Digital beskatning

Hvorfor er der behov for en retfærdig beskatning af den digitale økonomi?

Den digitale økonomi har medført mange fordele for borgerne og virksomhederne. Stigningen i visse typer digitale aktiviteter og nye forretningsmodeller er dog samtidig blevet en voksende udfordring for de nuværende skattesystemer. Det er vigtigt, at alle sektorer i vores økonomier betaler deres rimelige andel af skatterne og bidrager til, at vores samfund fungerer.

De nuværende regler for internationale skattespørgsmål blev udformet til brug på virksomheder med en fysisk tilstedeværelse i ét land. Den voksende digitalisering af økonomierne indebærer skattemæssige udfordringer såsom reduktion af skatteindtægter som følge af grov skatteundgåelse og skatteunddragelse. Det er derfor nødvendigt med en passende ajourføring af skattereglerne.

Udbredelsen af nye teknologier og forretningsmodeller betyder, at mange digitale virksomheder:

• har brugere og kunder i et land, hvor de ikke har nogen fysisk forretningsmæssig tilstedeværelse
• skaber overskud gennem samspil med brugere og kunder ved at bruge deres data og bidrag

Da skattereglerne stadig kræver en fysisk tilstedeværelse, bliver overskud fra digitale aktiviteter ofte ikke beskattet i en markedsjurisdiktion (dvs. det land, hvor brugerne og kunderne befinder sig).

Global reform af de internationale regler om selskabsbeskatning (erhvervsbeskatning)

EU's lovgivning om selskabsskatteregler er tæt forbundet med og drevet af bestræbelserne på at finde globale løsninger. G20 og OECD har ført forhandlinger om international digital beskatning med henblik på at nå til enighed om en langsigtet global løsning.

Arbejdet udføres hovedsagelig af G20/OECD's inklusive ramme vedrørende udhuling af skattegrundlaget og overskudsflytning (BEPS). Omkring 140 lande og jurisdiktioner deltager allerede i initiativet.

8. oktober 2021 nåede OECD's/G20's inklusive ramme vedrørende BEPS til enighed om de vigtigste aspekter af en reform af de internationale regler for beskatning af multinationale virksomheders overskud. Denne aftale er fastlagt i erklæringen om en løsning med to søjler for at imødegå de skattemæssige udfordringer, der opstår som følge af digitaliseringen af økonomien, også kendt som "erklæringen fra oktober 2021 fra OECD/G20's inklusive ramme vedrørende BEPS".

Alle EU's medlemsstater støttede denne erklæring, både som medlemmer af den inklusive ramme og i Økofinrådet og Det Europæiske Råd.

Erklæringen fra oktober 2021 fra OECD/G20's inklusive ramme vedrørende BEPS indeholder en løsning med to søjler.

Søjle 1 består af regler og ordninger, der vil muliggøre en omfordeling af beskatningsrettigheder mellem de jurisdiktioner, hvor de største multinationale koncerner med de største overskud har deres markedsandel og tjener overskud.

Søjle 2 omfatter grundlæggende regler om effektiv minimumsbeskatning af de største multinationale koncerner med det formål at mindske mulighederne for udhuling af skattegrundlaget og overskudsflytning. Formålet er også at sikre, at den aftalte globale minimumssats for selskabsskat – 15 % – betales.

Søjle 1: omfordeling af beskatningsrettigheder

Det vigtigste forventede resultat af søjle 1 er en multilateral konvention, som vil gøre det muligt for parterne at udøve (eller "omfordele") en ny beskatningsret ("beløb A").

Teksten vil omfatte et bredt område af regler vedrørende:

• anvendelsesområde, sammenhæng, beskatningsgrundlag
• indtægtskilderegler om afskaffelse af dobbeltbeskatning
• forebyggelse og bilæggelse af tvister
• ophævelse og standsning af ensidige foranstaltninger (såsom nationale digitale afgifter)
• konventionens ikrafttræden

"Beløb B" i søjle 1 vil give øget skattesikkerhed ved at skabe standardiserede benchmarks for interne afregningspriser for fælles transaktionstyper.

Søjle 2: effektiv minimumsbeskatning

Arbejdet med søjle 2 er skredet hurtigere frem end med søjle 1. OECD's modelregler "skattemæssige udfordringer, der opstår som følge af digitaliseringen af økonomien – globale modelregler til bekæmpelse af udhuling af skattegrundlaget (søjle 2)" blev godkendt 14. december 2021 af OECD/G20's inklusive ramme vedrørende BEPS. Alle medlemsstater har forpligtet sig til at overholde disse regler.

