Skip to content
  • Rådet for Økonomi og Finans

Rådet for Økonomi og Finans, 8.11.2016, 8. november 2016

Vigtigste resultater

EU-liste over ikkesamarbejdsvillige jurisdiktioner

Rådet nåede til enighed om kriterierne og processen for opstilling af en EU-liste over ikkesamarbejdsvillige jurisdiktioner inden for beskatningsanliggender.

Screeningen af ikkesamarbejdsvillige jurisdiktioner skal være afsluttet inden udgangen af september 2017, så Rådet kan godkende listen inden udgangen af 2017. Den skal være en løbende og regelmæssig proces.

Initiativet er en reaktion på pakken af forslag fra Kommissionen fra januar 2016 med henblik på at forebygge selskabsskatteundgåelse og afsløringerne i forbindelse med Panamadokumenterne i april 2016.

"Dagens enighed mellem alle medlemsstaterne er en afgørende del af vores fælles EU-strategi til bekæmpelse af globale udfordringer såsom udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud. Den beviser, at vores bestræbelser på at være førende på dette område giver resultater. Dette er det første afgørende skridt i den proces, der vil finde sted i hele 2017. Der vil blive indledt en dialog med de lande, der ikke opfylder de kriterier, som vi har fastlagt, og kun jurisdiktioner, der nægter at samarbejde og opfylde kriterierne i tide, vil blive opført på den såkaldte sorte liste. Vores hovedmål er at tilskynde, ikke at straffe."

Peter Kažimír, Slovakiets finansminister og formand for Rådet.

Selskabsskattereform

Rådet drøftede en pakke af forslag, der tager sigte på at reformere den måde, som virksomheder beskattes på i EU.

Pakken indeholder nye forslag til et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag. Kommissionen foreslår et fælles regelsæt til beregning af virksomheders skattepligtige overskud i hele EU med bestemmelser til at udelukke mulighederne for selskabsskatteunddragelse. Pakken indeholder også et nyt system for bilæggelse af tvister om dobbeltbeskatning og foranstaltninger til at bringe hybride mismatch mellem EU-landes og tredjelandes skattesystemer til ophør.

Arbejdet med forslagene er gået i gang på teknisk plan med indledende vægt på forslaget om hybride mismatch.

Skatteunddragelse og hvidvaskning af penge

Rådet blev enigt om et forslag, der giver skattemyndigheder adgang til oplysninger, som de myndigheder, der er ansvarlige for forebyggelse af hvidvaskning af penge, ligger inde med.

Direktivet vil pålægge EU-landene at give adgang til oplysninger om virksomheders egentlige ejerskab. Det vil gælde fra 1. januar 2018.

Forslaget er en af en række foranstaltninger, som Kommissionen fremlagde i juli 2016 efter afsløringerne i forbindelse med Panamadokumenterne i april 2016.

Rådet vil vedtage direktivet, når Europa-Parlamentet har afgivet udtalelse.

Mødedokumenter

Pressemeddelelser

Presseinformation

Pressekontakter

Hvis du ikke er journalist, bedes du sende din forespørgsel til informationsafdelingen.

Akkreditering og pressearrangementer

Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.

Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.

Hold dig opdateret

Øvrige samlinger: Rådet for Økonomi og Finans

Se flere møder

Seneste gennemgang: 8. januar 2025