20 år efter 11. september: resultater og udfordringer i EU's terrorbekæmpelsesindsats

Livedebat om terrorbekæmpelse

Terrorisme er en trussel mod vores samfunds demokratiske værdier og de europæiske borgeres rettigheder og frihedsrettigheder. Terrorbekæmpelse er en topprioritet for EU og dets medlemsstater og internationale partnere.

Terrorbekæmpelse er et meget vigtigt emne for EU-borgerne, som ifølge den seneste Eurobarometer-undersøgelse ønsker, at EU gør mere på dette område.

2021 markerer 20-året for terrorangrebene i New York 11. september 2001. Det er også året, hvor Gilles de Kerchove går på pension efter 14 år som EU-antiterrorkoordinator.

Rådet er 8. juli vært for en live onlinedebat for at

• gøre status over resultaterne af EU's terrorbekæmpelsesarbejde
• drøfte de resterende udfordringer

Debatten streames på Rådets websted og på Twitter.

• Watch the recording of the live show

Diskussionsemner

Debatten, der starter kl. 17.00 og slutter 18.30, vil have fokus på tre emner:

• 20 år efter 11. september
• udviklingen i truslen og midlerne
• den eksterne dimension

Under debatten vil Gilles de Kerchove og andre fremtrædende talere fra EU-institutioner, medlemsstater, EU-agenturer, tænketanke, internationale organisationer og partnerlande besvare spørgsmål fra offentligheden og brugere af sociale medier.

Talerne taler på engelsk og fransk. Der vil være tolkning til engelsk, fransk og tysk.

• Biografier for talerne
• Program for arrangementet

1. 20 år efter 11. september, 6 år efter Charlie Hebdo, 5 år efter angrebene i Bruxelles – hvad har vi lært?

EU har øget sin terrorbekæmpelsesindsats markant siden 11. september og endnu mere siden angrebene i Paris og Bruxelles i 2015 og 2016. Daesh opererer på tværs af grænserne, og Schengen er et område uden kontrol ved de indre grænser, og der er derfor behov for en fælles indsats og moderne samarbejdsværktøjer.

I denne del af debatten vil talerne se på EU's terrorbekæmpelsesindsats ud fra politikernes, førende terroranklageres, EU-institutionernes og Europols perspektiv. De skal drøfte

• hvad der fungerede, og hvad der ikke gjorde
• merværdien af EU-samarbejdet
• støtten fra EU-agenturer såsom Europol og Eurojust til terrorbekæmpelsesefterforskning og -retsforfølgning
• informationsudveksling og analyse
• konkrete succeshistorier
• hårde indgreb mod finansiering af terrorisme, skydevåben og kommunikationsnetværk
• grænsesikkerhed
• forebyggelse af radikalisering og "bløde" politikker såsom uddannelse, ungdom, kultur og sport

• EU's reaktion på terrortruslen (baggrundsinformation)

2. Udviklingen i truslen og midlerne

Foregribelse af nye trusler er afgørende for forebyggelsen af fremtidige angreb i Europa og beskyttelsen af de europæiske borgere. Det blev understreget i EU's dagsorden for terrorbekæmpelse, som Europa-Kommissionen fremlagde i december 2020.

I denne del af debatten, som har deltagelse af fremtrædende talere fra EU-institutionerne, medlemsstaterne, den private sektor og den akademiske verden, vil der blive set på nye trusler og på, hvordan EU kan mindske konsekvenserne af dem. Digitaliseringen af sikkerhed og disruptive teknologier indgår også i debatten. Deltagerne vil især fokusere på

• terrorisme i covid-19-tider
• højreekstremistisk og jihadistisk terrorisme
• radikalisering på internettet
• ideologiens rolle
• det mørke net
• desinformation, hadefuld tale, forstærkning af algoritmer
• nye teknologier, herunder 3D-printning, droner og kunstig intelligens
• udfordringer for de retshåndhævende myndigheders adgang til onlineinformation (kryptering, datalagring)
• databeskyttelse og privatlivets fred

• Dagsorden for bekæmpelse af terrorisme (Europa-Kommissionen)

3. Den eksterne dimension

Terrortruslen i hele verden er fortsat høj. Siden 2015 har EU fremmet udviklingen af terrorbekæmpelsespartnerskaber betydeligt, navnlig i nabolandene (på Vestbalkan, i Nordafrika og i Mellemøsten), men også i Sahelregionen.

Et højniveaupanel med repræsentanter for EU-institutionerne, FN, internationalt diplomati, USA og andre partnere skal drøfte de resterende udfordringer, og hvordan vi kan øge vores samfunds modstandsdygtighed over for nye voldelige ideologier.

Denne del af debatten vil især have fokus på

• Daeshs eftermæle i Syrien og Irak, koalitionen mod Daesh
• tilbagetrækning af amerikanske tropper fra Afghanistan
• terrorgrupper i Afrika
• internationalt samarbejde
• samarbejde med partnere på stedet
• EU's terrorbekæmpelsespartnerskaber med nabolandene på Vestbalkan og omkring Middelhavet
• udbredelse af islamistisk ekstremistisk ideologi
• virkningen af udenrigspolitiske valg
• skabelse af muligheder for unge

• Terrorbekæmpelse (Tjenesten for EU's Optræden Udadtil)

EU's antiterrorkoordinator

Gilles de Kerchove blev 19. september 2007 udnævnt til EU-antiterrorkoordinator af EU's daværende højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Javier Solana.

Antiterrorkoordinatoren er ansvarlig for at

• koordinere Rådets arbejde med terrorbekæmpelse
• forelægge politikhenstillinger og foreslå prioriterede indsatsområder til Rådet
• overvåge gennemførelsen af EU's terrorbekæmpelsesstrategi
• bevare overblikket over alle EU's instrumenter, aflægge rapport til Rådet og følge op på Rådets afgørelser
• koordinere med Rådets relevante forberedende organer, Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten
• sikre, at EU spiller en aktiv rolle i terrorbekæmpelsen
• forbedre kommunikationen mellem EU og tredjelande

• Antiterrorkoordinator (baggrundsinformation)
• Gilles de Kerchoves CV
• Audiovisuelt materiale vedrørende Gilles de Kerchove
• Pressekontakter