Effektiv mindstebeskatning, som udgør kernen i søjle 2, er baseret på to hovedregler, også kaldet de globale modelregler til bekæmpelse af udhuling af skattegrundlaget ("GloBE-reglerne"):

• reglen om indkomstmedregning
• reglen om underbeskattede overskud

Hensigten med disse regler er at sikre, at overskud i multinationale koncerner med en omsætning på mindst 750 mio. € beskattes med en effektiv sats på mindst 15 %.

Søjle 2-reglerne blev gennemført i EU-retten ved Rådets direktiv af 15. december 2022 om sikring af en global minimumsskattesats for multinationale koncerner og store nationale koncerner i EU.

Færdiggørelse af de to søjler

På mødet 10.-11. juli 2023 gjorde G20/OECD's inklusive ramme vedrørende BEPS yderligere fremskridt med de resterende elementer i projektet med to søjler. Som et af de vigtigste punkter blev det bekræftet, at den endelige aftale om og undertegnelsen af den multilaterale konvention ventes at finde sted inden udgangen af 2023.

• Erklæring om en løsning med to søjler for at tackle de skattemæssige udfordringer, der opstår som følge af digitaliseringen af økonomien (OECD, 8. oktober 2021)
• Rådets direktiv om sikring af en global minimumsskattesats for multinationale koncerner og store nationale koncerner i Unionen (EU-Tidende)

EU's skattepolitik for den digitale økonomi

EU arbejder på flere områder for at sikre, at de nuværende skatteregler er egnet til den digitale tidsalder. Disse spørgsmål har været nogle af de vigtigste prioriteter siden 2017.

I marts 2018 foreslog Europa-Kommissionen nye regler, der skal sikre en retfærdig beskatning af digitale aktiviteter i EU, hvilket også fremmer vækst. Kommissionens forslag er nu stillet i bero, i lyset af at forhandlingerne inden for G20/OECD's inklusive ramme skrider frem. Hvis der findes en global løsning og opnås enighed i disse forhandlinger, og hvis de gennemføres effektivt, vil forslagene have udtjent deres formål.

Pakken om digital beskatning fra 2018 bestod af to lovgivningsforslag med henblik på at:

• reformere selskabsskattereglerne, så overskud beskattes dér, hvor virksomhederne har en væsentlig digital tilstedeværelse
• udvikle en midlertidig skat på indtægter fra digitale tjenester (skat på digitale tjenester)

• Det Europæiske Råds konklusioner, 19. oktober 2017
• Rådets konklusioner om digital beskatning, 30. november 2017
• Forslag til Rådets direktiv om regler vedrørende selskabsbeskatning af en væsentlig digital tilstedeværelse
• Forslag til Rådets direktiv om et fælles system for en skat på indtægter fra levering af visse digitale tjenester

Administrativt samarbejde om udveksling af skatterelaterede oplysninger

En af de vigtigste byggesten i EU's skattepolitik er administrativt samarbejde gennem udveksling af skatterelaterede oplysninger mellem medlemsstaterne. Dette bidrager til at sikre en effektiv opkrævning af indtægter.

Digitaliseringen af økonomien indebærer særlige udfordringer, da visse typer oplysninger om indtægter eller indtægter fra digitale økonomiske aktiviteter muligvis ikke er tilgængelige for de nationale skattemyndigheder.

For at overvinde dette problem og i overensstemmelse med globalt aftalte standarder udvider EU anvendelsesområdet for det administrative samarbejde gennem målrettede ændringer af direktivet om administrativt samarbejde på beskatningsområdet (DAC).

I marts 2021 vedtog Rådet nye regler ("DAC7"), der betyder, at medlemsstaternes skattemyndigheder siden 2023 automatisk har udvekslet oplysninger om sælgeres indkomst på digitale platforme. Det hjælper med at:

• forebygge skatteunddragelse og skatteundgåelse i forbindelse med aktiviteter på sådanne platforme
• øge den skattemæssige retfærdighed
• fremme lige vilkår for både platforme og sælgere

17. oktober 2023 vedtog Rådet et direktiv med et nyt sæt ændringer af DAC-reglerne ("DAC8"). Ændringerne vedrørte hovedsagelig:

• indberetning og automatisk udveksling af oplysninger om indtægter fra transaktioner i kryptoaktiver
• udveksling af oplysninger om forhåndstilsagn på skatteområdet for de mest velhavende personer (stor nettoformue)

Målet var at styrke det administrative samarbejde mellem skattemyndighederne og udvide omfanget af registrerings- og indberetningsforpligtelserne.

