Skip to content
  • Eurogruppen

Eurogruppen, 15. maj 2023

Vigtigste resultater

Højdepunkter fra Eurogruppens møde 15. maj 2023 i Bruxelles

Den makroøkonomiske udvikling i euroområdet

Kommissionen forelagde sin økonomiske forårsprognose for Eurogruppen. På baggrund heraf udvekslede Eurogruppen synspunkter om de økonomiske udsigter og udfordringer for den fremtidige politikkoordinering.

Paschal Donohoe, formand for Eurogruppen
Generelt tegner der sig stadig et billede af økonomisk modstandsdygtighed i euroområdet, men også af, at vores vækst fortsat befinder sig på et niveau, der er bedre end forventet. Samtidig er inflationen stadig for høj, og den er nødt til at falde. Vi anerkendte, at det, der fortsat er så vigtigt for vores samfund, er beskæftigelsesniveauet, som er et virkelig lyspunkt med rekordhøj beskæftigelse.
Paschal Donohoe, formand for Eurogruppen
Paschal Donohoe, formand for Eurogruppen

Erhvervssektoren: fremtidige strukturelle udfordringer i en situation med øgede geopolitiske spændinger

På grundlag af en note fra Kommissionen drøftede ministrene de udfordringer, som erhvervssektoren i euroområdet står over for i en situation med øgede geopolitiske spændinger.

Vi har set nogle sektorer ramt af en kraftig stigning i energipriserne, men faktisk også øget rentabilitet i andre sektorer. I modsætning til husholdningerne vil virksomheder, der modtager støtte, skulle se på, hvordan de kan understøtte deres egen langsigtede levedygtighed, da de støtteforanstaltninger, vi har indført, ophører på et tidspunkt og ikke må undergrave vores økonomiers og regeringers evne til at fordele ressourcerne effektivt. Vi understregede også behovet for støtteforanstaltninger, der forhindrer fragmentering af det indre marked og sikrer, at vi fortsat følger de langsigtede politiske mål, der findes, såsom den grønne omstilling og en større energiuafhængighed. Paschal Donohoe, formand for Eurogruppen

Debriefing fra internationale møder

Eurogruppens formand, Paschal Donohoe, ECB, Europa-Kommissionen, Den Internationale Monetære og Finansielle Komités (IMFC's) formand og Spaniens første viceministerpræsident og minister for økonomi og digitalisering, Nadia Calviño, debriefede om de seneste internationale møder, herunder de seneste møder mellem G7-finansministrene og centralbankcheferne.

Rapportering om bankunionen

Ministrene i de lande, der er en del af bankunionen, blev orienteret om den halvårlige rapport ved formanden for den fælles tilsynsmekanisme (FTM) og formanden for Den Fælles Afviklingsinstans, Andrea Enria og Dominique Laboureix. Efter formændenes deltagelse i det foregående møde i Eurogruppen i april gav dette yderligere indsigt i banksektorens tilstand i lyset af de seneste finansielle begivenheder. Som sædvanlig blev deltagerne også orienteret om rapporter om tilsyns- og afviklingsaktiviteter inden for institutternes ansvarsområde.

Digitale centralbankvalutaer

Eurogruppen i inklusivt format udvekslede synspunkter om de internationale aspekter af digitale centralbankvalutaer og om fremskridtene med projektet om en digital euro. Drøftelsen var baseret på en note, præsentationer ved institutionerne og en ajourføring ved den svenske finansminister, Elisabeth Svantesson, om status for "e-krona"-projektet.

Vi drøftede fordele og ulemper ved potentielt at give brugere uden for euroområdet adgang til den digitale euro, og ECB orienterede om muligheder og afvejninger med hensyn til at få den digitale euro til at fungere med andre digitale centralbankvalutaer. Vi anerkender alle betydningen af internationalt samarbejde på dette område, og vores svenske kollega Elisabeth orienterede os også om arbejdet andre steder i Den Europæiske Union vedrørende udviklingen af en "e-krona". Vi vender således snart tilbage til dette emne, da ECB fortsætter arbejdet med at afslutte undersøgelsesfasen vedrørende en digital euro. Paschal Donohoe, formand for Eurogruppen
Drøftelsen var en del af en regelmæssig udveksling i Eurogruppen om projektet om en digital euro og om status over fremskridtene med internationale projekter vedrørende en digital centralbankvaluta.

Kapitalmarkedsunionen

Eurogruppens formand gav sit syn på, hvordan kapitalmarkedsunionen kan fremmes, som opfølgning på eurotopmødet i marts 2023 og i overensstemmelse med drøftelserne på Eurogruppens møde i inklusivt format 28. april 2023.

Jeg foreslog ministrene en proces, som der her i aften blev opnået enighed om. Vi vil sætte os som mål senest i marts 2024 at nå til enighed om områder, hvor vi vil bede den næste Kommission om at overveje, hvordan vi kan uddybe kapitalmarkedsunionen. Det drejer sig om en strategisk drøftelse af områder, hvor det er muligt og sandsynligt, at der kan gøres yderligere fremskridt i de kommende år. Vi vil gerne gå længere end de emner, der allerede er på den lovgivningsmæssige dagsorden, og strategisk overveje yderligere emner, som vi, Kommissionen og Europa-Parlamentet kan tage op, og som vil gøre en forskel for, hvordan vi bedre kan finansiere vækst i Den Europæiske Union. Paschal Donohoe, formand for Eurogruppen

Ministrene drøftede vejen frem og gav deres syn på en vejledende plan for det fremtidige arbejde med dette emne i Eurogruppen, uden at det berører de lovgivningsmæssige drøftelser i Rådet.

Mødedokumenter

Pressemeddelelser

Presseinformation

Pressekontakter

  • Johannes Kleis Spokesperson for Eurogroup President

  • +32 478 83 26 64
  • +32 2 281 75 32

Hvis du ikke er journalist, bedes du sende din forespørgsel til informationsafdelingen.

Akkreditering og pressearrangementer

Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.

Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.

Hold dig opdateret

Øvrige samlinger: Eurogruppen

Se flere møder

Seneste gennemgang: 14. januar 2025