Skip to content
  • Rådet for Landbrug og Fiskeri

Rådet for Landbrug og Fiskeri, 6.3.2017, 6. marts 2017

Vigtigste resultater

Den fælles landbrugspolitiks fremtid

Rådet udvekslede synspunkter om den fremtidige reform af den fælles fiskeripolitik.

Ministrene udvekslede især idéer om, hvordan prioriteterne i den fremtidige fælles landbrugspolitik, der er nævnt i formandskabets oplæg, kan nås, og om, hvorvidt der bør udarbejdes en omfordeling af direkte støtte og udvikling af landdistrikterne.

Forenkling blev overordnet set fremhævet som en generel prioritet for fremtidige politikker med henblik på at frigøre det fulde økonomiske potentiale i EU's landbrugs- og landdistrikter. Andre emner angivet som prioriteter var: opbygning af modstandskraft som svar på miljømæssige udfordringer, investering i landdistrikternes bæredygtighed og levedygtighed, sikring af generationsfornyelsen, fastholdelse af en markedsorientering og styrkelse af landbrugernes stilling i fødevarekæden.

Nogle delegationer gik ind for i fremtiden at lægge større vægt på udvikling af landdistrikterne for at investere i landdistrikternes bæredygtighed og levedygtighed, mens andre advarede mod en reduktion af den direkte støtte til landbrugerne.

Der ligger store udfordringer forude for EU's landbrugssektor. Som politikere vi har nu mulighed for at opstille en vision for fremtiden. Vi bør hele tiden forbedre vores politikker, så EU's landbrug og landdistrikter fortsat kan trives og skabe vækst, beskæftigelse og velfærd.

Roderick Galdes, Maltas statssekretær for landbrug og formand for Rådet

 

Flerårig plan for demersale arter i Adriaterhavet

Kommissionen forelagde Rådet sit forslag om en flerårig plan for fiskeriet efter små pelagiske bestande i Adriaterhavet, den første flerårige plan for Middelhavet.

Den har til formål at genoprette bestande af bl.a. sardin, ansjos, makrel og hestemakrel og medvirke til bæredygtig udnyttelse heraf og samtidig sikre en enklere og mere sammenhængende forvaltningsramme.

Medlemsstaterne var generelt tilfredse med drøftelserne, men fremhævede visse betænkeligheder ved planens mulige socioøkonomiske indvirkning på småfiskeri og eventuelle praktiske spørgsmål i forbindelse med det komplekse fiskeri i Middelhavet. De opfordrede også til forholdsmæssige foranstaltninger og kontroller, der ikke lægger hindringer i vejen for fiskeriet i området.

Andre punkter på dagsordenen

Ministrene blev orienteret om oprettelsen af EU-platformen for dyrevelfærd, status over konsekvenserne af lumpy skin disease, spørgsmålet om to forskellige kvaliteter af fødevarer, urimelig handelspraksis i fødevareforsyningskæden, det europæiske solidaritetskorps' funktion, den vanskelige markedssituation i den polske frugtsektor og frivillig koblet støtte.

Rådet blev også orienteret om flere nylige og kommende begivenheder, som f.eks. G20-landbrugsministrenes konference (Berlin, jan. 2017), forummet om EU's rissektor (Milano, feb. 2017) og konferencen "Our Ocean" (Malta, okt. 2017).

Mødedokumenter

Pressemeddelelser

Presseinformation

Pressekontakter

Hvis du ikke er journalist, bedes du sende din forespørgsel til informationsafdelingen.

Akkreditering og pressearrangementer

Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.

Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.

Hold dig opdateret

Øvrige samlinger: Rådet for Landbrug og Fiskeri

Se flere møder

Seneste gennemgang: 13. januar 2025