De nye DAC8-regler omfatter yderligere kategorier af aktiver og indtægter såsom kryptoaktiver. Skattemyndighederne skal automatisk udveksle oplysninger gennem indberetning fra udbydere af kryptoaktivtjenester. Indtil videre har det været vanskeligt for medlemsstaternes skattemyndigheder at sikre overholdelse af skattereglerne på dette specifikke område. Da kryptoaktiver er decentraliserede og lette at handle på tværs af grænserne, er der behov for et stærkt internationalt administrativt samarbejde for at sikre, at skatterne opkræves på en effektiv måde.

• Kryptoaktiver: Sådan regulerer EU markederne (baggrundsinformation)
• Rådets direktiv om administrativt samarbejde på beskatningsområdet (EU-Tidende)
• Rådet vedtager direktiv om styrkelse af samarbejdet mellem de nationale skattemyndigheder (DAC8) (pressemeddelelse, 17. oktober 2023)
• Beskatning: Rådet vedtager nye regler for at styrke det administrative samarbejde og inkludere salg gennem digitale platforme (pressemeddelelse, 22. marts 2021)

14. april 2025 vedtog Rådet nye regler (DAC9) for at styrke samarbejdet og informationsudvekslingen om effektiv minimumsbeskatning af selskaber.

De nye regler vil:

• indføre en fælles standardformular, som multinationale koncerner og store nationale koncerner skal anvende for at opfylde deres indberetningsforpligtelser i henhold til søjle 2-direktivet, som gennemfører OECD's/G20's globale aftale
• forbedre dataudvekslingen mellem skattemyndighederne
• mindske virksomhedernes administrative byrde

DAC9 skal gennemføres i national ret af alle medlemsstater senest 31. december 2025.

• Rådet er enigt om at styrke samarbejdet og informationsudvekslingen om effektiv minimumsbeskatning af selskaber (pressemeddelelse, 11. marts 2025)

Pakken om moms i den digitale tidsalder

EU arbejder også på nye foranstaltninger til at reformere EU's momssystem, så det er egnet til den digitale tidsalder.

Moms er en af de vigtigste indtægtskilder for medlemsstaternes myndigheder og bidrager til offentlige tjenester såsom uddannelse, sundhedspleje, biblioteker og offentlig transport. Hvert år opkræver EU's medlemsstater ca. 1 000 mia. € i momsindtægter i EU.

En del af momsen går også til EU's budget som "egne indtægter". Dette beløb sig til et bidrag på ca. 20 mia. € til EU's budget i 2022.

Der er dog stadig betydelige momsindtægter, som ikke opkræves og går tabt på grund af svig, dårlig forvaltning, konkurser, insolvens og andre faktorer.

11. marts 2025 godkendte Rådet endeligt pakken "moms i den digitale tidsalder", som skal bidrage til at bekæmpe momssvig, støtte virksomheder og fremme digitalisering.

De nye regler vil:

• forbedre kvikskranken for onlinemomsregistreringssystemet
• kræve, at onlineplatforme betaler moms af passagertransport og korttidsindkvartering, hvor individuelle tjenesteudbydere er fritaget
• gøre digitale indberetningsforpligtelser baseret på e-fakturering for virksomheder, der opererer på tværs af grænserne i EU, helt digitale senest i 2030

• Beskatning: Rådet vedtager pakken om moms i den digitale tidsalder (pressemeddelelse, 11. marts 2025)

Kvikskranke for momsregistrering

Kvikskranker giver virksomheder mulighed for at angive og overføre den moms, der skal betales af deres salg af varer og tjenesteydelser til forbrugere i andre EU-lande, gennem en enkelt medlemsstats administration og på ét sprog.

Når en virksomhed søger at sælge varer og tjenesteydelser til forbrugere i andre medlemsstater end sin egen (fra et forretningssted, som de driver i den pågældende medlemsstat), skal den dog lade sig momsregistrere i disse yderligere medlemsstater. Det samme problem berører erhvervsdrivende, der blot ønsker at flytte varer til en anden medlemsstat med henblik på oplagring.

