"Vi anvender cookies for at sikre, at du får en bedre browseroplevelse. Nødvendige cookies er nødvendige, fordi de understøtter væsentlige funktioner på Rådets websted. Valgfrie cookies hjælper os med at udarbejde anonyme og aggregerede statistiske rapporter, så vi bedre kan imødekomme dine behov.
Hvis du giver tilladelse til det, vil vi anvende cookies til at udarbejde aggregerede, anonyme data om vores besøgendes browsermønstre og adfærd på vores websted. Vi bruger disse data til at forbedre din oplevelse på vores websted.
Eurogruppen drøftede den makroøkonomiske udvikling og de politiske udfordringer i euroområdet i den nuværende globale sammenhæng med input fra Den Internationale Valutafond, som fremlagde resultatet af sit foreløbige besøg, der blev foretaget som led i sin artikel IV-høring af euroområdet.
IMF's artikel IV-gennemgang af euroområdet er en fast opgave, hvor IMF gennemgår den økonomiske udvikling, rådfører sig med politiske beslutningstagere i euroområdet og yder målrettet politisk rådgivning.
Drøftelserne i Eurogruppen gav mulighed for at udveksle synspunkter om den aktuelle udvikling og kommende udfordringer. Disse udvekslinger og fondens globale perspektiv har især stor betydning i en tid, hvor den internationale udvikling skaber usikkerhed og politiske udfordringer.
Budgetsituationen i euroområdet og de finanspolitiske retningslinjer for 2023
Som opfølgning af Eurogruppens erklæring fra marts om de finanspolitiske retningslinjer for 2023 drøftede ministrene budgetsituationen i euroområdet og de finanspolitiske retningslinjer for 2023.
Eurogruppen vedtog en erklæring om de finanspolitiske retningslinjer med henblik på udarbejdelsen af de nationale budgetter for næste år.
Det lykkedes os at nå frem til en fælles holdning til de finanspolitiske retningslinjer for 2023. Der er navnlig enighed om, at støtte til den samlede efterspørgsel ikke er berettiget, og at der bør fokuseres på at beskytte de mest sårbare. Vi skal sigte mod at bevare gældsbæredygtigheden og vækstudsigterne på lang sigt og undgå at øge inflationspresset, som ville komplicere den pengepolitiske transmission. Der findes mange ordninger, der skal afbøde virkningerne af høje energipriser, men vi kan ikke undgå høje energipriser via kollektive udgifter – derfor understreger vi i vores erklæring betydningen af at målrette støtten til de mest sårbare og investere i varige løsninger med hensyn til vedvarende energi og energieffektivitet. Vigtigst af alt vidner erklæringen om, at euroområdets finansministre fortsat har forpligtet sig til nøje at koordinere budgetpolitikkerne for at sikre en sammenhængende tilgang, som kan reagere på forskellige situationer i medlemsstaterne og tilpasse sig ændringer over tid.
Paschal Donohoe, formand for Eurogruppen
På grundlag af input fra ECB og Kommissionen drøftede ministrene en digital euros potentielle indvirkning på det finansielle system og brugen af kontanter. Denne drøftelse fulgte den arbejdsplan for den digitale euro, som Eurogruppen nåede til enighed om på mødet 12. juli 2021.
I den forbindelse gav ministrene udtryk for deres syn på den digitale euros potentielle konsekvenser for den finansielle stabilitet og på at sikre, at den digitale euro er et attraktivt betalingsmiddel.
Eurogruppen var enig om, at udstedelsen af en digital euro ikke bør hæmme ECB's evne til at opfylde sit mandat og ikke bør gå ud over den finansielle stabilitet. Samtidig er vi nødt til at sikre, at den digitale euro kan være et attraktivt betalingsmiddel og støtte innovation i en digitaliseret økonomi. Et klart resultat af drøftelserne var, at en digital euro kun ville supplere kontanter og ikke erstatte dem.
Paschal Donohoe, formand for Eurogruppen
Ministrene drøftede forslaget til Rådets forordning om omregningskursen mellem den kroatiske kuna og euroen som forberedelse til Økofinrådets afgørelse, som forventes 12. juli.
Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.
Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.
Det lykkedes os at nå frem til en fælles holdning til de finanspolitiske retningslinjer for 2023. Der er navnlig enighed om, at støtte til den samlede efterspørgsel ikke er berettiget, og at der bør fokuseres på at beskytte de mest sårbare. Vi skal sigte mod at bevare gældsbæredygtigheden og vækstudsigterne på lang sigt og undgå at øge inflationspresset, som ville komplicere den pengepolitiske transmission. Der findes mange ordninger, der skal afbøde virkningerne af høje energipriser, men vi kan ikke undgå høje energipriser via kollektive udgifter – derfor understreger vi i vores erklæring betydningen af at målrette støtten til de mest sårbare og investere i varige løsninger med hensyn til vedvarende energi og energieffektivitet. Vigtigst af alt vidner erklæringen om, at euroområdets finansministre fortsat har forpligtet sig til nøje at koordinere budgetpolitikkerne for at sikre en sammenhængende tilgang, som kan reagere på forskellige situationer i medlemsstaterne og tilpasse sig ændringer over tid.
