"Vi anvender cookies for at sikre, at du får en bedre browseroplevelse. Nødvendige cookies er nødvendige, fordi de understøtter væsentlige funktioner på Rådets websted. Valgfrie cookies hjælper os med at udarbejde anonyme og aggregerede statistiske rapporter, så vi bedre kan imødekomme dine behov.
Rådet (økonomi og finans), 21.1.2020, 21. januar 2020
Vigtigste resultater
Digital beskatning
Finansministrene udvekslede synspunkter om de skattemæssige udfordringer som følge af digitaliseringen. De gjorde status over de hidtidige fremskridt i OECD, både med hensyn til omfordeling af overskud fra digitaliserede virksomheder ("søjle 1") og om den generelle reform af den internationale selskabsbeskatning ("søjle 2").
OECD har de seneste måneder arbejdet intensivt på at nå til enighed om opbygningen af en global løsning på mødet 29.-30. januar 2020.
Digitaliseringen har medført grundlæggende ændringer i, hvordan virksomheder opererer, hvilket gør det nødvendigt for os at tilpasse vores regler, navnlig på beskatningsområdet. Dette er et globalt problem, som kræver en global løsning. Det er grunden til, at EU er fast besluttet på at engagere sig aktivt og positivt i de igangværende OECD-forhandlinger.
Kroatiens finansminister, Zdravko Marić
Debatten bekræftede, at en international løsning på digital beskatning var den bedste vej frem, da den ville forhindre fragmentering og ensidige foranstaltninger. Ministrene anerkendte, at OECD havde en stram tidsfrist til at opnå global konsensus inden udgangen af 2020, og mange fremhævede vigtigheden af at gøre god brug af det nuværende politiske momentum.
Formandskabet konkluderede, at det fortsat vil deltage i internationale møder om dette spørgsmål. Det vil afholde tekniske drøftelser i Rådet med henblik på så vidt muligt at forberede forhandlingerne i OECD og forholde sig til medlemsstaternes betænkeligheder.
Skattesystemerne skal gøres klar til den digitale tidsalder
Den europæiske grønne pagt
Ministrene drøftede de finansielle og økonomiske aspekter af den europæiske grønne pagt. Kommissionen fremlagde sin meddelelse om investeringsplanen for et bæredygtigt Europa, som blev offentliggjort 14. januar.
Formålet med planen er at mobilisere mindst 1 billion € i investeringer i det kommende årti. Kommissionen foreslår, at dette opnås ved at trække på EU's budget gennem en "fond for retfærdig omstilling" og gennem tilførsel af privat finansiering ved at mobilisere garantier under InvestEU-programmet. Ifølge planen skal EIB også spille en større rolle i finansieringen af bæredygtige projekter.
Under debatten understregede ministrene betydningen og relevansen af den europæiske grønne pagt, og at de var rede til at prioritere en undersøgelse af de konkrete tiltag, som Kommissionen skal fremlægge i henhold til pagten i de kommende måneder.
Rådet indledte den årlige proces med det europæiske semester for overvågning af medlemsstaternes økonomiske politikker, beskæftigelsespolitikker og finanspolitikker.
Kommissionen fremlagde sin efterårspakke, der blev offentliggjort 17. december 2019, herunder:
rapporten om den årlige strategi for bæredygtig vækst med fokus på de vigtigste udfordringer i 2020
2020-rapporten om varslingsmekanismen samt
udkastet til Rådets henstilling om den økonomiske politik i euroområdet.
Rådet forventes at godkende henstillingen og vedtage konklusioner om de to rapporter på Økofinrådets samling 18. februar 2020. Henstillingen vil derefter blive godkendt på Det Europæiske Råds møde i marts.
Det europæiske semester 2020 vil blive afsluttet i juli med vedtagelsen af landespecifikke henstillinger.
Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.
Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.