Skip to content
  • Rådet for Udenrigsanliggender

Rådet for Udenrigsanliggender, 26.10.2015, 26. oktober 2015

Vigtigste resultater

Burundi

Rådet godkendte et udkast til skrivelse med en opfordring til Burundis myndigheder om at indlede konsultationer i medfør af artikel 96 i partnerskabsaftalen mellem EU og AVS (Cotonouaftalen). I denne artikel fastsættes den procedure, der bruges, når aftalens væsentlige elementer - menneskerettigheder, demokratiske principper og retsstatsprincippet - ikke overholdes. 

Udviklingssamarbejde er et vigtigt element i EU's samlede tilgang til migration. På denne sidste samling i Rådet for Udenrigsanliggender inden Vallettatopmødet med vores afrikanske partnere drøftede vi indgående, hvordan det kan bidrage til at tackle flygtninge, internt fordrevne og mere generelt migrationsstrømmene, i erkendelse af at vores afrikanske partnere selv er de første til at møde de udfordringer, som vi i fællesskab står over for. Federica Mogherini, højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik

Migration, flygtninge og udvikling 

Ministrene drøftede indgående migration med fokus på, hvordan udviklingssamarbejdet kan bidrage til at imødegå de fælles udfordringer, som EU og dets partnerlande står over for i denne tid. De var enige om at optrappe EU's engagement og styrke samarbejdet med ikke-EU-lande om migration på både bilateralt og multilateralt niveau 

Den højtstående repræsentant sagde: "Udviklingssamarbejde er et vigtigt element i EU's samlede tilgang til migration. På denne sidste samling i Rådet for Udenrigsanliggender inden Vallettatopmødet med vores afrikanske partnere drøftede vi indgående, hvordan det kan bidrage til at tackle flygtninge, internt fordrevne og mere generelt migrationsstrømmene, i erkendelse af at vores afrikanske partnere selv er de første til at møde de udfordringer, som vi i fællesskab står over for."

Forbindelserne mellem EU og AVS-landene 

Ministrene havde en første udveksling af synspunkter om de fremtidige forbindelser mellem EU og landene i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS-landene) på baggrund af Cotonouaftalens udløb i 2020. Rådet vil vende tilbage til spørgsmålet på senere samlinger og vil fortsætte sine drøftelser i en meget åben ånd på basis af den konsultation, der er i gang om partnerskabets fremtid. 

Humanitære anliggender

Da rekordhøje støttetal overgås af endnu større humanitære behov, drøftede Rådet humanitære anliggender som forberedelse til det globale humanitære topmøde, der finder sted 23.-24. maj 2016 i Istanbul. Ministrene understregede navnlig, at det er nødvendigt at bekræfte de humanitære principper om medmenneskelighed, upartiskhed, neutralitet og uafhængighed, og at det er vigtigt at sørge for efterlevelse af den humanitære folkeret for at sikre adgangen til sårbare befolkningsgrupper og de humanitære hjælpearbejderes sikkerhed.

 

Mødedokumenter

Pressemeddelelser

Presseinformation

Pressekontakter

Hvis du ikke er journalist, bedes du sende din forespørgsel til informationsafdelingen.

Akkreditering og pressearrangementer

Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.

Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.

Hold dig opdateret

Øvrige samlinger: Rådet for Udenrigsanliggender

Se flere møder

Seneste gennemgang: 28. januar 2025