Skip to content
  • Rådet for Almindelige Anliggender

Rådet for Almindelige Anliggender, 7.2.2017, 7. februar 2017

Vigtigste resultater

Det Europæiske Råds møde i marts

Rådet indledte forberedelserne til Det Europæiske Råds forårsmøde ved at drøfte en foreløbig dagsorden. Mødet, som finder sted 9.-10. marts, skal fokusere på foranstaltninger til at styrke væksten, skabe nye job og forbedre konkurrenceevnen.

Det skal især gøre status over EU-landenes reformbestræbelser og vurdere EU's fremskridt med at levere resultater på prioriterede områder som f.eks. en uddybning af det indre marked. Lederne skal også vurdere, hvad der er blevet gjort for at gennemføre deres konklusioner fra december 2016 om sikkerhed og forsvar. De skal også adressere eksterne forbindelser i lyset af den seneste tids begivenheder.

"Fremme af beskæftigelse står sammen med økonomisk vækst og sikkerhed højt på dagsordenen, da vi er klar over, hvor vigtige disse spørgsmål er for europæerne. Det Europæiske Råds forårsmøde vil adressere disse spørgsmål og være drivkraften for yderligere fremskridt. Samlingen i Rådet i dag hjalp med at sikre, at vi kan tilbyde vores borgere en bedre livskvalitet"

Louis Grech, Maltas vicepremierminister og formand for Rådet

Den Europæiske Anklagemyndighed 

Rådet noterede, at der ikke var enstemmig støtte til forordningen om oprettelse af en europæisk anklagemyndighed. Dette giver mulighed for, at en gruppe på mindst 9 EU-lande kan forelægge teksten til drøftelse i Det Europæiske Råd med henblik på et sidste forsøg på at sikre konsensus om forslaget. Hvis dette viser sig at være umuligt, kan et forstærket samarbejde overvejes.

"Den Europæiske Anklagemyndighed har været en del af traktaterne siden 2009. Men som vi har set de sidste seks og et halvt år, er oprettelsen heraf noget vanskelig. Jeg er sikker på, at det maltesiske formandskab vil opnå konkrete resultater ved fortsat at være en uvildig mægler, så de EU-lande, der ønsker at iværksætte et forstærket samarbejde, kan gøre det under dette formandskab"

Owen Bonnici, Maltas justitsminister

Grænsekontrol ved de indre grænser

Rådet henstillede til Østrig, Tyskland, Danmark, Sverige og Norge, at de forlænger den midlertidige grænsekontrol i en periode på højst tre måneder. Grænsekontrollen, som berører specifikke grænser i disse lande, bør begrænses til, hvad der er strengt nødvendigt for at reagere på de ekstraordinære omstændigheder, der følger af den fortsatte risiko ved irregulære migranters sekundære bevægelser.

Mødedokumenter

Pressemeddelelser

Presseinformation

Pressekontakter

Hvis du ikke er journalist, bedes du sende din forespørgsel til informationsafdelingen.

Akkreditering og pressearrangementer

Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.

Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.

Hold dig opdateret

Øvrige samlinger: Rådet for Almindelige Anliggender

Se flere møder

Seneste gennemgang: 8. januar 2025