

De udvekslede også oplysninger om de tilgange, der allerede anvendes på nationalt plan for at tilskynde til udnyttelse af sociale ydelser og tjenester.

Boligsikkerhed for alle

Rådet udvekslede synspunkter om boligsikkerhed med fokus på at imødekomme behovene hos studerende og mellemindkomsthusstande.

Ministrene udvekslede eksempler på lovgivningsmæssige og administrative foranstaltninger, der har vist sig at være effektive med hensyn til at tackle de former for udfordringer med hensyn til økonomisk overkommelige boliger, som disse grupper står over for, med fokus på områder, hvor der er boligmangel.

De undersøgte også, hvordan der bedre kan mobiliseres offentlige og private investeringer for at udvide mulighederne for økonomisk overkommelige boliger for studerende og mellemindkomsthusholdninger, samtidig med at der også sikres boligsikkerhed, social inklusion og økonomisk overkommelighed på lang sigt.

Det europæiske semester

Efter Kommissionens forelæggelse af forårspakken for det europæiske semester godkendte Rådet udtalelser fra Beskæftigelsesudvalget (EMCO) og Udvalget for Social Beskyttelse (SPC) om de landespecifikke henstillinger for 2026 og gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger for 2025. Det godkendte også de beskæftigelsesmæssige og sociale aspekter af de landespecifikke henstillinger for 2025.

Kønsrelaterede aspekter af jobkvalitet

Formanden for EMCO fremlagde nøglebudskaber om kønsrelaterede aspekter af jobkvalitet. Budskaberne er resultatet af et trepartsmøde arrangeret af EMCO's Gruppe for Politikanalyse (PAG), der fandt sted 24.-25. marts 2026 med repræsentanter for arbejdsmarkedets parter på EU-plan og nationalt plan, medlemsstaterne og Kommissionen.

Andet

Under "Eventuelt" udvekslede formandskabet oplysninger om status for de aktuelle lovgivningsområder, navnlig koordinering af de sociale sikringsordninger, sjette revision af direktivet om kræftfremkaldende stoffer, mutagener og reproduktionstoksiske stoffer på arbejdspladsen, praktikdirektivet og direktivet om ligebehandling. Ministrene blev også orienteret om arrangementer, der fandt sted under Cyperns formandskab, og det kommende irske formandskab delte sine prioriteter inden for beskæftigelse og socialpolitik.

Uformel frokostdebat

Under frokosten havde ministrene en uformel drøftelse om beskyttelse af arbejdstagerne mod klimaændringer og eksponering for ekstreme temperaturer.

A-punkter

Under A-punkter noterede Rådet sig en situationsrapport om forordningen om EU-civilbeskyttelsesmekanismen og EU-støtte til kriseberedskab og -indsats på sundhedsområdet.

Mødedokumenter

Forberedende dokumenter

Pressemeddelelser

Presseinformation

Pressekontakter

Hvis du ikke er journalist, bedes du sende din forespørgsel til informationsafdelingen.

Akkreditering og pressearrangementer

Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.

Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.

Hold dig opdateret

Øvrige samlinger: Rådet for Beskæftigelse, Socialpolitik, Sundhed og Forbrugerpolitik

Se flere møder

Seneste gennemgang: 15. juli 2026