Skip to content
  • Rådet for Økonomi og Finans

Rådet for Økonomi og Finans, 21.2.2017, 21. februar 2017

Vigtigste resultater

Selskabers skatteundgåelse - hybride mismatch

Rådet fastlagde sin holdning til regler, der tager sigte på at afskaffe "hybride mismatch" med skattesystemerne i ikke-EU-lande.

Udkastet til direktiv er det seneste i en række af foranstaltninger, der har til formål at forhindre skatteunddragelse begået af store selskaber.

Det vil forhindre dem i at udnytte forskellene mellem to eller flere skattejurisdiktioner for at mindske deres samlede skattepligt.

Og det vil bidrage til gennemførelsen af OECD's henstillinger fra 2015 om selskabers udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud (BEPS).

"EU er i front for så vidt angår bekæmpelsen af skatteundgåelse," sagde den maltesiske finansminister Edward Scicluna, hvis land i øjeblikket varetager formandskabet for Rådet. "Vi ønsker at sikre, at OECD's handlingsplan om BEPS gennemføres på sammenhængende vis i EU-lovgivningen."

Forslaget omhandler hybride mismatch i forbindelse med lande uden for EU, eftersom forskelle inden for EU er omfattet af "direktivet om bekæmpelse af skatteundgåelse", der blev vedtaget i juli 2016.

EU-liste over ikkesamarbejdsvillige jurisdiktioner

Rådet gjorde status over arbejdet med at udforme en EU-liste over ikkesamarbejdsvillige ikke-EU-jurisdiktioner på skatteområdet.

Dette initiativ følger op på EU's eksterne strategi for beskatning og vil bidrage til de igangværende bestræbelser på at forhindre skattesvig.

"Vores mål med at udarbejde en EU-liste er at fremme gode standarder, der allerede er gældende i EU", sagde Martin Scicluna. "Jurisdiktioner vil blive screenet. De vil blive medtaget på listen, hvis det fastslås, at deres skattepolitik ikke lever op til vores minimumsstandarder."

Rådet forventes at færdiggøre listen over ikkesamarbejdsvillige jurisdiktioner inden udgangen af 2017.

Arbejdet udføres parallelt med OECD's Globale Forum for Gennemsigtighed og Informationsudveksling på Skatteområdet.

EU-relaterede budgetspørgsmål

Rådet fastsatte sine prioriteter for EU's budget for 2018 og opfordrede til et realistisk budget, der skaber den rette balance mellem finanspolitisk konsolidering og nye investeringer, der bidrager til vækst og beskæftigelse.

Ministrene opfordrede også til, at der i 2018-budgettet stilles tilstrækkelige midler til rådighed for at fortsætte støtten til traditionelle og nye prioriteter inden for EU, nemlig at fremme den økonomiske genopretning, imødegå humanitære og sikkerhedsmæssige udfordringer og opfylde indgåede forpligtelser.

Rådet henstillede også til Europa-Parlamentet at meddele decharge til Kommissionen, hvad angår gennemførelsen af EU's budget for 2015.

Mødedokumenter

Pressemeddelelser

Presseinformation

Pressekontakter

Hvis du ikke er journalist, bedes du sende din forespørgsel til informationsafdelingen.

Akkreditering og pressearrangementer

Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.

Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.

Hold dig opdateret

Øvrige samlinger: Rådet for Økonomi og Finans

Se flere møder

Seneste gennemgang: 8. januar 2025