Skip to content
  • Rådet for Økonomi og Finans

Rådet for Økonomi og Finans, 16.11.2016, 16. november 2016

Vigtigste resultater

Rådet og Europa-Parlamentet er nået til enighed om EU's budget for 2017. Forpligtelserne er fastsat til i alt 157,88 mia. € og betalingerne til i alt 134,49 mia. €.

For at håndtere migrationskrisen og styrke sikkerheden blev Rådet og Parlamentet enige om at øge forpligtelserne med ca. 11,3 % i forhold til 2016, hvorved de er nået op på 5,91 mia. €. Midlerne vil blive brugt til at hjælpe EU-lande med genbosætning af flygtninge, etablering af modtagelsescentre, støtte til integrationsforanstaltninger og tilbagesendelse af personer, der ikke har ret til at blive. Midlerne vil også bidrage til at forbedre grænsebeskyttelsen, forebygge kriminalitet, bekæmpe terrorisme og beskytte kritisk infrastruktur.

Det blev vedtaget, at 21,3 mia. € i forpligtelser skal sætte gang i den økonomiske vækst og skabe nye job inden for underudgiftsområde 1a (konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse). Dette er en stigning på ca. 12 % i forhold til 2016. Denne del af budgettet omfatter instrumenter som Erasmus+, der forhøjes med 19 % til 2,1 mia. €, og Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, der stiger med 25 % til 2,7 mia. €. EU-budgettet for 2017 omfatter også 500 mio. € i forpligtelser til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet for at hjælpe unge med at finde et job. Det blev vedtaget, at yderligere 500 mio. € skal støtte mælkeproducenter og andre husdyravlere med supplerende støtteforanstaltninger som bebudet i juli.

Styrken i EU-budgettet for 2017 ligger i dets fokus på prioriterede foranstaltninger såsom at håndtere migration, bl.a. ved at tackle de grundlæggende årsager hertil, og tilskynde til investeringer som en måde til at fremme vækst og skabe job. Dette optimerer budgettets virkning til gavn for EU's skatteydere, EU-borgerne og virksomhederne. Og budgettet respekterer EU-landenes fortsatte bestræbelser på at konsolidere deres offentlige finanser.

Ivan Lesay, Slovakiets statssekretær for finansspørgsmål og formand for Rådet

EU-budgettet for 2017 forventes at blive formelt vedtaget 29. november af Rådet og 1. december af Europa-Parlamentet.

Mødedokumenter

Pressemeddelelser

Presseinformation

Pressekontakter

Hvis du ikke er journalist, bedes du sende din forespørgsel til informationsafdelingen.

Akkreditering og pressearrangementer

Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.

Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.

Hold dig opdateret

Øvrige samlinger: Rådet for Økonomi og Finans

Se flere møder

Seneste gennemgang: 8. januar 2025