Skip to content
  • Rådet for Økonomi og Finans

Rådet (økonomi og finans), 13.7.2018, 13. juli 2018

Vigtigste resultater

Indirekte beskatning

Rådet drøftede to forslag om moms.

Først udvekslede ministrene synspunkter om Kommissionens forslag om den "generelle ordning for omvendt betalingspligt", der skal give medlemslandene mulighed for midlertidigt at anvende en generel ordning for omvendt momspligt. I juni understregede Det Europæiske Råd, at der også bør arbejdes videre med, hvordan en effektiv momsopkrævning sikres, herunder hurtige fremskridt med Kommissionens forslag om foranstaltninger på kort sigt.

Ministrene drøftede også forslaget om "e-publikationer", som giver medlemslandene mulighed for at anvende ikkestandardiserede momssatser for e-publikationer og eventuelt ensrette momsreglerne mellem fysiske og elektroniske former for publikationer. Sagen er en del af EU's bredere indsats for at modernisere momsen for den digitale økonomi som led i EU's strategi for et digitalt indre marked.

Landespecifikke henstillinger

Rådet udstedte sine landespecifikke henstillinger og udtalelser for 2018 til EU-landene om deres økonomi-, beskæftigelses- og finanspolitikker og afsluttede herved dette års europæiske semester. Henstillingerne var blevet godkendt af Det Europæiske Råd i juni.

Henstillingernes overordnede mål er at tilskynde medlemslandene til at udnytte det aktuelle gunstige økonomiske momentum til at styrke deres økonomier yderligere.

Formandskabets program

Rådet drøftede det østrigske formandskabs prioriteter for så vidt angår økonomiske og finansielle anliggender.

Fokus for aktiviteterne frem til udgangen af 2018 vil være:

  • at fuldføre bankunionen og udvikle en kapitalmarkedsunion
  • at uddybe og styrke koordineringen af den økonomiske politik ved at styrke stabilitet, modstandsdygtighed og regelefterlevelse inden for rammerne af stabilitets- og vækstpagten
  • at sikre en mere effektiv og retfærdig beskatning
  • at sikre, at gennemførelsen af EU's budget for 2019 efterlever principperne om forsvarlig og effektiv økonomisk forvaltning.

Ministrene drøftede også de relevante konklusioner om de økonomiske og finansielle spørgsmål fra Det Europæiske Råds møde 28.-29. juni 2018 og afsluttede forberedelserne til G20-finansmødet 21.-22. juli i Buenos Aires.

Mødedokumenter

Pressemeddelelser

Presseinformation

Pressekontakter

Hvis du ikke er journalist, bedes du sende din forespørgsel til informationsafdelingen.

Akkreditering og pressearrangementer

Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.

Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.

Hold dig opdateret

Øvrige samlinger: Rådet for Økonomi og Finans

Se flere møder

Seneste gennemgang: 9. januar 2025