Skip to content
  • Eurogruppen

Eurogruppen, 13. juli 2023

Vigtigste resultater

I ordinært format:

Highlights from Eurogroup meeting held in Brussels on 13 July 2023

Euroområdets finanspolitiske kurs

Eurogruppen drøftede den økonomiske og budgetmæssige situation i euroområdet og de finanspolitiske retningslinjer for 2024 som en opfølgning på sine finanspolitiske retningslinjer fra marts.

Paschal Donohoe, formand for Eurogruppen
Vi nåede til enighed om den nødvendige finanspolitiske kurs for euroområdet for 2024. Den skal tilstræbe en beslutsom, gradvis og realistisk finanspolitisk konsolidering, som omfatter reformer, men også søger at øge investeringerne gennem private og offentlige kilder samt gennem EU-støtte og ‑instrumenter.
Paschal Donohoe, formand for Eurogruppen
Paschal Donohoe, formand for Eurogruppen

Formanden for Det Europæiske Finanspolitiske Råd, Niels Thygesen, fremlagde rådets seneste rapport om euroområdets finanspolitiske kurs. Kommissionen fremlagde også sin analyse.

Eurogruppen vedtog en erklæring om den finanspolitiske kurs for euroområdet for 2024 med henblik på udarbejdelsen af næste års nationale budgetter.

Euroens internationale rolle

Ministrene udvekslede synspunkter om euroens internationale rolle på grundlag af den årlige gennemgang, der offentliggøres af Den Europæiske Centralbank (ECB). Kommissionen fremlagde også sine synspunkter og sin analyse.

I inklusivt format:

Fremtiden for de europæiske kapital- og finansmarkeder

I forlængelse af Eurogruppens møde 15. juni, hvor den Internationale Valutafond (IMF), ECB og Kommissionen fremlagde deres synspunkter om den aktuelle situation, drøftede ministrene fremtiden for de europæiske kapital- og finansmarkeder.

Næsten alle ministrene fremkom med et indlæg for at bidrage til dette emne. De orienterede os om deres arbejde hjemme og de idéer, som de mener er værd at gå videre med for at uddybe vores kapitalmarkeder. Dette er den anden del af en status, som vi har gjort vedrørende EU-markedernes karakter på nuværende tidspunkt. Efter sommerferien vil vi høre fra dem, der er afhængige af kapitalmarkederne for at finansiere job og vækst i Europa. Og vi vil bruge dette som input til vores arbejde med de henstillinger, som vi vil fremsætte i første halvdel af næste år. Paschal Donohoe, formand for Eurogruppen

Ministrene reagerede på dette input og udvekslede deres positive nationale erfaringer med at udvikle finans- og kapitalmarkeder, de politiske drivkræfter og de udfordringer, som de har stået over for.

Den digitale euro

I forlængelse af lovgivningspakken om den fælles valuta, som Europa-Kommissionen offentliggjorde 28. juni, fortsatte ministrene drøftelserne om den digitale euro.

En digital euro handler om en naturlig udvikling af vores fælles valuta. Det handler ikke om at afskaffe kontanter på nogen måde. Det handler om at tilbyde en digital udgave af kontanter i en verden, der bliver stadig mere digital. Der er selvfølgelig lang vej igen, før vi ser den digitale euro i vores virtuelle tegnebøger. Men i dag var et vigtigt tidspunkt for politiske drøftelser på demokratisk vis om, hvordan vores valuta kan udvikle sig. Paschal Donohoe, formand for Eurogruppen

Kommissionens forslag vil blive genstand for omfattende politiske drøftelser i Europa-Parlamentet og Rådet.

Mødedokumenter

Pressemeddelelser

Presseinformation

Pressekontakter

  • Johannes Kleis Spokesperson for Eurogroup President

  • +32 478 83 26 64
  • +32 2 281 75 32

Hvis du ikke er journalist, bedes du sende din forespørgsel til informationsafdelingen.

Akkreditering og pressearrangementer

Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.

Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.

Hold dig opdateret

Øvrige samlinger: Eurogruppen

Se flere møder

Seneste gennemgang: 14. januar 2025