Skip to content
  • Rådet for Økonomi og Finans

Rådet for Økonomi og Finans, 27.1.2017, 27. januar 2017

Vigtigste resultater

Vækstudsigter og makroøkonomiske ubalancer

Rådet drøftede vækstudsigter og makroøkonomiske ubalancer som led i det "europæiske semester", som er EU's årlige proces til politikovervågning.

Det vedtog konklusioner og godkendte et udkast til henstilling om de økonomiske politikker i euroområdet.

"Vi opfordrer EU-landene til at fordoble indsatsen for at skabe en positiv udviklingstrekant med øgede investeringer, strukturreformer og ansvarlige finanspolitikker", sagde Edward Scicluna, Maltas finansminister og formand for Rådet. "Det er vores politikprioriteter for 2017, og vi vil lægge Kommissionens årlige vækstundersøgelse til grund, når vi opstiller vores nationale programmer til foråret."

Rådet kunne generelt tilslutte sig Kommissionens analyse i den årlige vækstundersøgelse. Hvad angår makroøkonomiske ubalancer, forventes Kommissionen i februar at offentliggøre dybdegående undersøgelser af situationen i 13 EU-lande.

Udkastet til henstilling til euroområdet vil blive forelagt Det Europæiske Råd med henblik på vedtagelse i marts.

EU's egne indtægter på budgettet 

Den tidligere EU-kommissær, Italiens premierminister Mario Monti, der har stået i spidsen for en højniveaugruppe, som har set på EU's egne indtægter på budgettet, forelagde gruppens slutrapport og anbefalinger for ministrene.

Gruppens rapport vil give input til Kommissionens overvejelser om, hvorvidt den skal foreslå en reform af ordningen for egne indtægter for perioden efter 2020.

Højniveaugruppen anbefaler i rapporten:

  • at målrette udgifterne mod de EU-politikker, der kan give størst merværdi
  • at indføre nye indtægtskilder, der er direkte knyttet til den europæiske dimension
  • at supplere beregningerne af budgettets nettosaldo med cost-benefit-analyser.

"Mario Montis præsentation førte til en nyttig drøftelse. Jeg håber, at de forskellige punkter, som ministrene har fremført i dag, vil hjælpe Kommissionen, når den begynder at overveje en eventuel reform af reglerne om egne indtægter", sagde Scicluna.

Formandskabets program 

Rådet drøftede det maltesiske formandskabs arbejdsprogram for økonomiske og finansielle anliggender for perioden indtil udgangen af juni 2017.

Programmet dækker finansielle tjenesteydelser, økonomisk styring, investeringer, beskatning og EU's budget.

Mødedokumenter

Pressemeddelelser

Presseinformation

Pressekontakter

Hvis du ikke er journalist, bedes du sende din forespørgsel til informationsafdelingen.

Akkreditering og pressearrangementer

Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.

Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.

Hold dig opdateret

Øvrige samlinger: Rådet for Økonomi og Finans

Se flere møder

Seneste gennemgang: 8. januar 2025