Skip to content
  • Rådet for Almindelige Anliggender

Rådet (almindelige anliggender), 18.9.2018, 18. september 2018

Vigtigste resultater

Næste flerårige finansielle ramme

Rådet havde en orienterende debat om den flerårige finansielle ramme (FFR) for 2021-2027.

Ministrene redegjorde for deres prioriteter for forhandlingerne, herunder deres syn på:

  • afspejlingen af EU's politiske prioriteringer og den europæiske merværdi i forslaget om FFR
  • den foreslåede tildeling af midler til forskellige politikområder
EU's flerårige finansielle ramme er en mulighed for at foretage strategiske valg for fremtiden. Det handler om at tilpasse EU's budget til vores politiske prioriteter og skabe merværdi i brugen af EU-midler. Vores debat i dag, som fokuserede på disse væsentlige spørgsmål, vil derfor være med til at skabe grundlaget for vores fremtidige drøftelser. Det østrigske formandskab planlægger at arbejde intenst på teknisk og politisk niveau for at gøre så store fremskridt som muligt og lette en fremtidig aftale mellem EU-landene. Gernot Blümel, Østrigs forbundsminister for EU, kunst, kultur og medier

Planlægning af lovgivningsarbejdet

Efter formand Jean-Claude Junckers tale om Den Europæiske Unions tilstand drøftede Rådet Kommissionens prioriteter og hensigter med dens arbejdsprogram for 2019. Ministrenes bidrag vil hjælpe Kommissionen med at færdiggøre dens arbejdsprogram.

Rådet gjorde også status over situationen med hensyn til verserende lovgivningsforslag med henblik på afslutningen af Europa-Parlamentets valgperiode i 2019.

I takt med at vi nærmer os valget til Europa-Parlamentet, er formandskabet engageret i at gøre fremskridt og afslutte så mange sager som muligt. Ud over vores årlige drøftelse om næste års prioriteter gjorde ministrene derfor status over det, der er på bordet lige nu. Gernot Blümel, Østrigs forbundsminister for EU, kunst, kultur og medier

Det Europæiske Råd i oktober

Ministrene indledte forberedelserne til Det Europæiske Råd i oktober ved at behandle et forslag til kommenteret dagsorden.

På mødet 18. oktober forventes EU-lederne:

  • at vende tilbage til spørgsmålet om migration; der kommer en fremskridtsrapport som aftalt i Det Europæiske Råds konklusioner fra juni
  • at vedtage konklusioner om den indre sikkerhed efter ledernes tematiske debat i Salzburg
  • på baggrund af begivenhederne at drøfte specifikke udenrigspolitiske spørgsmål

Retsstatsprincippet i Polen

Rådet holdt en høring i henhold til artikel 7, stk. 1, i TEU om retsstatsprincippet i Polen.

Høringen fandt sted på samme måde som på samlingen i Rådet (almindelige anliggender) 26. juni 2018.

Ministrene fortsatte deres indgående drøftelse med Polen om de betænkeligheder, der er fremsat i Kommissionens begrundede forslag.

Rådet vil vende tilbage til dette spørgsmål.

Formandskabets program

Det østrigske formandskab forelagde sine prioriteter for formandskabsperioden, der udløber 31. december 2018.

Mødedokumenter

Pressemeddelelser

Presseinformation

Pressekontakter

Hvis du ikke er journalist, bedes du sende din forespørgsel til informationsafdelingen.

Akkreditering og pressearrangementer

Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.

Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.

Hold dig opdateret

Øvrige samlinger: Rådet for Almindelige Anliggender

Se flere møder

Seneste gennemgang: 8. januar 2025