- Rådet for Almindelige Anliggender
Rådet (almindelige anliggender (artikel 50)), 20.7.2018, 20. juli 2018
Vigtigste resultater
Rådet (EU-27) blev af EU's brexitchefforhandler, Michel Barnier, orienteret om status i brexitforhandlingerne. Chefforhandleren orienterede ministrene om, hvor forhandlingerne står med hensyn til:
- arbejdet med at færdiggøre udtrædelsesaftalen, herunder bagstopperløsningen for grænsen mellem Irland og Nordirland
- drøftelserne om de fremtidige EU-UK-forbindelser.
Vi får kun en udtrædelsesaftale, hvis der i alle spørgsmål er enighed om den juridiske tekst. Dette inkluderer bagstopperløsningen for Nordirland. I den forbindelse minder vi om, at alle forpligtelser, der hidtil er indgået, skal respekteres fuldt ud. Udtrædelsesaftalen skal indgås hurtigst muligt. Arbejdet skal også fremskyndes med henblik på udarbejdelse af en politisk erklæring om rammen for de fremtidige forbindelser. Derudover skal vi intensivere arbejdet med beredskabet, hvis vi ikke når frem til en aftale. Sammenholdet mellem EU-27 er fortsat afgørende. Gernot Blümel, østrigsk forbundsminister og formand for mødet
Med hensyn til de fremtidige forbindelser drøftede Rådet, hvordan det politiske oplæg, der blev offentliggjort af den britiske regering 12. juli 2018, kan indgå i drøftelserne. I lyset af de principper, som Det Europæiske Råd har fastlagt, vil forhandleren søge et fælles grundlag mellem EU’s og UK’s holdninger med hensyn til rammen for de fremtidige forbindelser. Målet er at opnå enighed om en fælles politisk erklæring, der kan ledsage udtrædelsesaftalen, og som aftalen kan henvise til. EU’s forhandler melder tilbage om dette spørgsmål på næste samling i Rådet (almindelige anliggender (artikel 50)) i september 2018.
Chefforhandleren forelagde også den seneste meddelelse fra Kommissionen om beredskab for ministrene. Ministrene gentog, at arbejdet med beredskabet skal intensiveres på alle niveauer, så EU-27 er forberedt på ethvert muligt udfald.
Mødedokumenter
Forberedende dokumenter
Resultatdokumenter
Presseinformation
Pressekontakter
-
Dimosthenis Mammonas Press officer
- +32 477 61 20 77
- +32 2 281 2504
Hvis du ikke er journalist, bedes du sende din forespørgsel til informationsafdelingen.
Akkreditering og pressearrangementer
Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.
Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.
Hold dig opdateret
- Tilmeld dig vores e-mailnotifikationer og modtag opdateringer om dette og lignende møder.
- Følg @EUCouncilPress og få de seneste presseopdateringer.
- Hashtag på X: #GAC
Øvrige samlinger: Rådet for Almindelige Anliggender
Afholdte møder
Seneste gennemgang: 27. januar 2024