For at løse dette problem vil de nye regler udvide anvendelsesområdet for de eksisterende kvikskranker til også at omfatte salg fra virksomheder til forbrugere af visse produkter, såsom elektricitet eller gas, der gennemføres i en anden medlemsstat end deres egen – ikke kun grænseoverskridende leveringer.

Denne ændring vil gøre det muligt for flere virksomheder at opfylde deres momskrav via en enkelt onlineportal på ét sprog.

Denne foranstaltning forventes at spare virksomheder – navnlig SMV'er – for ca. 8,8 mia. € i registrerings- og administrationsomkostninger i en periode på ti år.

• Kvikskranke (Europa-Kommissionen)

13. maj 2025 nåede Rådet til enighed om et nyt direktiv om momsregler for fjernsalg af indførte varer og for moms ved indførsel. I henhold til de nye regler er udenlandske handlende eller platforme betalingspligtige for momsvedindførsel og ved fjernsalg af indførte varer i medlemsstaten for varernes endelige bestemmelsessted. Dette vil tilskynde til brug af Import-one-stop-shop (IOSS), da udenlandske erhvervsdrivende eller platforme, der ikke anvender den, skal registreres i hver medlemsstat.

• Momsregler: Rådet når til enighed om holdning til direktiv om forenkling af opkrævning af afgifter ved indførsel (pressemeddelelse, 13. maj 2025)

Moms for platformsøkonomien

I de seneste år er platformsøkonomien vokset betydeligt, idet onlineplatforme forbinder visse tjenesteydere og forbrugere.

I henhold til de nuværende momsregler betaler mange udbydere af indkvartering og passagertransport via onlineplatforme ikke moms. Mange af disse udbydere – det være sig en enkeltperson eller en lille virksomhed – er normalt ikke forpligtede til at lade sig momsregistrere eller er simpelthen uvidende om, at de kan være forpligtede til at betale moms af de tjenester, som de tilbyder.

Inden for sektorerne for indkvartering og passagertransport konkurrerer udbydere direkte med traditionelle momsregistrerede leverandører såsom hoteller og private transportvirksomheder. Hoteller i større europæiske byer konkurrerer for eksempel med onlineplatforme, der udbyder tusindvis af tilbud i de samme byer. Mange af disse tilbud er ikke underlagt beskatning.

I henhold til de nye regler vil disse platforme blive ansvarlige for at opkræve og overføre moms til skattemyndighederne, hvis deres tjenesteudbydere ikke gør det.

Dette vil bidrage til lige vilkår mellem onlineplatforme på den ene side og traditionelle leverandører af korttidsindkvartering og transporttjenester på den anden side.

Det vil lette byrden med at forstå og overholde momsreglerne for SMV'er, navnlig på tværs af medlemsstater, og samtidig skabe betydelige ekstra skatteindtægter.

• EU's platformsøkonomi

Digital momsindberetning

I øjeblikket indsender virksomheder, der sælger i flere EU-medlemsstater, med få ugers mellemrum en "oversigt" til deres nationale skattemyndigheder over deres salg til virksomheder i andre EU-medlemsstater.

Forsinket udveksling af momsoplysninger skaber et vindue, som svindlere kan udnytte, hvilket gør det vanskeligt for myndighederne hurtigt at identificere mistænkelige eller svigagtige transaktioner.

Med de nye regler vil der blive indført et system for digital indberetning af moms i realtid via e-fakturaer baseret på den eksisterende europæiske standard for e-fakturering.

Virksomheder vil udstede e-fakturaer for grænseoverskridende transaktioner og automatisk indberette data til skattemyndighederne, som derefter vil udveksle dem gennem et nyt IT-system med henblik på opdagelse af mistænkelige aktiviteter.

Det er målet, at EU-systemet træder i kraft i 2030, med fuld interoperabilitet mellem de nationale systemer senest i 2035.

E-faktureringssystemet vil:

• mindske momssvig med op til 11 mia. € om året
• reducere de administrative omkostninger og overholdelsesomkostningerne for EU-erhvervsdrivende med mere end 4,1 mia. € om året i løbet af de næste ti år
• sikre interoperabilitet mellem de eksisterende nationale systemer i EU

• Merværdiafgift (moms) i EU

Se også