Skip to content
  • Rådet for Økonomi og Finans

Rådet for Økonomi og Finans, 12.7.2016, 12. juli 2016

Vigtigste resultater

Portugal og Spanien

Rådet konstaterede, at Portugal og Spanien ikke havde truffet effektive foranstaltninger som reaktion på dets henstillinger om foranstaltninger til at rette op på deres uforholdsmæssigt store underskud.

Det bekræftede, at de ikke vil have nedbragt deres underskud til under 3 % af BNP, som er EU's referenceværdi for offentlige underskud, inden den anbefalede frist. Og det fandt, at de to landes finanspolitiske indsats var meget langt fra, hvad der var blevet anbefalet.

Rådets afgørelse vil udløse sanktioner i overensstemmelse med artikel 126, stk. 8, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Kommissionen har 20 dage til at fremkomme med sin henstilling, og Rådet har 10 dage til at godkende bøderne.

"Jeg er sikker på, at vi vil få et intelligent resultat til sidst", sagde Peter Kažimír, Slovakiets finansminister og formand for Rådet.

Gennemsigtighed i beskatningen, bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme

Rådet vedtog nye regler om tackling af metoder til selskabers skatteundgåelse på baggrund af den enighed, der blev opnået 21. juni 2016.

Direktivet bygger på OECD's henstillinger fra 2015 med hensyn til udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud. Det imødegår situationer, hvor koncerner udnytter forskellene mellem de nationale skattesystemer for at nedbringe deres skattetilsvar.

Rådet drøftede muligheden for yderligere foranstaltninger til at øge gennemsigtigheden på skatteområdet og forebyggelse af misbrug på skatteområdet på grundlag af en meddelelse fra Kommissionen.

"Formandskabet planlægger at gøre fremskridt i bekæmpelsen af skatteunddragelse og skatteundgåelse i de kommende måneder", sagde Peter Kažimír. "Det giver sig selv, at to- eller endog trecifrede euromillionbeløb, som går tabt som følge af skattesvig eller skatteunddragelse, kunne investeres i vores økonomier, og vi skal slå denne sygdom ned med alle midler."

Rådet drøftede også et forslag om at styrke EU-reglerne, der skal forebygge hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme.

Forslaget er et centralt element i EU's reaktion på de seneste terrorangreb i Europa samt afsløringen af Panamapapirerne i april 2016. Det tekniske arbejde begynder i juli 2016 for at sætte Rådet i stand til at nå til enighed inden for nogle måneder.

Formandskabets program

Rådet drøftede det slovakiske formandskabs arbejdsprogram.

"Vi ønsker at øge EU's modstandsdygtighed over for både eksterne og interne udfordringer og genopbygge vores borgeres tillid til det europæiske projekt", sagde Peter Kažimír.

Blandt formandskabets prioriteter er:

  • intelligent videreudvikling af EU's Økonomiske og Monetære Union.
  • bekæmpelse af skatteundgåelse og skatteunddragelse
  • EU's kapitalmarkedsunion
  • bankunionen
  • investeringer
  • EU's almindelige budget for 2017

Mødedokumenter

Pressemeddelelser

Presseinformation

Pressekontakter

Hvis du ikke er journalist, bedes du sende din forespørgsel til informationsafdelingen.

Akkreditering og pressearrangementer

Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.

Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.

Hold dig opdateret

Øvrige samlinger: Rådet for Økonomi og Finans

Se flere møder

Seneste gennemgang: 8. januar 2025