Skip to content
  • Rådet for Almindelige Anliggender

Rådet for Almindelige Anliggender, 13.12.2016, 13. december 2016

Vigtigste resultater

Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling

Rådet vedtog sin forhandlingsposition vedrørende Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling og bragte den dermed et skridt nærmere en virkeliggørelse.

"Denne fond er et vitalt instrument, som navnlig tager sigte på at tackle de grundlæggende årsager til irregulær migration. Den søger at skabe jobmuligheder, tilskynde til investeringer og fremme bæredygtig udvikling i partnerlande i Afrika og i det europæiske naboskabsområde. Det er nu afgørende at fremskynde forhandlingerne med Europa-Parlamentet for hurtigt at iværksætte fonden."

Miroslav Lajčák, Slovakiets udenrigs- og europaminister og formand for Rådet

EU's prioriteter for 2017

Rådet godkendte EU's lovgivningsmæssige prioriteter for 2017, der fokuserer på seks hovedområder:

  • beskæftigelse, vækst og investeringer
  • et socialt Europa
  • sikkerhed
  • reform af migrationspolitikken
  • det digitale indre marked
  • energi og klima

"Det er første gang, at EU har udarbejdet en række fælles lovgivningsprioriteter for det kommende år. Dette vil hjælpe os med at gøre fremskridt på de områder, hvor der er mest brug for det."

Miroslav Lajčák, Slovakiets udenrigs- og europaminister og formand for Rådet

Det Europæiske Råds møde i december

Rådet afsluttede forberedelserne til mødet i Det Europæiske Råd 15. december 2016 med en drøftelse af et udkast til konklusioner. På mødet 15. december skal EU's ledere behandle fire punkter:

  • migration, hvor de skal vurdere gennemførelsen af erklæringen fra EU og Tyrkiet, de partnerskabsrammer, der er indgået med de første afrikanske lande, og status med hensyn til reformen af EU's asylregler
  • sikkerhed med fokus på gennemførelsen af sikkerhedsdagsordenen og EU-samarbejdet om ekstern sikkerhed og forsvar
  • økonomisk og social udvikling og unge, hvor de vil gøre status over fremskridtene med Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer og med bekæmpelsen af ungdomsarbejdsløshed
  • eksterne forbindelser med fokus på den nederlandske folkeafstemning om associeringsaftalen mellem EU og Ukraine

Udvidelse

Rådet drøftede udvidelses- og stabiliserings- og associeringsprocessen, hvorefter formandskabet noterede sig, at der ikke var konsensus, som gør det muligt at vedtage rådskonklusioner om dette spørgsmål. Formandskabet udarbejdede derfor et sæt konklusioner, der opnåede støtte fra et overvældende flertal af delegationerne i løbet af drøftelserne.

"Vi har på ny bekræftet vores vilje til udvidelse som en central politik for EU og en strategisk investering i stabilitet, demokrati og velstand i Europa. Vi lægger stor vægt på troværdigheden i forbindelse med udvidelse som en tovejsproces – hvis et land gennemfører de nødvendige reformer, skal EU indfri sine forpligtelser."

Miroslav Lajčák, Slovakiets udenrigs- og europaminister og formand for Rådet

Mødedokumenter

Pressemeddelelser

Presseinformation

Pressekontakter

Hvis du ikke er journalist, bedes du sende din forespørgsel til informationsafdelingen.

Akkreditering og pressearrangementer

Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.

Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.

Hold dig opdateret

Øvrige samlinger: Rådet for Almindelige Anliggender

Se flere møder

Seneste gennemgang: 8. januar 2025