- Rådet for Landbrug og Fiskeri
Rådet for Landbrug og Fiskeri, 12.-13.12.2016, 12.-13. december 2016
Vigtigste resultater
Landbrug 12. december
Styrkelse af landbrugernes stilling i fødevareforsyningskæden og bekæmpelse af illoyal handelspraksis
"Fairness er spillets nye regler. Indsatsen mod illoyal handelspraksis er gået ind i en ny fase. Vi har i dag skærpet indsatsen mod illoyal handelspraksis. Den enstemmige støtte fra Rådet betyder, at handelspraksis vil blive undersøgt nøje på europæisk plan. Det slovakiske formandskab har fuldt ud opfyldt sin målsætning om at sikre de europæiske landbrugere et gennemsigtigt og retfærdigt forretningsmiljø."
Gabriela Matečná, Slovakiets minister for landbrug og landdistriktsudvikling og formand for Rådet
Rådet vedtog konklusioner om styrkelse af landbrugernes stilling i fødevareforsyningskæden og bekæmpelse af illoyal handelspraksis.
Rådet anerkender betydningen af en velfungerende fødevareforsyningskæde og udtrykker bekymring over landbrugernes sårbarhed i den forbindelse på trods af de mange bestræbelser på at forbedre deres situation. Konklusionerne indeholder forslag til løsninger, som Kommissionen og EU-landene kan iværksætte for bl.a. at sikre, at risici fordeles mere ligeligt i forsyningskæden, at indgåelse af kontrakter styrkes, og at markedsgennemsigtighed og risikostyring forbedres.
Konklusionerne opfordrer også Kommissionen til at foretage en konsekvensanalyse med henblik på at foreslå EU-lovgivningeller andre ikkelovgivningsmæssige tiltag til bekæmpelse af illoyal handelspraksis. Ethvert initiativ bør respektere nærhedsprincippet og beskytte velfungerende nationale systemer.
Landbrug og klimaændringer
Ministrene udvekslede synspunkter om landbrugsaspekterne af Kommissionens forslag til en forordning om indsatsfordeling (ESR) og en forordning om arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug (LULUCF-forordningen).
EU-landene udtrykte generelt tilfredshed med Kommissionens forslag og fremhævede det bidrag, som landbruget kan yde til at modvirke klimaændringerne. De understregede også, hvor vigtigt det er at sikre sammenhængen mellem målene for bekæmpelse af klimaændringer og sikring af fødevaresikkerheden.
Nogle ministres indlæg fokuserede på den rolle, som bæredygtig skovforvaltning spiller.
Andre punkter på dagsordenen
Ministrene blev orienteret om status i forhandlingerne om den foreslåede forordning om økologisk produktion og om:
- plantesortsrettigheder
- gennemførelsen af en ny forordning om beskyttelsesforanstaltninger mod planteskadegørere
- resultatet af det indledende møde i EU-platformen for spild og tab af fødevarer
Fiskeri 13. december
Fangstbegrænsninger for 2017 i Atlanterhavet og Nordsøen
"Bæredygtighed har været drivkraften i dagens aftale: bæredygtighed i vores fiskebestande, men også i vores fiskerisektor. Vi har haft held til at forene forskellige holdninger til gavn for alle involverede parter og udarbejdet et grundlag for at opnå maksimalt bæredygtigt udbytte."
Gabriela Matečná, Slovakiets minister for landbrug og landdistriktsudvikling og formand for Rådet
Rådet nåede til politisk enighed om en forordning om fangstbegrænsninger for 2017 for de vigtigste kommercielle fiskebestande i Atlanterhavet, Nordsøen og for internationalt fiskeri, som EU-fartøjer deltager i.
Takket være Rådets afgørelse vil antallet af fiskebestande, der forvaltes på MSY-niveau, næste år stige til 44, og den positive tendens vedrørende bestande inden for sikre biologiske grænser vil blive styrket. Aftalen behandler også spørgsmålet om "choke species" i forbindelse med blandet fiskeri ved at indføre elementer af fleksibilitet.
Aftalen finder anvendelse fra 1. januar 2017.
Mødedokumenter
Pressemeddelelser
Presseinformation
Pressekontakter
-
Miruna Georgescu Press officer
- +32 471 33 53 34
- +32 2 281 47 70
Hvis du ikke er journalist, bedes du sende din forespørgsel til informationsafdelingen.
Akkreditering og pressearrangementer
Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.
Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.
Hold dig opdateret
- Tilmeld dig vores e-mailnotifikationer og modtag opdateringer om dette og lignende møder.
- Følg @EUCouncilPress og få de seneste presseopdateringer.
- Hashtag på X: #AGRIFISH
Øvrige samlinger: Rådet for Landbrug og Fiskeri
Se flere møderSeneste gennemgang: 13. januar 2025