"Vi anvender cookies for at sikre, at du får en bedre browseroplevelse. Nødvendige cookies er nødvendige, fordi de understøtter væsentlige funktioner på Rådets websted. Valgfrie cookies hjælper os med at udarbejde anonyme og aggregerede statistiske rapporter, så vi bedre kan imødekomme dine behov.
Videokonference mellem forsvarsministrene, 20. november 2020
Vigtigste resultater
Strategisk kompas
EU's forsvarsministre udvekslede synspunkter om det strategiske kompas. Det er et fremadskuende dokument under udarbejdelse, der har til formål at give EU en fælles strategisk retning på sikkerheds- og forsvarsområdet og styrke gennemførelsen af EU's ambitionsniveau på dette område.
Vi ved, hvad vi står over for, og hvad der ligger foran os. Nu skal vi sætte konkrete mål for, hvad der skal gøres for at imødegå de voksende trusler og udfordringer, som EU vil stå over for i det kommende årti.
Josep Borrell, højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik
Ministrene noterede sig navnlig den trusselsanalyse, der for første gang nogensinde er udarbejdet på grundlag af bidrag fra efterretningstjenesterne i de 27 EU-medlemsstater. Denne trusselsanalyse vil blive omsat til en omfattende strategi, der skal reagere på voksende trusler og udfordringer, som EU står over for på den internationale scene.
Det endelige strategiske kompas planlægges vedtaget af Rådet i første halvdel af 2022.
Forsvarsministrene udvekslede synspunkter om den strategiske gennemgang af PESCO, som Rådet forud for videokonferencen godkendte konklusioner om ved skriftlig procedure.
Gennemgangen fremhæver en liste over 26 PESCO-projekter, som skal levere konkrete resultater eller nå op på den fulde operative kapacitet inden udgangen af 2025, men understreger også behovet for at opfylde de mere bindende forpligtelser og opnå konkrete resultater og opfylde konkrete mål senest i 2025.
I gennemgangen fastsatte ministrene konkrete politiske mål og blev enige om at udvikle incitamenter for de deltagende medlemsstater til at opfylde de operationelle forpligtelser.
Tidligere i november nåede Rådet til enighed om betingelserne for tredjelandes deltagelse i PESCO-projekter.
EU's forsvarsministre blev orienteret om situationen i Libyen i lyset af den nylige våbenhvileaftale og relanceringen af den libyskledede politiske proces.Ministrene var enige om, at tæt koordinering med FN er vigtig på dette afgørende tidspunkt.
Med hensyn til Mali orienterede den højtstående repræsentant ministrene om genoptagelsen af aktiviteterne i EU's militære og civile FSFP-missioner og -operationer (EUCAP Sahel Mali og EUTM Mali) 13. oktober.
Endelig blev ministrene orienteret om den seneste udvikling i forhandlingerne om den europæiske fredsfacilitet og status for Den Militære Planlægnings- og Gennemførelseskapabillitet. Den Militære Planlægnings- og Gennemførelseskapabillitet er nu hovedkvarter for EU-uddannelsesmissionerne (EUTM) i Mali, Somalia og Den Centralafrikanske Republik.
Andre punkter
Det Europæiske Forsvarsagenturs Styringskomité
Forud for videokonferencen mellem EU's forsvarsministre mødtes Det Europæiske Forsvarsagenturs (EDA's) Styringskomité i et virtuelt format.
Ministrene fik forelagt den endelige rapport om første runde af den samordnede årlige gennemgang vedrørende forsvar (CARD), vedtog agenturets almindelige budget for 2021 på 37,5 mio. € og godkendte EDA's treårige planlægningsramme (2021-2023). Forud for mødet godkendte Rådet retningslinjer for EDA's arbejde i 2021.
Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.
Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.