Skip to content
  • Eurogruppen

Eurogruppen, 13. marts 2023

Vigtigste resultater

Højdepunkter fra Eurogruppens møde 13. marts 2023 i Bruxelles

Makroøkonomisk og finanspolitisk udvikling i euroområdet

Eurogruppen gjorde status over den makroøkonomiske og finanspolitiske udvikling i euroområdet og udvekslede synspunkter om de finanspolitiske retningslinjer for 2023 og 2024. 8. marts vedtog Kommissionen en meddelelse, der giver medlemsstaterne retningslinjer for gennemførelsen og samordningen af finanspolitikken i 2024.

Eurogruppen vedtog en erklæring om de finanspolitiske retningslinjer.

Paschal Donohoe, formand for Eurogruppen
Vi blev enige om, at finanspolitikker bør sigte mod at sikre gældsbæredygtighed på mellemlang sigt og samtidig øge vækstpotentialet på en bæredygtig måde. Vi erkendte behovet for at håndtere den grønne og den digitale omstilling, men udsendte vigtige signaler vedrørende udformningen af budgetforanstaltninger og behovet for at undgå vedvarende underskudsforøgende foranstaltninger som et vigtigt element forud for udarbejdelsen af budgetterne for næste år.
Paschal Donohoe, formand for Eurogruppen
Paschal Donohoe, formand for Eurogruppen

Forberedelse af internationale møder

Ministrene drøftede vigtige spørgsmål for den globale samordning af den økonomiske politik som forberedelse til de kommende forårsmøder i Verdensbankgruppen og Den Internationale Valutafond. Dette omfattede den sædvanlige status over valutakursudviklingen i de seneste måneder.

Desuden orienterede Kommissionen Eurogruppen om G7-mødet i februar mellem finansministrene og centralbankcheferne.

Inflationsudvikling i euroområdet

Eurogruppen drøftede inflationsudviklingen, bl.a. drivkræfterne bag inflationen i euroområdet og situationen i de enkelte medlemsstater. Drøftelsen byggede på en note fra Kommissionens tjenestegrene, en note fra sekretariatet og Den Europæiske Centralbanks synspunkter.

Dette emne er aldrig fraværende i vores politikdrøftelser, og i dag var der mulighed for at dykke mere ned i inflationstallene, se på Kommissionens analyse og gøre status over en række prispres, der varer ved, selv efter at energipriserne er faldet fra deres højeste niveau. Ministrene fik også endnu en politisk mulighed for at udveksle erfaringer om håndteringen af denne store udfordring og for at videreudvikle bedste praksis. Paschal Donohoe, formand for Eurogruppen

Gennemgang af den økonomiske styring

Eurogruppen vendte tilbage til de euroområderelaterede aspekter af gennemgangen af den økonomiske styring, og den godkendte de euroområderelaterede dele af udkastet til Rådets konklusioner om gennemgangen af den økonomiske styring.

Digital euro

Med udgangspunkt i den erklæring, som Eurogruppen nåede til enighed om 16. januar, udvekslede ministrene synspunkter om de strategiske politikmål for en digital euro på grundlag af en note fra sekretariatet.

Efter mange måneder med at vurdere den potentielle udformning af en digital euro ønskede ministrene igen at overveje det større billede forud for et lovgivningsforslag fra Kommissionen og ECB's beslutning om, hvorvidt der skal gås videre til næste fase. Vi noterede os årsagerne til, at en digital euro har høj prioritet for vores monetære union. Disse spørgsmål omfatter for eksempel forbrugerpræferencer, tilvejebringelse af et offentligt gode i form af paneuropæiske betalingsløsninger, og hvordan vi kan bevare og uddybe den europæiske monetære og økonomiske autonomi. Vi bekræftede også, at vi vil fortsætte vores arbejde med at skabe et solidt demokratisk og politisk grundlag for dette projekt, og vi kom ind på nogle af følgerne af at give en digital euro status som lovligt betalingsmiddel. Paschal Donohoe, formand for Eurogruppen

Mødedokumenter

Pressemeddelelser

Presseinformation

Pressekontakter

  • Johannes Kleis Spokesperson for Eurogroup President

  • +32 478 83 26 64
  • +32 2 281 75 32

Hvis du ikke er journalist, bedes du sende din forespørgsel til informationsafdelingen.

Akkreditering og pressearrangementer

Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.

Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.

Hold dig opdateret

Øvrige samlinger: Eurogruppen

Se flere møder

Seneste gennemgang: 14. januar 2025