Skip to content
  • Eurogruppen

Eurogruppen, 5. december 2022

Vigtigste resultater

Den generelle budgetsituation og udsigterne i euroområdet

Eurogruppen drøftede den generelle budgetsituation og udsigterne i euroområdet og gennemgik den økonomiske og finanspolitiske situation i euromedlemslandene. Denne drøftelse var baseret på:

  • Kommissionens udtalelser om euromedlemslandenes udkast til budgetplaner og
  • Kommissionens meddelelse om dens samlede vurdering af udkastene til budgetplaner (22. november 2022)

Eurogruppen udsendte en erklæring om resultatet af denne drøftelse.

Paschal Donohoe, formand for Eurogruppen
Vi drøftede behovet for yderligere at koordinere vores økonomiske støtteforanstaltninger. Jeg mener absolut, at der i begyndelsen af 2023 er en mulighed for at se på, hvordan vi kan gøre det anderledes. I den forbindelse drøftede vi Kommissionens forslag til et tostrenget prissystem for energi. Selv om det i sidste ende klart er de enkelte medlemsstaters nationale ansvar at udforme deres foranstaltninger og se på niveauet af finanspolitisk støtte, var der hos os alle en erkendelse af, at Kommissionens arbejde udgør en meget gavnlig og nyttig impuls på nuværende tidspunkt.
Paschal Donohoe, formand for Eurogruppen
Paschal Donohoe, formand for Eurogruppen

Henstillinger til euroområdet for 2023

Ministrene udvekslede indledende synspunkter om Kommissionens henstilling med henblik på Rådets henstilling om den økonomiske politik i euroområdet, der blev offentliggjort med efterårspakken 22. november. Henstillingen vil blive vedtaget på Eurogruppens og Økofinrådets møder 16.-17. januar 2023, inden den fremsendes til Det Europæiske Råd med henblik på mødet 23.-24. marts 2023.

Reform af rammen for økonomisk styring

Ministrene drøftede aspekter vedrørende euroområdet i Kommissionens meddelelse om retningslinjer for en reform af EU's ramme for økonomisk styring.

Jeg vil mene, at der på nuværende tidspunkt hersker enighed på to punkter: Der er meget bred enighed om, at et effektivt system for økonomisk styring er afgørende for euroområdets grundlag, og at vi har meget arbejde, der skal udføres nu i begyndelsen af 2023 for at reagere på kommissærens forslag og se på, hvordan vi konstruktivt kan komme videre i denne drøftelse næste år. Det er alle ministrene fast besluttet på. Paschal Donohoe, formand for Eurogruppen

Overvågningsrapporter efter programgennemførelsen: Cypern, Irland, Portugal og Spanien

Ministrene drøftede overvågning efter programgennemførelsen, og institutionerne fremlagde de vigtigste resultater af de seneste rapporter om 4 af de berørte medlemsstater. IMF deltog også i drøftelserne.

Grækenland: overvågningsrapport efter programgennemførelsen og politisk betingede gældsforanstaltninger

Eurogruppen drøftede 1. overvågningsrapport efter programgennemførelsen om Grækenland. Eurogruppen konkluderede, at de nødvendige betingelser var til stede for at bekræfte frigivelsen af 8. og sidste tranche af politikafhængige gældsrelaterede foranstaltninger samt afskaffelsen af den forhøjede rentemarginal fra 2023. Eurogruppen vedtog en erklæring.

Dette er intet mindre end et historisk øjeblik. Frigivelsen af den sidste tranche af gældsforanstaltninger er en vigtig milepæl for den græske regering og for os alle. Grækenland er kommet finansielt på fode igen og deltager som en del af den europæiske familie i vores almindelige finanspolitiske og økonomiske EU-koordineringsprocedurer. Paschal Donohoe, formand for Eurogruppen

Valg af formanden for Eurogruppen

Ministrene genvalgte den siddende formand for Eurogruppen, Paschal Donohoe, for endnu en periode på 2,5 år, der begynder 13. januar 2023.

Det er en stor ære at fungere som formand for Eurogruppen, og jeg er taknemmelig for, at mine ministerkolleger betror mig opgaven med at lede vores drøftelser for endnu en mandatperiode. Jeg har været og vil fortsat være en oprigtig og ærlig mægler i vores forhandlinger, og sikre, at alle stemmer og holdninger tages i betragtning. Siden efteråret 2021 har Eurogruppen været i frontlinjen med hensyn til både at vurdere og analysere virkningen af højere energipriser og inflation på euroområdets økonomi. Nu hvor jeg er genvalgt, vil min første prioritet være at styrke denne koordinering. Paschal Donohoe, formand for Eurogruppen

Eurogruppens arbejdsprogram

Eurogruppen vedtog sit arbejdsprogram for første halvår 2023.

Inklusivt format:

den makroøkonomiske udvikling og de makroøkonomiske udsigter

Ministrene drøftede de makroøkonomiske udsigter og perspektiver med fokus på koordineringsindsatsen vedrørende den politiske reaktion på de høje energipriser og inflationspresset.

Mødedokumenter

Pressemeddelelser

Presseinformation

Pressekontakter

  • Johannes Kleis Spokesperson for Eurogroup President

  • +32 478 83 26 64
  • +32 2 281 75 32

Hvis du ikke er journalist, bedes du sende din forespørgsel til informationsafdelingen.

Akkreditering og pressearrangementer

Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.

Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.

Hold dig opdateret

Øvrige samlinger: Eurogruppen

Se flere møder

Seneste gennemgang: 14. januar 2025